Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/462

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


450 (omtrent 14,o0o Ndl.), hvortil endnu kom de øvrige Afgifter, ſom hvilede paa Jorden i dette, den Gang meget fattige Diſtrikt Al- muens Stilling var under disſe Forhold og med de ſtærkt opdrepne Prifer paa alle Livets Fornødenheder yderſt fortvivlet, og den ind- gav derfor i Februar 1764 en Anſøgning om at faa Exttaſ’katten forandret, der efter Begjæring var ført i Pennen af Sorenſkriver Garmann og overleveredes til Stiftamtmand Cirignon kort forinden dennes Afrejſe til Kjøbenhavn Derpaa faldt der ingen Reſolutivn, hvorimod der imidlertid var udkommet en ny Forordning af 7 Februar 1764, ſom tilſtod enkelte LettelſeriSkatten. Da denne pnblireredes fra Prædikeſtolen, blev dens rette Mening ikke opfattet af Almnen, ſom udſtrakte de deri tilſtaaede Begunſtigelſer meget videre, end det var tiltænkt, og deri fandt Grund til en Mistanke om, at Oprig- heden havde overſkredet ſin Bemyndigelſe. Da ſamtidig Bergenhus - i Overensſtemmelſe med den af Grev de St. Germain udkaftede nye Plan for Jndretningen aſ Forſvarsvæſenet-blev nedlagt ſom Fæftning og Nationerne bortførte derſra, fik Mistanken ny Næring, idet Almuen begyndte at tro, at ogſaa dette ſkede uden Kongens Befaling.1) Da denne aldeles ugrundede Opfatning førſt en Gang var bleven udbredt, havde det fine Vanſkeligheder at faa den ud- ryddet, og Forvirringen blev desuden i den følgende Tid kun for- øget, da der udkom flere nye Befalinger, ſom føtſt bleve offentlig bekjendtgjorte, men bagefter viſte ſig aldeles umulige at gjennem- føre, uagtet de vare affattede i en mod Almuen velmenende Aand og tilſigtede at lette Byrden for de mindſt bemidlede Klasſen Endnu værre blev det, da Lensmænd og Rodemeſtere (de ſidſte kun i de meſt vidtløftige Bygdelag) begyndte at inddrive de betyde- lige Reſtanſer, ſom hurtig havde ophobet ſig, ved Udpantning. Nogle af dem viſte ſig herved meget fornuftige, idet de nøjedes

j

t) Der havde ogſaa, efter hvad Fogden i Spndhordland, Kammerraad Juel, under 3 Juli 1765 indberettede til ttjybenhavn, i det foregaaende Aar været udbredt det Rygte, at Kongen havde den Henſigt at faa Norge bortbyttet mod Svenſk Pommern, men at man forinden vilde ſe til at faa de fleſt mulige Penge ud af Landet. Herpaa troede man at ſe en Beſtyrkelſe i den ſamtidig foretagne Nedlæggelſe af Bergenhus. Almuen var dog meget loyal; den troede kun, at Kongen ikke fik noget af Skatterne. Fik han dem, var det en ganſte anden Sag. I Sønd- hordland gik dog ikke Almuen videre end til at klage. J et tidligere Brev af 10 Juni 1765 havde Iuel omtalt, at Almuen i hans Diſtrikt fremdeles holdt faſt ved de tidligere Indbildninger og ilte vilde ſætte Lid til de kgl. Forordninger, naar man viſte dem disfe.