447 IV– Medens Bergen i Middelalderen ofte havde været en kongelig Residens, var det efter Reformationen en stor Sjeldenhed, at den gamle Stad modtog Besøg af en regjerende Konge. Efter Kristian I1’s i flere Henseender betydningsfulde Ophold, var Kristian IV den første Konge, som atter kom til Bergen. Frederik Il1 var i sin Regjeringstid kun to Gange i Rorge, men indskrænkede sig begge Gange til at besøge Kristiania og dettes nærmeste Omegn. Dog var det i 1652 hans Hensigt at indfinde sig til den Herredag, som da var berammet og virkelig ogsaa blev afholdt „paa Bergens Raadftue“, og hvorved der tillige holdtes et Møde af den norden- fjeldske Adel.1) Denne Plan blev imidlertid opgiven, og Frederik 1l1 kom ikke til Bergen. Hans Søn og Eftersølger, Kristian V, rak derimod paa sin store Rundrejse i Norge 1685 ogsaa til at besøge denne By, hvor han ankom 2 Juli om Aftenen og blev indtil om Morgenen 7 Iuli. Han ledsagedes ved denne Lejlighed af flere sornemme Personer, deriblandt sin uægte Halvbroder, Grev Ulrik Frederik Gyldenløve af Laurvik, Rigets Statholder,2) og dets Feltmarschal, Grev Gustav Vilhelm Wedel, der kort forud havde erhvervet Grevskabet Jarlsberg Ved Indtoget vare alle Byens Gader og Stræder, ligesom hele Kontoret „besæt med hele ved Roden afhuggede Furutræer etc., Hus efter Hus i fuldkommen Rad paa begge Sider, henimod 5000 udi Tal, af hvilke paa somme Steder de øverste Toppe vare sammenflettede og behængende med Kranse af adskillige, skjønne og dejlige Blomster, somme med Pomerantser og Lemoner, saa de ligesom en Port præsenterede, men ellers Gaderne i sig selv allevegne bestrøet med hin hvide hollandske Sand, adskil- lige Blomster og anden Guldflitter, saa at den ganske Stad lignede en lysielig og velbehagelig Skov eller Krat, hvor man kom frem, I) Norske Samlinger, I, 627. “) Gyldenløve var en meget virksom og derhos meget rørig Manb, som allerede tidligere mindst to Gange havde været i Bergen. Han var der saaledes i Marts 1665 (R. Ricolavsen, Norske Magasin, II, 222) og atter i 1667, da han tog Hjemveien over Fjeldene og kom ned i “ Hallingdalen. Topografisk .Journal, Hefte 1CCcll, S. 113.
