Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/463

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


451 med at lade opſkrive, hvad der fandtes ivedkommendes Eje, medens andre gik langt ſtrengere tilverks og endog fratoge de fattige Folk deres allernødvendigſte Bohave. Dertil kom endnu den forſkjellige Fremgangsmaade ſom anvendtes ved Beregningen af Skatten i de forſkjellige Diſtrikter, og da der ſaa under 27 Auguſt 1764 faldt en ny kongelig Reſolution, der atter tilſtod forfkjellige Lettelſer t Skat- tens Ydelſe, blev Misfornøjelſen og Forvirringen betydelig forøget, idet man havde opfattet denne Foranſtaltning, der kun var be- regnet paa Odelsbønder og Selvejere, ſom om den ogſaa gjaldt for Lejlændinger-ne. Denne „ſær kongelige Naade“ bevirkede ſaaledes kun det modſatte af, hvad dermed havde været tilſigtet. Endelig begyndte Almuen at faa en Formodning om, at der fremdeles var en kongelig Beſtemmelſe, der end yderligere indſkrænkede Antallet af dem, der ſkulde ſvare Extr„aſkat, men at denne blev tilbageholdt, og at kun en Del af de Penge, ſom de ſelv maatte udrede, virkelig kom ind i den kongelige Kasſe Misfornøjelſen ſteg nu til det yderſte, da der for Nordhordlands Vedkommende blev forlangt militær Hjælp til I“nddrivelſe af Reſtanſerne, og denne derpaa tog ſin Begyndelſe. Almuen var nu F–ortvivlelſen nær- Imidlertid greb den endnu ikke til voldſomme Midler for at tiltvinge ſig, hvad den troede tilkom den med Rette Den førſte Marts 1765 ſamlede der ſig i Bergen en ſtor Skare Bønder fra flere af Nordhordlands Skibreder, der førſt indfandt ſig hos Soren- ſkriver Garmann, ſom netop var i Byen, og bad om hans Biſtand til at afſatte en Fremſtilling af deres Beſværinger, ſom de da vilde overlevere til Stiftamtmanden. Sorenſkriveren ſamlede da s-S Mænd fra hvert Skibrede, hørte paa, hvad de havde at fremføre, og affattede derefter i deres Nærværelſe den forlangte Fremftilling, ſom de modtoge og overleverede til Stiftamtmanden. Da de frem- deles talte om „den rette kongelige Forordning“ for Extraſkattens Opkrævning, ſvarede denne, at der ikke var nogen ſaadan udenfor de Forordninger og Reſolutioner, ſom vare offentliggjorte for dem, og at Extraſkatten kun indkrævedes i det Omfang, hvori den ved disſe var bleven paabudt. Bønderne vidſte ikke rigtig ſelv, hvad det var for en Forordning, ſom de mente; men alle vare de dog enige om, at der gaves en ſaadan, og at denne blev holdt hemmelig af den egennyttige Ovrighed.1),Indbildningen havde ſat ſig ſaa faſt hos “) Denne Samling omtales i et Andragende, ſom Almuen ſenere hen ind- gav under 17 Juli 1765, hvori de klagede over den Haardhed, hvormed Fogden havde inddrevet Skatten. Deres eneſte rokngjmn havde da gy-