Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/456

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

444 Kort Tid, efterat Heiberg havde boet i Bergen, fik Byen atter Besøg af en mærkelig Personlighed, idet Henrik Steffens gjæstede Byen. Ogsaa han har mange Aar senere, i det i 1841 udkomne tredie Bind af hans Erindringer („Was ich erlebte“) givet en Skildring af Livet iByen, der vistnok ikke er synderlig velvillig, men dog, naar den betragtes med lidt Kritik, giver et godt Ma- teriale til at lære Bergen at kjende saaledes, som den var imod Ud- gangen af det attende Aarhundrede. Steffens betragtede ikke Livet iBergen med de mest fordomsfrie Ojne, og om ogsaa Stadens Kjøbmænd saa paa ham, Videnskabsmanden, med den samme Med- lidenhed, som de ellers vilde skjænke enhver anden, der havde valgt en lidet indbringende Forretning, saa havde han paa den anden Side neppe heller aldeles aabne Øjne for den Berettigelse, som den rent praktiske Virksomhed har til at betragtes med Respekt af den, som har valgt at leve for Aandens Gjerning, hvor højt han end kan staa i sin Livssfære. Hans Utilfredshed rettede sig dog ikke alene mod de praktiske Mænd mellem hans midlertidige Om- givelser, men ogsaa mod Nordal Bruns dominerende Per-sonlighed, som derfor heller ikke hos Stesfens har fundet nogen velvillig Omtale. Mellem Bruns Formænd paa Bergens Bispestol i det attende Aarhundrede indtager ingen en saa fremragende Plads, som Erik Pontoppidan, der vil-kede i denne Stilling fra 1748–l755, og i denne Tid indlagde sig virkelige Fortjenester af Stistet. Der herskede ellers i hans Embedstid ads’killig religiøs Bevægelse i Bergen, nærmest som en Efterdønning af den tidligere mere frem- trædende pietistiske Retning, som dog ved Pontoppidans Ankomst allerede havde overskredet sit Højdepunkt C–n af de mest urolige, der skaffede den nidkjære Biskop meget at bestille, var Nykirkens Sogneprest, Mathias Albert Haberdorf, „en raa, umedgjørlig Mand, samt derhos heftig kolerisk.“ Pietismen holdt sig ogsaa efter Pontoppidans Bortrejse fra Bergen, om end i en mildere Form, og havde sine sidste Repræsentanter mellem Byens Presteskab i Stiftsprovst Hans Mossin († 1793) .og den residerende Kappellan ved Korskirken, Johan Sebastian Cammermeyer, der .tog siu- Afsted i 1811 1).

s) Om disse Emner maa henvises til Oplysning om I)r. Erik Pontoppidans Virksomhed som Biskop i Bergens“Stist i Aarene 1748–1785 af H. F. Lampe, der er trykti Kirkelig