450 (omtrent 14,o0o Ndl.), hvortil endnu kom de øvrige Afgifter, som hvilede paa Jorden i dette, den Gang meget fattige Distrikt Al- muens Stilling var under disse Forhold og med de stærkt opdrepne Prifer paa alle Livets Fornødenheder yderst fortvivlet, og den ind- gav derfor i Februar 1764 en Ansøgning om at faa Exttas’katten forandret, der efter Begjæring var ført i Pennen af Sorenskriver Garmann og overleveredes til Stiftamtmand Cirignon kort forinden dennes Afrejse til Kjøbenhavn Derpaa faldt der ingen Resolutivn, hvorimod der imidlertid var udkommet en ny Forordning af 7 Februar 1764, som tilstod enkelte LettelseriSkatten. Da denne pnblireredes fra Prædikestolen, blev dens rette Mening ikke opfattet af Almnen, som udstrakte de deri tilstaaede Begunstigelser meget videre, end det var tiltænkt, og deri fandt Grund til en Mistanke om, at Oprig- heden havde overskredet sin Bemyndigelse. Da samtidig Bergenhus - i Overensstemmelse med den af Grev de St. Germain udkaftede nye Plan for Jndretningen as Forsvarsvæsenet-blev nedlagt som Fæftning og Nationerne bortførte dersra, fik Mistanken ny Næring, idet Almuen begyndte at tro, at ogsaa dette skede uden Kongens Befaling.1) Da denne aldeles ugrundede Opfatning først en Gang var bleven udbredt, havde det fine Vanskeligheder at faa den ud- ryddet, og Forvirringen blev desuden i den følgende Tid kun for- øget, da der udkom flere nye Befalinger, som føtst bleve offentlig bekjendtgjorte, men bagefter viste sig aldeles umulige at gjennem- føre, uagtet de vare affattede i en mod Almuen velmenende Aand og tilsigtede at lette Byrden for de mindst bemidlede Klassen Endnu værre blev det, da Lensmænd og Rodemestere (de sidste kun i de mest vidtløftige Bygdelag) begyndte at inddrive de betyde- lige Restanser, som hurtig havde ophobet sig, ved Udpantning. Nogle af dem viste sig herved meget fornuftige, idet de nøjedes
j
t) Der havde ogsaa, efter hvad Fogden i Spndhordland, Kammerraad Juel, under 3 Juli 1765 indberettede til ttjybenhavn, i det foregaaende Aar været udbredt det Rygte, at Kongen havde den Hensigt at faa Norge bortbyttet mod Svensk Pommern, men at man forinden vilde se til at faa de flest mulige Penge ud af Landet. Herpaa troede man at se en Bestyrkelse i den samtidig foretagne Nedlæggelse af Bergenhus. Almuen var dog meget loyal; den troede kun, at Kongen ikke fik noget af Skatterne. Fik han dem, var det en ganste anden Sag. I Sønd- hordland gik dog ikke Almuen videre end til at klage. J et tidligere Brev af 10 Juni 1765 havde Iuel omtalt, at Almuen i hans Distrikt fremdeles holdt fast ved de tidligere Indbildninger og ilte vilde sætte Lid til de kgl. Forordninger, naar man viste dem disfe.
