459 skatten, og sortalte dem, at Kronprinsen snart kom op til Norge med tre Grever for at rejse om paa Thingene, hvorved han selv skulde være hans Ordonnanee. Han fortalte da ogsaa, at Kongen enten ikke havde faaet noget af Skatten eller ogsaa kun en ube- tydelig Del. Ogsaa den ovenfor omtalte Ole Heviken- sortsatte, efter at være rejst ned til Kjøbenhavn, med sin Virksomhed som Agitator, idet han skrev Breve hjem, hvori han sortalte, at C“xtra- fkatten var ophævet for Norge, men skulde vedblive for Danmark og Holstejn. Han undersktev sig gaar-de de Se Maje8té le Boi, hvilket dog ikke reddede ham fra at blive arresteret. C–xtraskatten blev senere oghævet efter nogle Aars Forløb; men længe forinden var dog alt i Ro 1). “ Efter den Uro, hvori Strilekrigens Optøjer havde sat Ge- mvtterne i Bergen, fulgte der„en længere Tids Rolighed, der først afbrødes af den Spænding, der ledsagede den store franske Revolu- tion, og som ogsaa viste sig i det langtbortliggende Norge. Man mærkede nemlig her meget snart den ved Revolutionen foranledigede Søkrig mellem Frankrige og England, idet franske Kapere inden kort Tid bleve hyppige, men ingenlunde altid fredelige Gjæster i de norske Havne, hvor deres Besøg undertiden kunde lokke Eng- lænderne efter 2). Det var en Periode, fuld af Liv og af Uro, -jjs !) Kommissionens Indberetning, der erHovedkilden for alt, hvad man ved om Strilekrigen, er trvkt i Saga, 11I, 307–497, med en kort Indled- ning af I. Chr. Berg. Desuden er der ved denne Fremstilling, for- nemlig i Noterne, benyttet en Del utrykte Skrivelser til .ltancelliet og Rentekammeret, der findes i Rigsarkivet “) Henimod Juletider i 1797 var et engelsk Skib, „Be11 Er Av.na“, der var opbragt af den franske Kaper, „Auaeröou““, kommet ind ved Hejevarde, hvor der nogle Dage efter indfandt sig et andet engelsk Skid, der ud- sendte en Slup for at tage det tilbage. Sluppen var bemandet dels med Englændere, der tilhørte Skibets Besætning, dels med Nordmænd, som med Pistolen for Brystet bleve tvungne til at gaa med. Planen lyk- kedes ogsaa. Den franske Besætning blev overmandet og fængslet, medens den norste Toldbetjent, som havde mærket Uraad og derfor begivet sig ombord, indespærredes i Kahytten, hvorfra han først slap lps, da Skibet var kommet ud i rum Sø. Nogle Dage, efterat dette var forefaldt, kom der et armeret engelsk Stil-, „’1’he Favorjte“, med fire Kanoner, ført af Kaptejn Robert Lawson, ind til Laxevaag, hvor man fattede Mistanke om, at dette var det samme Skib, som ved Herje- varde havde taget Franskmændenes Prise. Under de i denne Anled- ning optagne Forhpr fremkom der bl. a. Beviser for, at „,I’I16F3V01’jtC“ havde været ved Hpjevarde, tilligemed andre mistænkelige Omstændig- heder, uden at det dog kunde godtgjøres, at dets .ltaptejn havde ladet
