451 med at lade opskrive, hvad der fandtes ivedkommendes Eje, medens andre gik langt strengere tilverks og endog fratoge de fattige Folk deres allernødvendigste Bohave. Dertil kom endnu den forskjellige Fremgangsmaade som anvendtes ved Beregningen af Skatten i de forskjellige Distrikter, og da der saa under 27 August 1764 faldt en ny kongelig Resolution, der atter tilstod forfkjellige Lettelser t Skat- tens Ydelse, blev Misfornøjelsen og Forvirringen betydelig forøget, idet man havde opfattet denne Foranstaltning, der kun var be- regnet paa Odelsbønder og Selvejere, som om den ogsaa gjaldt for Lejlændinger-ne. Denne „sær kongelige Naade“ bevirkede saaledes kun det modsatte af, hvad dermed havde været tilsigtet. Endelig begyndte Almuen at faa en Formodning om, at der fremdeles var en kongelig Bestemmelse, der end yderligere indskrænkede Antallet af dem, der skulde svare Extr„askat, men at denne blev tilbageholdt, og at kun en Del af de Penge, som de selv maatte udrede, virkelig kom ind i den kongelige Kasse Misfornøjelsen steg nu til det yderste, da der for Nordhordlands Vedkommende blev forlangt militær Hjælp til I“nddrivelse af Restanserne, og denne derpaa tog sin Begyndelse. Almuen var nu F–ortvivlelsen nær- Imidlertid greb den endnu ikke til voldsomme Midler for at tiltvinge sig, hvad den troede tilkom den med Rette Den første Marts 1765 samlede der sig i Bergen en stor Skare Bønder fra flere af Nordhordlands Skibreder, der først indfandt sig hos Soren- skriver Garmann, som netop var i Byen, og bad om hans Bistand til at afsatte en Fremstilling af deres Besværinger, som de da vilde overlevere til Stiftamtmanden. Sorenskriveren samlede da s-S Mænd fra hvert Skibrede, hørte paa, hvad de havde at fremføre, og affattede derefter i deres Nærværelse den forlangte Fremftilling, som de modtoge og overleverede til Stiftamtmanden. Da de frem- deles talte om „den rette kongelige Forordning“ for Extraskattens Opkrævning, svarede denne, at der ikke var nogen saadan udenfor de Forordninger og Resolutioner, som vare offentliggjorte for dem, og at Extraskatten kun indkrævedes i det Omfang, hvori den ved disse var bleven paabudt. Bønderne vidste ikke rigtig selv, hvad det var for en Forordning, som de mente; men alle vare de dog enige om, at der gaves en saadan, og at denne blev holdt hemmelig af den egennyttige Ovrighed.1),Indbildningen havde sat sig saa fast hos “) Denne Samling omtales i et Andragende, som Almuen senere hen ind- gav under 17 Juli 1765, hvori de klagede over den Haardhed, hvormed Fogden havde inddrevet Skatten. Deres eneste rokngjmn havde da gy-
