Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/472

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


460 hvori ogſaa Norge fik føle ſine ſvage Efterdønninger af den aande- lige Bevcegelſe, ſom gik gjennem hele Europa, og ſom det var umuligt at holde ſig aldeles udenfor. Bergen blev ogſaa berørt deraf ligeſom det øvrige Norge, og de franſke Krigsſkibe, ſom oftere løbe ind til Byen, fandt her i Regelen en velvillig Modtagelſe for ſine Officerer og Beſœtninger. J Vinteren 1794–95 overvintrede der endog iBergen en hel franſk Eſkadre, hvis Beſoetning, ſom ovenfor omtalt, ydede god Biſtand ved Ildebranden 20 Januar 1795. Ogſaa hollandſke Krigsſkibe beſøgte i denne Tid meget hyp- pig Bergens Havn. Disſe ſtadig gjentagne Beſøg af franſke Sø- krigere eller ialfald af Frankriges nærmeſte allierede havde natur- ligvis ogſaa ſine Virkninger med Henſyn til Vedligeholdelſen af Sytnpathierne for det franſke Folk og den fra Frankrige udgaaede Bevcegelſe, ligeſom Bergens Befolkning derigjennem ſtadig mindedes om den Krigslarm, ſom herſkede i det øvrige Europa, og om Mu- ligheden af, at denne en vakker Dag ogſaa kunde naa frem til Norges hidtil forſkaanede Kyſter Derhos havde ogſaa den i flere Aar fortſatte almindelige Krigstilſtand viſt ſine Følger ved paa for- forſkjellige Maader at hindre den norſke Handel, bl. a. ved engelſke Orlogsmcends og Kaperes Opbringelſe af norſke Skibe, der lige- ſaavel lammede Bergens, ſom de øvrige norſke Stoeders Deltagelſe i den internationale Skibsfart Men ſaalænge Grev A. P. Bernſtorf ſtyrede Statens Ror, lykkedes det dog at undgaa enhver For- ſtyrrelſe af Freden og at vedligeholde den for Norge, ſom for Dan- mark lige ønſkelige Neutralitet„ Da han var død, forandredes imidlertid de politiſke Forhold, og allerede i de ſidſte Dage af 1797 kom der ogſaa Rygtet til Bergen om, at Freden kun vilde blive af kort Barighed. Denne Udſigt formaaede dog ikke at kue Befolk- ningens tillidsfulde Stemning, der ovenikjøbet opmuntredes ved en ildfuld Tale, ſom Nordal Brun holdt Juledag Denne Gang gik dog Faren over!). I 1801 ſaa imidlertid de to Riger ſig atter „Be11 Er Anna“ tilbageerobre. Det maatte imidlertid nu blive liggende i Laxevaag og der oplosſe ſin Ladning, medens Sagen fPt’ſt fra Stift- amtmanden ſendtes til Kommandanten og fra denne igjen til Udenrigs- departementet. Sagens Udfald kan nu ikke oplyſes fra de tilgja-nge- lige norſke Arkiver. – I 1800 laa der et rusſiſk Linieſkib „St. Paul“ i Bergen, til hvis Udgifter Stiftamtmand Hauch forſtrakte 10,000 Rdl. (Zahlkasſens Udgiftsregnſkab for 1802, Pag. 11, i Rigsarkivet„) Smlgn. Skizzer af Bergenſke Forholde,– II, 55 flg. V “) L. Daae, Udvalg af Breve til Profesſor R Ryerup, S.4ſlg.