Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/452

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


44k) Aarhundrede kun havde ringe literær Interesſe De vare det andet Blad, ſom udkom i Norge Ved Siden af dem udkom der til for- ſkjellige Tider i det attende Aarhundrede forſkjellige Blade og Tids- ſkriftet af underordnet eller intet Værd, der tildels udmærkede ſig ved ſtneſnurrigeTitler: „Tobaksdisrourſer“ (1772), „Aften- tanker“ (1773),;,Tankefortolkeren“ (1782), „Den almene Nøſt“ (1’793), „Den ſnakſomme Bergenſer“ (1794–95) og fremfor alle „Den bergenſke Ruſkſkriver“ (l794), om hvilken ſidſte Sagen og Foſs bemærke i ſin „Bergens Befkrtvelſe“: „For- -fatteren, Tønnes Lange, en halvſorrykt Student, udgav endel Numere af dette Ugedlad, ſom han paa ſin Bergenſk kaldte Rufk (Snaus); men det burde hedt Daareliſteſnak; thi ſtørre Vanvid har vel neppe nogenſinde været trykt i vort Sprog.“ . Bergens Latinſkole beſtod fremdeles ſom Stiftets førſte Dan- ne1ſesanſtalt; mellem dens Rekorer maa i det attende Aarhundrede nævnes de to anſeede Skolemænd Jakob Stenſen og Frederik Kriſtian Holberg Arenh. Ved dens Side beſtod i nogen Tid det ovenfor (S. 382) omtalte Skeminarium. For den realiſtiſke Dannelſe blev der førſt ſørget i de førſte Aar af det nittende Aar- hundrede (1806) ved Realſkolens Oprettelſe (S. 383). Omtrent ſamtidig ſkjænkede Kjøbmand Hans Tank († 1804) ved ſit Te- ſtamente Kommunen en Kapital, ſom ſkulde forrente ſig, indtil den var bleven tilſtrællelig ſtor til, at derfor kunde oprettes en Real- ſkole. Efterat den førſte Realſkole var nedlagt, blev den nye Tankſke Skole aabnet 1849. For Almuens Undervisning virkede de i Løbet af det attende Aarhundrede oprettede Skoler, der nærmeſt vare en Frngt af Tidens pietiſtiſke Bevægelſe (Smlgn. ovenfor S. 375, 379, 381 og 382.) Som Specialſkoler kunne nævnes den i Holbergs Barndom beſtaaende Navigationsſkole, ſom .den Gang anſaaes for den ſtørſte i ſit Slags i Norge og Danmark, og den til en Tid i det attende Aarhundrede beſtaaende Tegneſkole. Med Begyndelſen af det nittende Aarhundrede kom der et nyt Element til i de lavere Klasſers Undervisning i de ſaakaldte Søndagsſkoler, af hvilke den førſte oprettedes i 180L af (Over- lærer) Gotfred Bohr, Paſtor Welhaven og Skolelærer Porath. Navn- lig har Bohr, der ogſaa indrettede Bergens førſte aſtronomiſke Qbſervatorinm, og med de ſmaa Midler, der ſtode til hans Raadig- hed, har indlagt ſig adſkillige videnſkabelige Fortjeneſten virket meget for.disſe Skoler. Som tidligere er antpdet, var det attende Aarhundredes førſte Halvdel i flere Henſeender en Overgangstid for –Livet iBergen, ſom