Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/471

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


459 ſkatten, og ſortalte dem, at Kronprinſen ſnart kom op til Norge med tre Grever for at rejſe om paa Thingene, hvorved han ſelv ſkulde være hans Ordonnanee. Han fortalte da ogſaa, at Kongen enten ikke havde faaet noget af Skatten eller ogſaa kun en ube- tydelig Del. Ogſaa den ovenfor omtalte Ole Heviken- ſortſatte, efter at være rejſt ned til Kjøbenhavn, med ſin Virkſomhed ſom Agitator, idet han ſkrev Breve hjem, hvori han ſortalte, at C“xtra- fkatten var ophævet for Norge, men ſkulde vedblive for Danmark og Holſtejn. Han underſktev ſig gaar-de de Se Maje8té le Boi, hvilket dog ikke reddede ham fra at blive arreſteret. C–xtraſkatten blev ſenere oghævet efter nogle Aars Forløb; men længe forinden var dog alt i Ro 1). “ Efter den Uro, hvori Strilekrigens Optøjer havde ſat Ge- mvtterne i Bergen, fulgte der„en længere Tids Rolighed, der førſt afbrødes af den Spænding, der ledſagede den ſtore franſke Revolu- tion, og ſom ogſaa viſte ſig i det langtbortliggende Norge. Man mærkede nemlig her meget ſnart den ved Revolutionen foranledigede Søkrig mellem Frankrige og England, idet franſke Kapere inden kort Tid bleve hyppige, men ingenlunde altid fredelige Gjæſter i de norſke Havne, hvor deres Beſøg undertiden kunde lokke Eng- lænderne efter 2). Det var en Periode, fuld af Liv og af Uro, -jjs !) Kommisſionens Indberetning, der erHovedkilden for alt, hvad man ved om Strilekrigen, er trvkt i Saga, 11I, 307–497, med en kort Indled- ning af I. Chr. Berg. Desuden er der ved denne Fremſtilling, for- nemlig i Noterne, benyttet en Del utrykte Skrivelſer til .ltancelliet og Rentekammeret, der findes i Rigsarkivet “) Henimod Juletider i 1797 var et engelſk Skib, „Be11 Er Av.na“, der var opbragt af den franſke Kaper, „Auaeröou““, kommet ind ved Hejevarde, hvor der nogle Dage efter indfandt ſig et andet engelſk Skid, der ud- ſendte en Slup for at tage det tilbage. Sluppen var bemandet dels med Englændere, der tilhørte Skibets Beſætning, dels med Nordmænd, ſom med Piſtolen for Bryſtet bleve tvungne til at gaa med. Planen lyk- kedes ogſaa. Den franſke Beſætning blev overmandet og fængſlet, medens den norſte Toldbetjent, ſom havde mærket Uraad og derfor begivet ſig ombord, indeſpærredes i Kahytten, hvorfra han førſt ſlap lps, da Skibet var kommet ud i rum Sø. Nogle Dage, efterat dette var forefaldt, kom der et armeret engelſk Stil-, „’1’he Favorjte“, med fire Kanoner, ført af Kaptejn Robert Lawſon, ind til Laxevaag, hvor man fattede Mistanke om, at dette var det ſamme Skib, ſom ved Herje- varde havde taget Franſkmændenes Priſe. Under de i denne Anled- ning optagne Forhpr fremkom der bl. a. Beviſer for, at „,I’I16F3V01’jtC“ havde været ved Hpjevarde, tilligemed andre mistænkelige Omſtændig- heder, uden at det dog kunde godtgjøres, at dets .ltaptejn havde ladet