477 meget yngre end de her nævnte, maa derhos ogsaa nævnes Johan Christian Dahl, Johan Sebastian Welhaven og Ole Bull, der i dette Aarhundrede gjennem mange Aar have kastet Glans over sinFødeby. Ogsaa Maleren Gørbitz og Stiftsprost P. A. Iens en vare fødte Bergensere. Enestaaende i sin Art var Digteren Lyder Sagen, der isin beskedne Stilling, som Adjunkt og Overlærer, mere end nogen anden har bestemt den opvoxende bergenske Ungdoms Ret- ning, og som derigjennem paa anden Haand har øvet en Ind- flydelfe, der var saa meget større, som den var vanskelig at be- mærke og at paavise. En værdig Plads ved Sagens Side indtager ogsaa den gamle Rektor Arentz, en Mand, der efter en lang og betydningsfuld Skolegjerning omsider havde overlevet sig selv og blev staaende i en Stilling, som krævede en usvækket Aandsktaft. Uagtet Kristiania havde faaet sit Universitet, stod dog Bergen i disse Selvstændighedens første Aar maaske jævngodt ved Hovedstadens Side i Henseende til aandeligt Liv, om just ikke over denne, og den Literatur, som da udkom i Bergen, vil altid beholde megen Betydning Det smukkeste Minde om den Tids Bestræbelser er dog Stiftelsen af Bergens Musæum i 1825, som nu efterhaanden har voxet sig op til en Institution af høj videnskabelig og national Betydning. Ogsaa det arkæologiske Tidsskrift „Urda“, der blev sat i Forbindelse med Musæet, indtog for sin Tid en refpektabel Rang. Aaret, før Musæet stiftedes, havde man ogsaa faaet en „Bergens Beskrivelse“, der udgaves af Lyder Sagen og Herman Foss, og i sin Art er en af de mest omhyggelig udarbejdede og brugbareste Bøger, den norske Literatur har ejet. Den afslutter paa en hæder- lig Maade den lange Række af bergenfke Topografier fra ældre Tid, der er enestaaende i Norge, maaske i hele Norden Et offent- ligt Bibliothek erholdt Bergen først senere, da Kommunen for 3000 Spd. indkjøbte den store Bogsamling, der var istandbragt af den i 1869 afdøde Universitets-BibliothekarP. Botten-Hansen, hvormed man forenede en Del af de ældre bergenske Bogsamlinger. Dette nye Bibliothek opbevares i et af Kommunen indkjøbt Hus. For den norske Kunst har Bergen i dette Aarhundrede havt en meget stor Betydning gjennem Grundlæggelsen af det første norske Theater i Bergen 1850. Dette virkede i flere Aar med stort Held, indtil efterhaanden dets fleste gode Kræfter gik over til Kristiania Theater og derigjennem bidroge til at gjøre dette til en udelukkende norsk Knnstanstalt. Efter i flere Aar at have været lukket, er den norske Scene i Bergen atter bleven aabnet i 1876. Andre af Kunstens
