Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/450

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


438 . Minder Derfor har han ogſaa leveret et Verk, ſom indtager en meget hæderlig Plads inden vor ældre topograſiſke Literatur. J Edvard Edvardsſøns Fodſpor traadte en af hans Elever fra Latin- ſtolen, Klaus Faſting (f. 1674 f 1739), Tormøhlens Svigerſøn, Raadmand og Politimeſter i Bergen, der i 1722 forfattede en ny „Bergens Beſkrivelſe“, ſom ogſaa er af megen Betydning, fornemlig for Kontorets Hiſtorie i den ſenere Tid af dettes Til- værelſe. Paa Grundlag af Edvard Edvardsſøns Hovedverk ſkrev Ludvig Holberg ſin lille „Bergens Beſkrivelſe“, der ud- kom i Trykken 1737 og længe var det Værk, hvoraf man ſaavel inden- ſom udenlands hentede ſit væſentligſte Kjendſkab til Bergens Forhold. Efterat hans Kilder ere blevne mere tilgjængelige og ogſaa benyttede af andre Forfattere, har Holbergs Verk i denne Henſeende ſaagodtſom tabt al Betydning, hvorimod det til Gjen- gjæld har erholdt en anden ſtor Interesſe, ſom et Bidrag til at lære at forſtaa Holbergs egen Udvikling og at kjende hans Kjær- lighed til den By, hvori han er født, og hvori han henlevede en ſtor Del af ſin Ungdom. En noget yngre Samler end Edvard Edvardsſøn og Faſting er Hillebrandt Mey er (f. 1723 † 1785), der i ſine ſidſte Leve- aar var Borgermeſter i Bergen og i forſkjellige trykte Skriſter, af hvilke „Den Bergenſke Borgerven“ (der i Aarene 1764 og 1765 udkom hver anden Løverdag) er det meſt betydelige og meſt bekjendte, har behandlet ſin Fødebys Hiſtorie og Forhold. Sine ſtørſte Fortjeneſter har han imidlertid indlagt ſig ved to Fore- tagender, ſom begge ere af den ſtørſte Betydning for Bergens Hiſtorie. Det ene er hans „Samltnger til den Bergenſke Kirke-Hiſtorie“, det andet hans „Samlinger til Bergens Beſkrivelſe“, der tilligemed denne flittige Mands øvrige literære Eſterladenſkaber ere opbevarede i Bergens Formandſkabs Arkiv, hvor de efter ſin Forfatters Død ere blevne ſlittig benyttede af alle, ſom have behandlet Bergens Hiſtorie, indtil de for en ſtørre Del ere blevne udgivne af N. Nicolayſen i tredie Bind af hans Norſke Magaſin. En med H. Meyer omtrent ſamtidig Forfatter var Kriſtian Magnus Olrik (f. 1728 † 1793), en Søndhord- lænding, der var’ dimitteret fra Bergens Skole og ſiden blev Viceborgermeſter i Helſingør. Han lagde ſig under et Ophold i Sorø, hvor han var Jnformator for en ung Adelsmand, efter „de politiſke Videnſkaber“, og Frugten af disſe Studier var dels et „Forſøg over Bergens Handel“, der udkom i 1764, dels et af- ſluttende Tillceg til Holbergs „Danmarks og Norges gejſtlige og