460 hvori ogsaa Norge fik føle sine svage Efterdønninger af den aande- lige Bevcegelse, som gik gjennem hele Europa, og som det var umuligt at holde sig aldeles udenfor. Bergen blev ogsaa berørt deraf ligesom det øvrige Norge, og de franske Krigsskibe, som oftere løbe ind til Byen, fandt her i Regelen en velvillig Modtagelse for sine Officerer og Besœtninger. J Vinteren 1794–95 overvintrede der endog iBergen en hel fransk Eskadre, hvis Besoetning, som ovenfor omtalt, ydede god Bistand ved Ildebranden 20 Januar 1795. Ogsaa hollandske Krigsskibe besøgte i denne Tid meget hyp- pig Bergens Havn. Disse stadig gjentagne Besøg af franske Sø- krigere eller ialfald af Frankriges nærmeste allierede havde natur- ligvis ogsaa sine Virkninger med Hensyn til Vedligeholdelsen af Sytnpathierne for det franske Folk og den fra Frankrige udgaaede Bevcegelse, ligesom Bergens Befolkning derigjennem stadig mindedes om den Krigslarm, som herskede i det øvrige Europa, og om Mu- ligheden af, at denne en vakker Dag ogsaa kunde naa frem til Norges hidtil forskaanede Kyster Derhos havde ogsaa den i flere Aar fortsatte almindelige Krigstilstand vist sine Følger ved paa for- forskjellige Maader at hindre den norske Handel, bl. a. ved engelske Orlogsmcends og Kaperes Opbringelse af norske Skibe, der lige- saavel lammede Bergens, som de øvrige norske Stoeders Deltagelse i den internationale Skibsfart Men saalænge Grev A. P. Bernstorf styrede Statens Ror, lykkedes det dog at undgaa enhver For- styrrelse af Freden og at vedligeholde den for Norge, som for Dan- mark lige ønskelige Neutralitet„ Da han var død, forandredes imidlertid de politiske Forhold, og allerede i de sidste Dage af 1797 kom der ogsaa Rygtet til Bergen om, at Freden kun vilde blive af kort Barighed. Denne Udsigt formaaede dog ikke at kue Befolk- ningens tillidsfulde Stemning, der ovenikjøbet opmuntredes ved en ildfuld Tale, som Nordal Brun holdt Juledag Denne Gang gik dog Faren over!). I 1801 saa imidlertid de to Riger sig atter „Be11 Er Anna“ tilbageerobre. Det maatte imidlertid nu blive liggende i Laxevaag og der oplosse sin Ladning, medens Sagen fPt’st fra Stift- amtmanden sendtes til Kommandanten og fra denne igjen til Udenrigs- departementet. Sagens Udfald kan nu ikke oplyses fra de tilgja-nge- lige norske Arkiver. – I 1800 laa der et russisk Linieskib „St. Paul“ i Bergen, til hvis Udgifter Stiftamtmand Hauch forstrakte 10,000 Rdl. (Zahlkassens Udgiftsregnskab for 1802, Pag. 11, i Rigsarkivet„) Smlgn. Skizzer af Bergenske Forholde,– II, 55 flg. V “) L. Daae, Udvalg af Breve til Professor R Ryerup, S.4slg.
