Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/464

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


452 dem, at ingen For-nuftgrunde kunde rokke den. Bøndeme, ſom denne Gang vare mellem to og trehundredeiTallet, bleve derfor ſtaaende udenfor Stiftamtmandens Hus, dels inde i dettes Gaardsrum, hvor deres Nærværelſe tilſidſt blev noget generende, ſaa at de maatte fordrives med militær Hjælp, da de ikke paa anden Maade viſte ſig villige til at gaa bort. Derved bleve nogle Bønder ſaarede, medens andre fik Kolbeſlag. Indtrykket af denne Voldſomhed maatte dog ſtrax blive betydelig formindſket, da Almuen gjennem Sorenſkriver Garmann modtog Underretning om, at Stiftamtmanden paa hans Mellemkomſt vilde lade den militære Exekution ophæve, indtil man kunde faa Underretning fra Kjøbenhavn om, hvad der blev foretaget i Anledning af Almuens ſidfte Beſværinger, ſom Cicignon allerede havde lovet at indſende til Kongen Dette beroligede Almuen, ſom paa Sorenſkriverens Formaning ſtille og rolig opløſtes for at gaa til hver ſit Hjem.!) Alt var ſaaledes i den bedſte Gang, indtil et Misgreb af Fogden foranledigede ny For-virring, idet han atter havde ſtillet militær Exekution i Udſigt, medens Almuen efter Stiftamtmandens Løfte troede at ſkulle være ganſke befriet for denne, der var dem meget forhadt. Foreløbig holdt den ſig dog i Ro, idet den nøjedes

s

O været at ſøge Stiftamtmanden, hos hvem de derfor havde indfundet ſig 1 Marts, men uden Baaben, kun ganſke vdmpgt. De fik da kun Skjcrlds- ord af ham og Haandgribeligheder af Oberſtlieutenant Dietriehſon(Gar- niſonseheſen) og hans Soldater, men ingen Forklaring over de konge- lige Breves Indhold “) Ogſaa i Sogn, hvor Forholdene vare næſten ligeſaa ſortvivlede, foregik der i denne Tid en lignende Bevægelſe, uden at det dog her kom til Voldſomheder. W Februar 1765 vare Yt1–e Sogns Lejlændinger for- ſamlede paa Kirkebø, hvor de fik iſtand et Andragende om F–orlindring i Gxtraſkatten, idet de nu ved Udpantning havde miſtet ſine Gryder, Fkſtctcdſtaber o. ſ. v. Foged .Knagenhjelm blev opfordret til at under- ſtrive, men negtede. De mødtes atter paa ſamme Sted 14 Marts og fik der iſtand et nyt Andragende om, at den ved Reſkript af 26 Auguſt 1764 tilſtaaede Forlindring, der nærmere var forklaret ved Rentekammer- ſkrivelſe af S Oktober, ogſaa maatte udſtrækkes til dem, fra 1 Septem- ber 1764 at regne. Denne Gang paategnede Knagenhjelm, at An- dragendet var ham „anviſt“. Disſe gjentagne Samlinger af Almuen i Ytre Sogn have formodentlig givet Stødet til, at ogſaa Indre Sogns Almue ſatte fig i Bevægelſe og holdt Møde paa Ytre Kroken W Marts 1765, hvor Almuen af hvert Preſtegjæld for ſig indgav et Andragende af lignende Indhold, hvori de forſikrede, at Udpantningen havde øde- lagt dem; de ønfkede, at de Lettelſer, ’ſom vare tilſtaaede Seloejerne, ogſaa maatte komme Lejlændingerne til Gode.