Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/449

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


437 Perſoner (Rasmus Iensſøn Lindgaard og Abraham von Er-pecoms Enke), i den anden ligeledes kun to (Severin Seehufen og Stads- hauptmand Ioakim von der Lippe), i den tredie kun en (Herman Schrøder) o. ſ. v. Uagtet Bergen har Æren af at have frembragt Skaberen af den danſk-norſke Fællesliteratur Ludvig Holberg, ſom i denne By modtog ſine førſte for Livet beſtemmende Indtryk og i dens Latin- ſkole lagde Grundvolden til ſine ſtore og omfattende Kundſkaber !), var den dog ikke Sædet for noget rigt og mangeſidig bevæget aande- ligt Liv. Imidlertid var Byen langt fra aldeles blottet for alt ſaadant2), og den har endog fra det 17de og 18de Aarhundrede en Literatur at opviſe, der i flere Henſeender er ganſke mærkelig Denne var dog for en væſentlig Del indſkrænket til FremſttlIinger og Samleverker af Byens Hiſtorie og Topografier, af – hvilke det grundtgfte og meſt omfattende forfattedes ved Begyndelſen af denne Periode, nemlig den af Kon-cektor Edvard Edvardsføn forfattede „Bergens Beſkrivelſe“ (1676 og 1694), der endnu ikke er fuld- ſtændig udgiven, men ſom i et rigt Maal har været benyttet af alle, ſom have ſkrevet om Bergen, og hvis væſentligſte Indhold derfor ogſaa længe har været ljendt. Den ſtørſte Del af dette Verk er dog nu trykt i andet Bind af N. Nicolayſens –„Nor-ſke Magaſin“. Edvard Edvardsſøn, om hvis Livsforhold man for øvrigt ſavner ſaa godt ſom alle Efterretningen var en Mand, der med ſtor Flid og Omhu forenede en betydelig Kjærlighed til det Gmne, ſom han havde valgt, og en levende Sans for Forttdens “) En anden fremragende Mand, der er født i Bergen, men hvis Birk- ſomhed i0Videnfkabens Tjeneſte faldt aldeles udenfor hans Fedeby, var Botanikeren Martin Vahl, f. 1749 † 1804. – For øvrigt findes der hos Sagen og Foſs, Bergens Beſkriv“elſe, S.660 flg. et helt Kapitel, der handler om „Fortjente Bergenſere og andre, ſom have gjort ſig fortjente i og af Bergen.“! 2) Med offentlige Bogſamlinger har det indtil den ſenefie Tid ſtaaet meget daarlig til i Bergen. De forſkjellige Bibliotheker-, ſom vare ind- rettede i Løbet af det 18de Aarhundreds indeholdt endnu i 1824 til- ſammen ikke mere end omtrent 1t,0O0 Bind, hvoraf den ſtørſte Del -–maatte –henføres under Morfkabslæsning!– tDtsſe vare Seminariets, . .Latksfkolens, det danſke Læſeſelſkæbc, Mar“ialirkens, den Faſtingſke Saul!IiIs, Læfeſelftabet for„ udetxlandſk LF,tergtur..og Hallagers Leje- bib,liothek. Sagen og Foſs, Bergens Beſkrivelſe S. 633–641„ Fprſt i„j’72l“ ſik Byen et Bogtryk’ker’t,’’men fik dog ikke en ordentlig “ BöFhat’tbkl’ før i’ Begyndelſen 8af“ bette’ Aarhundreds ’da- Thor-ſtejn Hatl“sger-iniftettede en-ſdtidan. Smftds.–S.„641–64–S. “