Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/489

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


477 meget yngre end de her nævnte, maa derhos ogſaa nævnes Johan Chriſtian Dahl, Johan Sebaſtian Welhaven og Ole Bull, der i dette Aarhundrede gjennem mange Aar have kaſtet Glans over ſinFødeby. Ogſaa Maleren Gørbitz og Stiftsproſt P. A. Ienſ en vare fødte Bergenſere. Eneſtaaende i ſin Art var Digteren Lyder Sagen, der iſin beſkedne Stilling, ſom Adjunkt og Overlærer, mere end nogen anden har beſtemt den opvoxende bergenſke Ungdoms Ret- ning, og ſom derigjennem paa anden Haand har øvet en Ind- flydelfe, der var ſaa meget ſtørre, ſom den var vanſkelig at be- mærke og at paaviſe. En værdig Plads ved Sagens Side indtager ogſaa den gamle Rektor Arentz, en Mand, der efter en lang og betydningsfuld Skolegjerning omſider havde overlevet ſig ſelv og blev ſtaaende i en Stilling, ſom krævede en uſvækket Aandsktaft. Uagtet Kriſtiania havde faaet ſit Univerſitet, ſtod dog Bergen i disſe Selvſtændighedens førſte Aar maaſke jævngodt ved Hovedſtadens Side i Henſeende til aandeligt Liv, om juſt ikke over denne, og den Literatur, ſom da udkom i Bergen, vil altid beholde megen Betydning Det ſmukkeſte Minde om den Tids Beſtræbelſer er dog Stiftelſen af Bergens Muſæum i 1825, ſom nu efterhaanden har voxet ſig op til en Inſtitution af høj videnſkabelig og national Betydning. Ogſaa det arkæologiſke Tidsſkrift „Urda“, der blev ſat i Forbindelſe med Muſæet, indtog for ſin Tid en refpektabel Rang. Aaret, før Muſæet ſtiftedes, havde man ogſaa faaet en „Bergens Beſkrivelſe“, der udgaves af Lyder Sagen og Herman Foſs, og i ſin Art er en af de meſt omhyggelig udarbejdede og brugbareſte Bøger, den norſke Literatur har ejet. Den afſlutter paa en hæder- lig Maade den lange Række af bergenfke Topografier fra ældre Tid, der er eneſtaaende i Norge, maaſke i hele Norden Et offent- ligt Bibliothek erholdt Bergen førſt ſenere, da Kommunen for 3000 Spd. indkjøbte den ſtore Bogſamling, der var iſtandbragt af den i 1869 afdøde Univerſitets-BibliothekarP. Botten-Hanſen, hvormed man forenede en Del af de ældre bergenſke Bogſamlinger. Dette nye Bibliothek opbevares i et af Kommunen indkjøbt Hus. For den norſke Kunſt har Bergen i dette Aarhundrede havt en meget ſtor Betydning gjennem Grundlæggelſen af det førſte norſke Theater i Bergen 1850. Dette virkede i flere Aar med ſtort Held, indtil efterhaanden dets fleſte gode Kræfter gik over til Kriſtiania Theater og derigjennem bidroge til at gjøre dette til en udelukkende norſk Knnſtanſtalt. Efter i flere Aar at have været lukket, er den norſke Scene i Bergen atter bleven aabnet i 1876. Andre af Kunſtens