Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/459

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


447 IV– Medens Bergen i Middelalderen ofte havde været en kongelig Reſidens, var det efter Reformationen en ſtor Sjeldenhed, at den gamle Stad modtog Beſøg af en regjerende Konge. Efter Kriſtian I1’s i flere Henſeender betydningsfulde Ophold, var Kriſtian IV den førſte Konge, ſom atter kom til Bergen. Frederik Il1 var i ſin Regjeringstid kun to Gange i Rorge, men indſkrænkede ſig begge Gange til at beſøge Kriſtiania og dettes nærmeſte Omegn. Dog var det i 1652 hans Henſigt at indfinde ſig til den Herredag, ſom da var berammet og virkelig ogſaa blev afholdt „paa Bergens Raadftue“, og hvorved der tillige holdtes et Møde af den norden- fjeldſke Adel.1) Denne Plan blev imidlertid opgiven, og Frederik 1l1 kom ikke til Bergen. Hans Søn og Efterſølger, Kriſtian V, rak derimod paa ſin ſtore Rundrejſe i Norge 1685 ogſaa til at beſøge denne By, hvor han ankom 2 Juli om Aftenen og blev indtil om Morgenen 7 Iuli. Han ledſagedes ved denne Lejlighed af flere ſornemme Perſoner, deriblandt ſin uægte Halvbroder, Grev Ulrik Frederik Gyldenløve af Laurvik, Rigets Statholder,2) og dets Feltmarſchal, Grev Guſtav Vilhelm Wedel, der kort forud havde erhvervet Grevſkabet Jarlsberg Ved Indtoget vare alle Byens Gader og Stræder, ligeſom hele Kontoret „beſæt med hele ved Roden afhuggede Furutræer etc., Hus efter Hus i fuldkommen Rad paa begge Sider, henimod 5000 udi Tal, af hvilke paa ſomme Steder de øverſte Toppe vare ſammenflettede og behængende med Kranſe af adſkillige, ſkjønne og dejlige Blomſter, ſomme med Pomerantſer og Lemoner, ſaa de ligeſom en Port præſenterede, men ellers Gaderne i ſig ſelv allevegne beſtrøet med hin hvide hollandſke Sand, adſkil- lige Blomſter og anden Guldflitter, ſaa at den ganſke Stad lignede en lyſielig og velbehagelig Skov eller Krat, hvor man kom frem, I) Norſke Samlinger, I, 627. “) Gyldenløve var en meget virkſom og derhos meget rørig Manb, ſom allerede tidligere mindſt to Gange havde været i Bergen. Han var der ſaaledes i Marts 1665 (R. Ricolavſen, Norſke Magaſin, II, 222) og atter i 1667, da han tog Hjemveien over Fjeldene og kom ned i “ Hallingdalen. Topografiſk .Journal, Hefte 1CCcll, S. 113.