Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/488

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


o 476 traadte bedre Tilſtande For intet Sted ſtillede dog Forholdene ſig idenne Henſeende gunſtigere end for Bergen. Man havde her omtrent ſamtidig med Krigen faaet en ny Indtægtskilde i det Sildefiſke, ſom for førſte Gang efter omtrent fem og tyve Aars Forløb atter ſlog til under Veſtkyſten i 1808, og da Bergen frem- deles beholdt ſine nordlandſke Forbindelſer, var Staden nu endmere end forhen Hovedſædet for den europæiſke Fiſkehandel. Jnden Norge kunde paa længe ingen By gjøre Bergen Rangen ſtridig ſom den førſte Handelsſtad, idet Kriſtiania førſt meget langſomt hævede ſig op til at overtage den førſte Plads i denne Henſeende. Det er betegnende for denne Sagernes Tilftand, at da der i 1822 ſkulde optages et mindre indenlandſk Statslaan, lykkedes det kun at opdrive en Sum, der var værdt at nævne, i Bergen; men det var karakteriſtiſk for Tiden, at en l)øjtſtaaende Embedsmand, ſom i denne Anledning kom for paa Regjeringens Vegne at underſøge Forholdene og Stemningen inden Byens Handelsverden, troede, at man her ikke vilde gjøre noget ſtørre Bud af Frygt for at komme højere op i Skatteligningen. Ogſaa efter 1814 vedblev det daglige Liv og den ſociale Om- gang i Bergen længe at bevare de Former, ſom de havde antaget i den da afſluttede Per-iode, og førſt meget ſent kunde der her mærkes en paatagelig Overgang. Man dyrkede dog ikke alene Bordets Glæder. Tiden nærmeſt efter 1814 udmærkede ſig paa en fordelagtig Maade der-igjennem, at der i Bergen havde dannet ſig en Kreds af fremragende, begavede og af literære Interesſer op- fyldte Perſonligheder, ſom baade øvede en ſtor Indflydelſe paa Tonen i Staden ved at give Interesſerne et højere Sving og virkede paa en Maade, der har efterladt ſig Spor, ſom længe ville mærkes. Man havde nu i Bergen Mænd, ſom Chriſtie, der levede og døde i denne By, ſom han ikke en Gang vilde forlade for at overtage Statsminiſterpoſten, Ionas Rein, Motzfeldt, ſom ſelv efter ſin Udnævnelſe til Statsraad ikke ganſke havde opgivet ſin Husholdning i Bergen, Asſesſor Edvard Hagerup, de to Biſper Pavels og Neumann, ſom efter hinanden indtoge den i 1816 bortgangne Bruns Plads, Herman Foſs, Stiftoverrettens Inſti- tiarius Jørgen Schydtz og Ejdsvoldsmanden Kriſtian Mag- nus Falſen, der i 1814 var forflyttet til Bergen og ſiden boede her i mange Aar, førſt ſom Amtmand over Nordre Bergenhus Amt og ſiden – efter en kortere Afbrydelſe – ſom Stiftamtmand og Amtmand over Søndre Bergenhus Amt. Som fremragende Ber- genſere, der dog alle virkede udenfor ſin Fødeby og tildels vare