Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/457

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


445 I det hele taget maa det ſiges, at der over Livet i forrige Aarhundredes norſke Byer, tiltrods for enkelte Undtagelſer, hvilede et religiøſt Præg, ſom dog maaſke ofte var af en rent ydre Art. I en Henſeende viſte dette ſine meget gode Følger, ved at holde Familielivet i Agt og Ære Reſpekten for Forældrene var meget ſtor og kunde endog ofte drives til Yderligheder, ſom ingenlunde vare tiltalende.– Meget betegnende er ſaaledes Fortællingen om den unge Bergenſer, ſom under et Ophold iUdlandet havde forlovet ſig med- en Kreolerinde og havde taget hende hjem med for at foreſtille hende ſom ſit Hjertes udkaarne Brud for ſin Fader; men denne var en Mand af den gamle Skole, der ikke ſyntes om en ſaadan Egen- mægtighed af en Søn, tvang ham til at føre den unge Dame til- bage til hendes Hjemland og lod ſaa bagefter det hele Optrin male og ophænge i ſit Hus for altid at kunne holde ſine Børn dette Exempel for Øje.1) Dette patriarkalſke Familieliv, der endog kunde udarte til ſaa afſkrækkende Scener, var tildels en Modſætning til de glade Optrin i Selſkaberne, men beſtod længe ved Siden af disſe, uden at for- mildes i ſine ſtrenge Former I Bergen holdt det ſig ſandſynligvis endog betydelig længere end i de andre norſke Byer. Familien var her for det ſtørre Antal af Indbyggerne længe en ſtrengt afſluttet Kreds, udenfor hvilken navnlig de kvindelige Medlemmer kun ſjelden havde Anledning til at viſe ſig, og ſelv der, hvor man med ſtørſt Liv deltog i den glade ſelſkabelige Omgang, bevaredes alligevel i Almindelighed Familielivets ſnevert afſtukne Grænſer uden ſynderlig Forandring. Det var nærmeſt Mændene, navnlig Familiefædrene forbeholdt at være med i Selſkabelighedens Glæder, og om ogſaa Damerne ikke vare aldeles udeſtængte derſra, vare dog disſe for det meſte henviſte til at leve hjemme. Huslighed var derfor et Særkjende for den Tids bergenſke Kvinder, der heller ikke havde fjærnet ſig ſynderlig meget fra det Standpunkt, ſom de indtoge i

Kalender for Norge for 1875 og for 1876. – Efter den i 1665 af- dyde yngre Jens Skjelderup (S 366) og til 1814 havde Bergen følg- ende Biſkoper: Nils Envoldsſøn Randulf (1665–1711), Nils Smed (1711–1716), Klemens Smit (1716–1724), Markus Miiller(1724–1732), Olaf Bornemann (1732–1747), Erik Pontoppidan (udnævnt 1747, tog Afſked 1757), Ole Tidemand (1757–-1762), Frederik Arenh (1762–1774), Ejler Hagerup (1774–1778), Søren Ftiedlieb (177S–1779), Ole Irgens (1779, † 1803), Johan Nordal Brun (1804, † 1816). “) Skizzer af Bergenſke Forholde fra ældre og yngre Tid, af en Bergenſer,1I, 27 flg.