439 verdslige Stat“, der ledsagede tredie Udgave af dette Verk. Hans literære Virksomhed faldt dog først i en Tid, da han allerede for- længst havde ophørt at leve i Bergen; men den ene af de Gjen- stande, hvormed han sysselsatte sin Pen, vidner dog om den Kjær- lighed, som han nærede for den By, i hvilken han havde faaet sin første Dannelse. Den noget yngre Kristofer Frimann (f. 1742 † 1791) gjorde sig ogsaa fortjent ved Udgivelsen af en Samling af Stiftelser og Gavebreve for Bergens Stift med Tilføjelse af historiske Oplysninger. De her opregnede Forfattere repræsentere alle den historisk- topografiske Literatur; men Bergen savnede dog heller ikke Re- præsentanter for andre Literaturgrene, idet den bl. a. kan opvise den mest betydende norske Digterinde inden den dansk-norske Fællesliteratur, iden bekjendte Dorthe Engelbrerhtsdatter. Denne ret mærkelige Kvinde, der i sin Tid nød en stor Anseelse som Forfatterinde af religiøse Digte og Lejlighedsvers, var født i Bergen 1635 og blev i en Alder af kun sytten Aar gift med Dom- kirkens Prest, Ambrosins Hardenbeck (f. 1621 † 1686). Hun over- levede meget længe sin Mand og dødei 1716. Det var om hende, Kingo, da hun havde udgivet sit „Taareoffer“, skrev disse Vers: Gaar nn, gaar hen, I ni berømteste Gudinden At dukke Eder dybt for en af Nordens .fkvinder. I Bergen, hvor denne Digterinde levede, om hvem der er talt i saa høje Toner, maa hendes Anseelse selvfølgelig have været aller- størst, og hun har sandsynligvis ogsaa- øvet en Del Indflydelse I denne Henseende maa imidlertid den yngre Klaus Fafting (f. 1746 † 1791) have indtaget en ulige mere betydelig Stilling og gjennem sine bekjendte „Provinzialblade“, der udkom i selve Bergen, paavirket sine Byesbørns Smagsretning. Ogsaa i en anden Henseende virkede denne sint dannede Mand forædlende paa sin Fødeby, idet han tilligemed den fortjente Rektor Bo alth stiftede det musikalske Selskab, som ved kongeligt Reskript af 25 Juli 1775 fik Bevilling at kaldes „De frivillige Harmonisters Aka- demi“, et Navn, som i vort Aarhundrede er bleven ombyttet med „Det harmoniske Selskab“ eller „Harmonien“. Dette Selskab havde sin Blomstringsperiode, saalænge det mellem sine Medlemmer talte sin Stifter, der ogsaa selv var en dygtig Klaverspiller og derhos forstod at sætte Liv i sine Omgivelser og indgive dem Interesse for ædlere Syslen „Provinsialbladene“ vare ikke Bergens ældste Avis. Denne Ære tilkommer de „Efterretninger“, som fra 1765 af udgik fra deti 1764 oprettede „Adressekontor“, men i det attende
