445 I det hele taget maa det siges, at der over Livet i forrige Aarhundredes norske Byer, tiltrods for enkelte Undtagelser, hvilede et religiøst Præg, som dog maaske ofte var af en rent ydre Art. I en Henseende viste dette sine meget gode Følger, ved at holde Familielivet i Agt og Ære Respekten for Forældrene var meget stor og kunde endog ofte drives til Yderligheder, som ingenlunde vare tiltalende.– Meget betegnende er saaledes Fortællingen om den unge Bergenser, som under et Ophold iUdlandet havde forlovet sig med- en Kreolerinde og havde taget hende hjem med for at forestille hende som sit Hjertes udkaarne Brud for sin Fader; men denne var en Mand af den gamle Skole, der ikke syntes om en saadan Egen- mægtighed af en Søn, tvang ham til at føre den unge Dame til- bage til hendes Hjemland og lod saa bagefter det hele Optrin male og ophænge i sit Hus for altid at kunne holde sine Børn dette Exempel for Øje.1) Dette patriarkalske Familieliv, der endog kunde udarte til saa afskrækkende Scener, var tildels en Modsætning til de glade Optrin i Selskaberne, men bestod længe ved Siden af disse, uden at for- mildes i sine strenge Former I Bergen holdt det sig sandsynligvis endog betydelig længere end i de andre norske Byer. Familien var her for det større Antal af Indbyggerne længe en strengt afsluttet Kreds, udenfor hvilken navnlig de kvindelige Medlemmer kun sjelden havde Anledning til at vise sig, og selv der, hvor man med størst Liv deltog i den glade selskabelige Omgang, bevaredes alligevel i Almindelighed Familielivets snevert afstukne Grænser uden synderlig Forandring. Det var nærmest Mændene, navnlig Familiefædrene forbeholdt at være med i Selskabelighedens Glæder, og om ogsaa Damerne ikke vare aldeles udestængte dersra, vare dog disse for det meste henviste til at leve hjemme. Huslighed var derfor et Særkjende for den Tids bergenske Kvinder, der heller ikke havde fjærnet sig synderlig meget fra det Standpunkt, som de indtoge i
Kalender for Norge for 1875 og for 1876. – Efter den i 1665 af- dyde yngre Jens Skjelderup (S 366) og til 1814 havde Bergen følg- ende Biskoper: Nils Envoldssøn Randulf (1665–1711), Nils Smed (1711–1716), Klemens Smit (1716–1724), Markus Miiller(1724–1732), Olaf Bornemann (1732–1747), Erik Pontoppidan (udnævnt 1747, tog Afsked 1757), Ole Tidemand (1757–-1762), Frederik Arenh (1762–1774), Ejler Hagerup (1774–1778), Søren Ftiedlieb (177S–1779), Ole Irgens (1779, † 1803), Johan Nordal Brun (1804, † 1816). “) Skizzer af Bergenske Forholde fra ældre og yngre Tid, af en Bergenser,1I, 27 flg.
