452 dem, at ingen For-nuftgrunde kunde rokke den. Bøndeme, som denne Gang vare mellem to og trehundredeiTallet, bleve derfor staaende udenfor Stiftamtmandens Hus, dels inde i dettes Gaardsrum, hvor deres Nærværelse tilsidst blev noget generende, saa at de maatte fordrives med militær Hjælp, da de ikke paa anden Maade viste sig villige til at gaa bort. Derved bleve nogle Bønder saarede, medens andre fik Kolbeslag. Indtrykket af denne Voldsomhed maatte dog strax blive betydelig formindsket, da Almuen gjennem Sorenskriver Garmann modtog Underretning om, at Stiftamtmanden paa hans Mellemkomst vilde lade den militære Exekution ophæve, indtil man kunde faa Underretning fra Kjøbenhavn om, hvad der blev foretaget i Anledning af Almuens sidfte Besværinger, som Cicignon allerede havde lovet at indsende til Kongen Dette beroligede Almuen, som paa Sorenskriverens Formaning stille og rolig opløstes for at gaa til hver sit Hjem.!) Alt var saaledes i den bedste Gang, indtil et Misgreb af Fogden foranledigede ny For-virring, idet han atter havde stillet militær Exekution i Udsigt, medens Almuen efter Stiftamtmandens Løfte troede at skulle være ganske befriet for denne, der var dem meget forhadt. Foreløbig holdt den sig dog i Ro, idet den nøjedes
s
O været at søge Stiftamtmanden, hos hvem de derfor havde indfundet sig 1 Marts, men uden Baaben, kun ganske vdmpgt. De fik da kun Skjcrlds- ord af ham og Haandgribeligheder af Oberstlieutenant Dietriehson(Gar- nisonsehesen) og hans Soldater, men ingen Forklaring over de konge- lige Breves Indhold “) Ogsaa i Sogn, hvor Forholdene vare næsten ligesaa sortvivlede, foregik der i denne Tid en lignende Bevægelse, uden at det dog her kom til Voldsomheder. W Februar 1765 vare Yt1–e Sogns Lejlændinger for- samlede paa Kirkebø, hvor de fik istand et Andragende om F–orlindring i Gxtraskatten, idet de nu ved Udpantning havde mistet sine Gryder, Fkstctcdstaber o. s. v. Foged .Knagenhjelm blev opfordret til at under- strive, men negtede. De mødtes atter paa samme Sted 14 Marts og fik der istand et nyt Andragende om, at den ved Reskript af 26 August 1764 tilstaaede Forlindring, der nærmere var forklaret ved Rentekammer- skrivelse af S Oktober, ogsaa maatte udstrækkes til dem, fra 1 Septem- ber 1764 at regne. Denne Gang paategnede Knagenhjelm, at An- dragendet var ham „anvist“. Disse gjentagne Samlinger af Almuen i Ytre Sogn have formodentlig givet Stødet til, at ogsaa Indre Sogns Almue satte fig i Bevægelse og holdt Møde paa Ytre Kroken W Marts 1765, hvor Almuen af hvert Prestegjæld for sig indgav et Andragende af lignende Indhold, hvori de forsikrede, at Udpantningen havde øde- lagt dem; de ønfkede, at de Lettelser, ’som vare tilstaaede Seloejerne, ogsaa maatte komme Lejlændingerne til Gode.
