437 Personer (Rasmus Ienssøn Lindgaard og Abraham von Er-pecoms Enke), i den anden ligeledes kun to (Severin Seehufen og Stads- hauptmand Ioakim von der Lippe), i den tredie kun en (Herman Schrøder) o. s. v. Uagtet Bergen har Æren af at have frembragt Skaberen af den dansk-norske Fællesliteratur Ludvig Holberg, som i denne By modtog sine første for Livet bestemmende Indtryk og i dens Latin- skole lagde Grundvolden til sine store og omfattende Kundskaber !), var den dog ikke Sædet for noget rigt og mangesidig bevæget aande- ligt Liv. Imidlertid var Byen langt fra aldeles blottet for alt saadant2), og den har endog fra det 17de og 18de Aarhundrede en Literatur at opvise, der i flere Henseender er ganske mærkelig Denne var dog for en væsentlig Del indskrænket til FremsttlIinger og Samleverker af Byens Historie og Topografier, af – hvilke det grundtgfte og mest omfattende forfattedes ved Begyndelsen af denne Periode, nemlig den af Kon-cektor Edvard Edvardsføn forfattede „Bergens Beskrivelse“ (1676 og 1694), der endnu ikke er fuld- stændig udgiven, men som i et rigt Maal har været benyttet af alle, som have skrevet om Bergen, og hvis væsentligste Indhold derfor ogsaa længe har været ljendt. Den største Del af dette Verk er dog nu trykt i andet Bind af N. Nicolaysens –„Nor-ske Magasin“. Edvard Edvardssøn, om hvis Livsforhold man for øvrigt savner saa godt som alle Efterretningen var en Mand, der med stor Flid og Omhu forenede en betydelig Kjærlighed til det Gmne, som han havde valgt, og en levende Sans for Forttdens “) En anden fremragende Mand, der er født i Bergen, men hvis Birk- somhed i0Videnfkabens Tjeneste faldt aldeles udenfor hans Fedeby, var Botanikeren Martin Vahl, f. 1749 † 1804. – For øvrigt findes der hos Sagen og Foss, Bergens Beskriv“else, S.660 flg. et helt Kapitel, der handler om „Fortjente Bergensere og andre, som have gjort sig fortjente i og af Bergen.“! 2) Med offentlige Bogsamlinger har det indtil den senefie Tid staaet meget daarlig til i Bergen. De forskjellige Bibliotheker-, som vare ind- rettede i Løbet af det 18de Aarhundreds indeholdt endnu i 1824 til- sammen ikke mere end omtrent 1t,0O0 Bind, hvoraf den største Del -–maatte –henføres under Morfkabslæsning!– tDtsse vare Seminariets, . .Latksfkolens, det danske Læseselskæbc, Mar“ialirkens, den Fastingske Saul!IiIs, Læfeselftabet for„ udetxlandsk LF,tergtur..og Hallagers Leje- bib,liothek. Sagen og Foss, Bergens Beskrivelse S. 633–641„ Fprst i„j’72l“ sik Byen et Bogtryk’ker’t,’’men fik dog ikke en ordentlig “ BöFhat’tbkl’ før i’ Begyndelsen 8af“ bette’ Aarhundreds ’da- Thor-stejn Hatl“sger-iniftettede en-sdtidan. Smftds.–S.„641–64–S. “
