Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/482

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


470 om at overlade Sverige hele det nordenfjeldſke Norge for ſenere, naar den almindelige Fred var bleven aſſluttet, at lade det øvrige følge efter. Var denne Plan helt eller halvt bleven gjennemført, vilde den have medført højſt ødelæggende Følger for Bergen, og det er derfor intet Under, at man netop her med ſpændt Opmærk- ſomhed fulgte de Rygter, ſom vare komne ud om, hvad der var i Gjære. Muligheden af det danſk-norſke Monarkis Opløsning eller Fædrelandets Sønderlemmelſe var desuden heller ikke ſkikket til at opmuntre, og Aaret 1813 nærmede ſig mod ſin Ende under endnu mørkere Udſigter end noget af de forudgaaende. Mod Udgangen af dette Aar var der i Kriſtiania ſamlet en talrig Forſamling, beſtaaende af 72 Mænd, der efter Regjeringens Opfordring ſkulde forhandle om Oprettelſen af en Laane- og Dis- kouto-Jndretning. Bergen var ved denne Lejlighed repræſenteret af en Deputation, beſtaaende af Auguſt Konow, Henrik Meyer og Frederik Bøſchen, hvilke to ſidſte kom iStedet for Frederik Meltzer, der oprindelig var udſeet til dette Hverv, men af Helbredshenſyn maatte undſlaa ſig derfor. Disſe vare under Opholdeti .lkriſtiania, hvor Forſamlingens Nærværelſe gav Anledning til en Række Feſt- ligheder, meget yndede paa Grund af ſine ſtore ſelſkabelige Talenter, der ogſaa i Hjemmet vare meget paaſkjønnede Det berettes ud- trykkelig, at de da medbragte Sange af Lyder Sagen. Forinden Mødet ſluttedes, blev der udſtedt Indbydelſe til at tegne ſig ſom Deltagere i den nye Pengeindretning, hvorpaa de fleſte tegnede ſig for meget betydelige Beløb. Efter de bergenſke Deputeredes Hjem- komſi blev der ogſaa i Bergen aabnet en ſaadan Subſkrtption, der gav et meget ſtort Udbytte Men da der ſnart efter indtraf Be- givenheder, ſom trængte alt andet til Side, blev der aldrig Tale om at indfri ſine Forpligtelſer, viſtnok til ſtor Glæde for de mange, ſom i d’en nationale Begejſtrings Rus havde teguet ſig for ſtørre Summer, end de ſenere hen kunde have tilſvaret. Men om ogſaa Laane-Jndretuingen aldrig kom iſtand, havde dog Decembermødet ſin ſtore Betydning ſom en“ Indledning for det kommende Aars Gjdsvoldsmøde. Bergenſernes Holdniug i 1814 og deres Opfatning af Fædre- landets Stilling var allerede given paa Forhaand, endnu forinden Kielerfreden var bleven aſſluttet, idet de forudgaaende Begiven- heder baade havde forberedt paa, hvad der ſkulde komme, og mod- net Folket til at handle i Farens Stund. Tanken paa Fædre- landets uvisſe Skjæbne havde længe foreſvævet det hele Folk, og man var forberedt paa, at der vilde komme en Tid, da Landet