456 Flatøen, der nød megen Anseelse mellem Almuen under Navn af „Flatømanden“, en meget fremtrædende Rolle under det hele Opløb. Han var „fsdt af skikkelige Borger-solk her i Byen, som have ester- ladt ham smukke Midler, men forsømt det, der er dyrebarere end Midlerne, nemlig at give ham en god Opdragelse; thi det er just hans slette Opdragelse, forenet med et Bondemod, der regjerede hans daarlige og tildels af Drukkenskab foroildede Sind, da det ikke i øvrigt er ham overbevist at have havt noget forudfattet Forsæt eller Overlæg, Samkvem eller Forening med nogen om det forøvede“. Ogsaa han var sornemlig med ved Fogdens Mis- handling, hvor han opførte sig som en rasende. Han var netop kommen til Byen for at være tilstede ved Skiftet efter sin Fader, men havde med det samme benyttet Anledningen til at tage sig en Rus“ og kom under denne med i Sværmen. Han var en af de ivrigste til at sorlange, at Fogden skulde kastes paa Søen, og da Stiftamtmandens Fuldmægtig sagde til ham: „Det lader ilde for Dem, som en brav Borgersøn, at være Anfører og i et Laug blandt en Del galne Bønder,“ blev de Lange saa rasende, at Fraaden stod ham om Munden, og han puffede Fuldmægtigen for Brystet, idet han raabte: „–Hvad vil I? Her skal lades Liv for Liv og Blod for Blod.“ Han var i det hele som en Overanfører for Almuen, og raabte ved enhver Lejlighed: „at hvad ham overgik, det overgik ogsaa dem; han„ vilde holde med dem, ssaalænge der var Liv i ham; han vilde holde med dem, saalænge der var varmt Blod i hans Liv; der skulde lades Liv for Liv og Blod for Blod“!). En anden Person, som ogsaa under disse Spektakler spillede en lignende Rolle, var en Liogardist, Ole Jonssøn Heviken, der tog en virksom Del iFogdens Mishandling og i det hele op- førte sig som en gal Mand. Han var iBegyndelsen isørt Uniform, men trak senere denne af sig, kastede den til en Bonde og løb saa i bare Skjorten hen ad Markevejen til; da han siden kom tilbage, var han isørt Vosseklæder og var da en Hovedmand mellem Uro- stifterne. Disse have formodentlig heller ikke været de eneste udenfor . C s) I en Skrivelse fra Chr. M. Fa1sen til .lkancelliek, dat. Bergen W Juli 1765, heder det bl. a., at Iokum de Lange ikke var befunden „at have været i nogen Haandgjeraing, men dog at have været en betydelig Hovedmand i Henseende hans rasende Opsørsel, Ivrighed,f ubesindige Ord med Baaden og Skrigen, at de skulde kaste Fogden i Søen, slaa Folk for Brystet, som vilde tale tilrette, med videre. Han har ellers skikkelige Midler, som ere in seqvestro““.
