Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/445

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


433 Svanenhjelm, var ved ſin Død (t 1726) i en betydelig Under- ballanſe; denne havde oprindelig været Kjøbmand iBergen og var, da Mohrſen blev fængſlet, bleven overtalt af Stiftamtmanden til at tage hans Poſt Til at dække Svanenhjelms Kasſemangel maatte hans Bo ſælge det’ſtore Gods, der hørte til hans Hovedgacrrd Svanø, efter hvilken han ved ſin Optagelſe i Adelsſtanden havde lavet ſit nye Navn Ogſaa Svanenhjelms Eftermand og SvigerſønY, Vil- helm Hanſen, kom i.Kasſemangel, ligeſom den i 1793 afdøde Kammerraad Sontum, der ved ſin Død var i en Underballanſe af over 2o,000 Rdl. Det var ſaaledes-i det attende Aarhundrede næſten en Undtagelſe, at en Stiftamtſkrtver i Bergen ikke var i Underballanſe. I det hele taget er det dog ikke rigtigt at bedømme den Tids offentlige Moralitet med den ſamme Maaleſtoky hvormed man vilde maale –lignende Fænomener i Nutiden, idet Opfatnittgen i alle ſaadanne Ting var vidt forſkjellig ſra, hvad den nu er. Dette viſer.ſig bl. a. ved den Ugenerthed, hvormed ſelv“de ſiørſte Handlende, ſaavel i Bergen, ſom i Kriſtiania, deltogei Stang- lerter og ſaaledes bedroge Statskasſen for dens Indtægter Disſe Smuglerter bleve iBergen navnlig drevne i den anden Halvdel af det ſyttende Aarhundrede og havde omkring 1770“an- taget ſærdeles betydelige Dimenſioner: De foregik endog midt paa Vaagen lige for Toldbetjenternes Øjne Et i ſin Art uvurderligt Materiale til at lære at kjende Per- ſonligheder og Forhold iBergen i den førſte Halvdeel af det attende Aarhundrede danne de nu iRigsarkivet opbevarede Regnſtaber over de i Krigsaareue, 1710 og ſenere, paalagte Skattct. Disſe aabne paa en Gang et Indblik i Frederik 1V’s ejendommelige ſinanſielle Foranſtaltninger og fremtrække Forhold, ſom ellers pleje at høre til de meſt private Den førſte af disſe var den i 1710 paabudne „Baadsmauds-, Varberer- og Trompeter-Siat“, der ialt beløb ſig til 3024 Rdl., ſom tilvejebragtes ved Udligning paa ſamtligeJBorgere. De ſtørſte Skatteydere vare Rasmus Iensſøn Lindgaard, Abraham Et-peeoms Enke, og Cort von Lübecl, hver med en Skat af 40 Rdl., Stykkaptejn von Berenfels, Ioakim von der Lippe „og Herman Schrøder, hver med 30 Rdl., Severin Seehuſen med- 26 Rdl., Stiſtamtſkriver Mohrſen og Jakob Anderſen, hver med 24 “Rdl. og Alexander Jong og Mats Formann, hver med 20 Rdl. Samme Aar havde Byen endnu at udrede en „Skjcerbaadsſkat“ (til Bygning af Galejer og Skjærbaade) med 4502 Rdl„ Af en ganſke anden Interesſe er imidlertid den“i 1711 paa- budne Skat paa Karosſer, Chaiſer, .Karioler. og andre Orm-. Finſken Bergen-. W