455 fandt det raadeligst at udstede en Ordre til Fogden, at han skulde lade Bønderne faa sine Penge tilbage, hvad enten de vare pantede for Skatten eller havde betalt denne godvil1ig. Da først rømmede de hans Hus, idet kun nogle faa af Almuen bleve tilbage for at vaage over, at han ikke kom bort, forinden Løftet var holdt, og Pengene udbetalte, medens Ordren om Gxtraskattens Tilbagebetaling overleveredes Fogden, som da befandt sig paa Raadstuen, efter at have været udsat for en lignende Medfart, som Stiftamtmanden, ja endog –været truet med at kastes paa Søen. Efter nogen Over- vejelse blev han nu slæbt tilbage til sin Bolig i Nærheden af Ny- kirken, berøvet Hat og Paryk og med sønderrevne Klæder, „paa en meget tragisk Maade.“ Stiftamtmanden havde, for at redde Fogden fra videre Ubehageligheder, dikteret ham Arrest paa Raadftuen; men Bønderne fandt ikke denne Garanti for hans Tilstedeværelse tilstrækkelig betryggende og foretrak derfor at holde Vagt over ham i hans eget Hus!). Under alt dette Spetakel havde Bønderne været hjulpne af Byens Pøbel, som maaske endog har taget en større Del i de fore- faldne Optøjer, end det fremgaar af de bagefter fremkomne Referater af disse. Formodentlig har det vel især været Folk af Bypøbelen, der lode sig forlyde med Trusler mod „Stiftets og Stadens Øvrig- hed“, ja, endog efter, hvad Rygtet vidste at berette, havde truet med at stikke Ild paa Byen2). Dette sidste har dog rimeligvis kun været opdigtet, og er fremkommet af Frygt for, at de ophidsede Skarer, som paa denne Dag fyldte Bergens Gader, kunde falde paa en saadan Tanke for derigjennem at gjøre Forvirringen fuld- stændig. En af de værste var en Skoflikker, der boede paa Kalfaret, ved Navn Erik Bertramssøn. Han skildres som „en Formand og Intrigant for de gemene Bønder, der have begaaet de fleste Rebel- lioner“, og havde særlig udmærket sig i den Skare, som mis- handlede Fogden. Ogsaa Folk af de højerestaaende Klasser deltage i disse Spektakler, og navnlig spillede en Iokum de Lange fra “) Under 22 April 1765 skrev Fogden Bildføe til Rentekammeret en Klage over den Medfart, som han havde lidt; endnu da blev der af nogle Bønder holdt Vagt over ham Dag og Nat af Frygt for, at han havde beriget sig af Ex-traskatten og nu agtede at undløbe. De indbildte sig nemlig, at Stiftamtmand og Foged havde delt Pengene imellem sig. 2) Denne Frygt for Ildspaasættelse af Pøbelen udtales ogsaa i et Brev fra Stiftamtfkriver .ftlow til Rentekammeret af W April 1765, hvori ogsaa Almuens Antal opgives til:e000 Mand-
