Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/445

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

433 Svanenhjelm, var ved sin Død (t 1726) i en betydelig Under- ballanse; denne havde oprindelig været Kjøbmand iBergen og var, da Mohrsen blev fængslet, bleven overtalt af Stiftamtmanden til at tage hans Post Til at dække Svanenhjelms Kassemangel maatte hans Bo sælge det’store Gods, der hørte til hans Hovedgacrrd Svanø, efter hvilken han ved sin Optagelse i Adelsstanden havde lavet sit nye Navn Ogsaa Svanenhjelms Eftermand og SvigersønY, Vil- helm Hansen, kom i.Kassemangel, ligesom den i 1793 afdøde Kammerraad Sontum, der ved sin Død var i en Underballanse af over 2o,000 Rdl. Det var saaledes-i det attende Aarhundrede næsten en Undtagelse, at en Stiftamtskrtver i Bergen ikke var i Underballanse. I det hele taget er det dog ikke rigtigt at bedømme den Tids offentlige Moralitet med den samme Maalestoky hvormed man vilde maale –lignende Fænomener i Nutiden, idet Opfatnittgen i alle saadanne Ting var vidt forskjellig sra, hvad den nu er. Dette viser.sig bl. a. ved den Ugenerthed, hvormed selv“de siørste Handlende, saavel i Bergen, som i Kristiania, deltogei Stang- lerter og saaledes bedroge Statskassen for dens Indtægter Disse Smuglerter bleve iBergen navnlig drevne i den anden Halvdel af det syttende Aarhundrede og havde omkring 1770“an- taget særdeles betydelige Dimensioner: De foregik endog midt paa Vaagen lige for Toldbetjenternes Øjne Et i sin Art uvurderligt Materiale til at lære at kjende Per- sonligheder og Forhold iBergen i den første Halvdeel af det attende Aarhundrede danne de nu iRigsarkivet opbevarede Regnstaber over de i Krigsaareue, 1710 og senere, paalagte Skattct. Disse aabne paa en Gang et Indblik i Frederik 1V’s ejendommelige sinansielle Foranstaltninger og fremtrække Forhold, som ellers pleje at høre til de mest private Den første af disse var den i 1710 paabudne „Baadsmauds-, Varberer- og Trompeter-Siat“, der ialt beløb sig til 3024 Rdl., som tilvejebragtes ved Udligning paa samtligeJBorgere. De største Skatteydere vare Rasmus Ienssøn Lindgaard, Abraham Et-peeoms Enke, og Cort von Lübecl, hver med en Skat af 40 Rdl., Stykkaptejn von Berenfels, Ioakim von der Lippe „og Herman Schrøder, hver med 30 Rdl., Severin Seehusen med- 26 Rdl., Stistamtskriver Mohrsen og Jakob Andersen, hver med 24 “Rdl. og Alexander Jong og Mats Formann, hver med 20 Rdl. Samme Aar havde Byen endnu at udrede en „Skjcerbaadsskat“ (til Bygning af Galejer og Skjærbaade) med 4502 Rdl„ Af en ganske anden Interesse er imidlertid den“i 1711 paa- budne Skat paa Karosser, Chaiser, .Karioler. og andre Orm-. Finsken Bergen-. W