Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/46

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


34 – purret. Efter ſin Tilbagekomſt til Nidaros holdt Sverre oftere Thing med ſine Mænd og med Bymændene, og foregav derved ſnart, at han havde en Plan, ſnart en anden ſore, ſaaledes at Ingen rigtig kunde blive klog paa, hvad det egentlig var, ſom han vilde. Under- tiden talte han om, at det var hans Tanke at rejſe til Viken eller til Sverige, undertiden om, at han agtede ſig til Orknøerne eller endog helt til Syderøerne. Herom kom der, ſom vel ogſaa var Meningen, Efterretninger til Kong Magnus, ſom da fremdeles laa iBergen og der efter at have opløſt ſin førſt ſamlede Hær nu atter var begyndt at træffe Forberedelſer til et nyt Tog til Nidaros og udruſtede en ny ſtor Hær i dette Ojemed. Da Kong Sverre troede, at de udſpredte Rygter vare blevne til- ſtrækkelig bekjendte paa de Steder, ſom han ønſkede, traf ogſaa han om Vaaren 1183 ſine Forberedelſer til at udføre den Plan, han havde ſattet, men dog fremdeles uden at røbe, hvori denne beſtod. Da han tidligere havde miſtet ſine Langſkibe, var han henviſt til kun at benytte de ſmaa Skuder, ſom han kunde faa ſat paa i eller ved Nidaros, og gik ſaa med ſine Folk ombord paa tyve ſaadanne, idet han angav, at det var hans Henſigt at ſejle nordover til Haalogaland. Men da han kom udenfor Throndhjemsfjordens Munding, var der netop en ſtærk Nordenvind, og han lod derfor ſine Folk blæſe til Land- gang og holdt i Land et Husthing, hvor han forklarede, at naar han havde ladet udſprede, at det var hans Henſigt at ſejle til Haalogaland, eller, at han tænkte paa at drage til Sverige, da var intet af dette hans Alvor I det Sted mente han, at det maatte være bedre at fnu ſydover og ſejle ndenſkjcers til Viken med god Vind. Dette faldt i Alles Smag, og de ſejlede da videre ſydover, indtil de kom forbi Stat. Da lod Sverre Skibene lægge ſammen og holdt en Tale til ſine Folk, hvori han ſorklarede, at han anſaa det for det bedſte, at de nu ſtyrede videre udenſkjærs, indtil de kom til Viken, men antydede tillige i Forbigaaende, at man da under- vejs maaſke ogſaa kunde benytte Anledningen og gjøre en liden Afſtikker indom til Bergen for at ſe efter, om der ſkulde være nogen Fangſt at gjøre. Hvis Sverre ligefrem havde antydet for ſine Folk, at det var hans Ønſke at forſøge et Angreb paa den Stad, ſom var hans Fiendes fornemſte Tilholdsſted og Støttepunkt, vilde dette efter Ud- faldet af deres ſidſte Sammenſtød med det fiendtlige Parti ſand- ſynligvis kun have havt den Virkning, at de beſtemt havde ſat ſig derimod, ſom et Foretagende, hvorved man vilde friſte Lykken altfor meget. Idet Sverre nu klogeligen forudſaa dette og nøjedes med at ud-