Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/456

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


444 Kort Tid, efterat Heiberg havde boet i Bergen, fik Byen atter Beſøg af en mærkelig Perſonlighed, idet Henrik Steffens gjæſtede Byen. Ogſaa han har mange Aar ſenere, i det i 1841 udkomne tredie Bind af hans Erindringer („Was ich erlebte“) givet en Skildring af Livet iByen, der viſtnok ikke er ſynderlig velvillig, men dog, naar den betragtes med lidt Kritik, giver et godt Ma- teriale til at lære Bergen at kjende ſaaledes, ſom den var imod Ud- gangen af det attende Aarhundrede. Steffens betragtede ikke Livet iBergen med de meſt fordomsfrie Ojne, og om ogſaa Stadens Kjøbmænd ſaa paa ham, Videnſkabsmanden, med den ſamme Med- lidenhed, ſom de ellers vilde ſkjænke enhver anden, der havde valgt en lidet indbringende Forretning, ſaa havde han paa den anden Side neppe heller aldeles aabne Øjne for den Berettigelſe, ſom den rent praktiſke Virkſomhed har til at betragtes med Reſpekt af den, ſom har valgt at leve for Aandens Gjerning, hvor højt han end kan ſtaa i ſin Livsſfære. Hans Utilfredshed rettede ſig dog ikke alene mod de praktiſke Mænd mellem hans midlertidige Om- givelſer, men ogſaa mod Nordal Bruns dominerende Per-ſonlighed, ſom derfor heller ikke hos Steſfens har fundet nogen velvillig Omtale. Mellem Bruns Formænd paa Bergens Biſpeſtol i det attende Aarhundrede indtager ingen en ſaa fremragende Plads, ſom Erik Pontoppidan, der vil-kede i denne Stilling fra 1748–l755, og i denne Tid indlagde ſig virkelige Fortjeneſter af Stiſtet. Der herſkede ellers i hans Embedstid adſ’killig religiøs Bevægelſe i Bergen, nærmeſt ſom en Efterdønning af den tidligere mere frem- trædende pietiſtiſke Retning, ſom dog ved Pontoppidans Ankomſt allerede havde overſkredet ſit Højdepunkt C–n af de meſt urolige, der ſkaffede den nidkjære Biſkop meget at beſtille, var Nykirkens Sognepreſt, Mathias Albert Haberdorf, „en raa, umedgjørlig Mand, ſamt derhos heftig koleriſk.“ Pietismen holdt ſig ogſaa efter Pontoppidans Bortrejſe fra Bergen, om end i en mildere Form, og havde ſine ſidſte Repræſentanter mellem Byens Preſteſkab i Stiftsprovſt Hans Mosſin († 1793) .og den reſiderende Kappellan ved Korskirken, Johan Sebaſtian Cammermeyer, der .tog ſiu- Afſted i 1811 1).

s) Om disſe Emner maa henviſes til Oplysning om I)r. Erik Pontoppidans Virkſomhed ſom Biſkop i Bergens“Stiſt i Aarene 1748–1785 af H. F. Lampe, der er trykti Kirkelig