36 Folk, hvori han gjorde dem opmærksom paa, at der endnu var Anledning til at sejle Bergen forbi, om de saa maatte ønske, idet de fremdeles vare ubemærkede. Men da alle hertil svarede, at de mt helst vilde vove Angrebet, sagde ogsaa han, at han heller ikke vilde fraraade dette, da Omstcendighederne netop vare gunstige for en heldig Udførelse. –Derhos traf han de nærmere Bestemmelser om Maaden, hvorpaa Angrebet skulde foregaa. Hans Broder Erik fik Befaling til at ro op under Holmen“) med ti Skuder og der stige ilaud, for over Kristkirkegaarden at rykke frem til Kongsgaar- den, medens han selv vilde ro frem langs Holmens Vestside og ind paa Vaagen, hvor nogle af hans Folk skulde gaa iland ved Sandbroen, andre ved den saakaldte Miklegaard og derfra op til Kirkegaarden ved Mariakirken og atter andre til den længere inde liggende Peters Kirkegaard og derfra op i Byen. Endelig skulde Ulf af Lauvnes ro ind i Vaagsbunden med to Skuder og der gaa op med „Mærket for at fare indenfra udover gjennem Byen og paa den Maade møde dem, som ad denne Vej vilde søge sin Frelse i Flugten. Angrebet foregik nøjagtig, saaledes som det forud var ordnet af Kongen Birkebejnerne roede med fuld Fart ind til Bryggerne, huggede Landtougene over paa de der liggende Langfkibe, der vare uden Mandskab, og stødte dem ud paa Vaagen, hvor de bleve lig- gende og drive, sprang selv iland med Kongens Mærke, raadende Hærskrig, og stævnede op til de Gaarde, i hvilke de efter, hvad de fangne Spejdere havde oplyst for dem, vidste, at de siendtlige Høvd- inger havde –sit Kvarter. Mange af disse bleve dræbte, medens det dog for de fleste lykkedes at redde sig ved Flugten ind i Kirker eller ud af Byen. Kong Sverre traf saaledes selv, da han efter at være stegen iland var kommen op til Mariakirken, i denne nogle af sin Rivals fornemme Tilhængere, hvilke han gav Grld. Han fortsatte derefter sin Marsch nordover mod Kongsgaarden, medens han tillige sendte en Del af sine Folk-sydover langs Bryg- gerne, hvor de kappede Landtougene paa alle der liggende Kjøb- mandsskibe og Langskibe, som derved gik los og drev ud paa Vaagen, der paa denne Maade blev aldeles fuld af Skibe Paa samme Tid rykkede Ulf af Lauvnes og hans Flok frem fra Vaagsbunden af og nordover uden at støde paa Modstand.
–
- “) J Sverres Saga bruges her kun Udtrykket: röo tu1c1jr bor-git,; efter de øvrige Lokaliteter kan imidlertid dette ikke være noget andet end Hol- ’ men, hvilket Navn ogsaa forekommer senere tBeretningen om denne Kamp.
