453 med at forhøre sig hos Sorenskriveren, der sees at have nydt Bøndernes Tillid i en ganske anden Grad end de øvrige Embeds- moend, og sandsynligvis vilde disse ialfald have forholdt sig ligesaa uvirksomme indtil Maanedens sidste Dage, da Sommerthingene skulde tage sin Begyndelse, hvis der ikke forinden med en Gang var bleven omdelt Sedler i de forskjellige Skibreder, der indeholdt en Opfordring til Almuen om at samles i Bergen til 18 April. Hvorfra disse Sedler vare komne, hvem der havde sattet Ideen om denne Sam- ling, og hvem der havde besørget Sedlernes Omdeling, vidste ingen, og det lykkedes heller ikke senere, tiltrods for de skarpeste Under- søgelser at komme under Vejr dermed. Bønderne selv forstode hel- ler ikke Hensigten med en saadan Indkaldelse, men troede i Alminde- lighed kun, at de nu skulde faa Svar paa det Andragende, som de havde indgivet under sit Besøg i Byen den første Marts, da det var sagt, at et saadant kunde ventes fra Kjøbenhavn om en fem- sex Uger. Til den i Sedlerne fastsatte Dag, 18 April 1765, indfandt sig en meget større Skare Bønder i Byen end ved den første Samling i Marts, hvorhos deres Holduing tillige var langt mere truende. Stiftamtmandens Hus paa Raadstue-Akmenningen var nu Samlings- stedet for Almuen, som for en stor Del havde været i Byen hele den foregaaende Nat og da havde holdt sig vaagen ved Drik, der igjen havde ophidset dem end mere. Skjønt Strilebesolkningens Natur i Regelen ikke er meget aggressiv, kunde det dog let befryg- tes, at en Almue, der hjemme led Nød, var ophidset af en dybt indgroet Mistanke om, at de vare Gjenstand for en skammelig Under- trykkelse fra Øvrighedens Side, og nu tilsidst havde nydt stcerkDrik, kunde gaa til Yderligheder. Stillingen var derfor om Morgenen 18 April ingenlunde beroligende, og man maatte være belavet paa voldsomme Optrin, navnlig om Byens egen Pøbel slog sig sammen med Bønderne Først om Morgenen indfandt der sig nogle faa Bønder hos Stiftamtmand Cicignon, som talte med dem og fik dem til at gaa rolig bort; ligeledes gik det ogsaa med nogle, som senere kom til ham, hvorimod det tredie Gang ikke løb fuldt saa fredelig af. Det var nu en ti-tolv Bønder, som vilde tale med Stiftamtmanden, der ogsaa, da Tjeneren havde meldt, at de vare komneH gik ud af sit Værelse i For-stuen, hvor de stode. Disse førte strax et meget ophidset Sprog, og navnlig talte en af dem, Ole Erikssøn Svindal af Ekangers Skibrede, med stor Voldsomhed om den Maade, hvor- paa de bleve udsugede. Stiftamtmandens Forestillinger hjalp intet,
