’ 432 udenfor Land. Ved Siden deraf var han ogsaa inde i Finants- væsenet og arbejdede meget for at faa oprettet en Bank, ligesom det var ham, som lod udstede de første norske Seddelpenge. Fra Regjeringens Side blev han meget begunstiget og fik saaledes bl. a. Eneret til at tilvirke og indføre Salt i Norge, hvilket var et sær- deles indbringende Privilegium !). En Virksomhed, som den, der udfoldedes af Tormøhlen, kunde ikke blive uden Følger for Byens Handel i Almindelighed; men paa samme Tid, som den kunde opmuntre til Efterligning ved at udvikle Driftighed og Foretagsomhed, var det heller ikke vel muligt at undgaa de slette Følger, som ofte ledsage Spekulationer. Hol- berg har derfor ganske sikkert Ret, naar han i Skildringen af sin Tids Bergen hentyder til, at enkelte Personer havde levet over Evne og derigjennem ødelagt baade sig selv og andre, paa samme Tid, som de havde givet et for mange fristende Exempel Hvem disse vare, er ikke muligt at opgive med Bestemthed, men det er ikke usandsynligt, at han derved bl. a. kan have tænkt paa de Stiftamtskrivere i Bergen, som netop paa hans Tid, den ene efter den anden, kom iKassemangel. Denne Række aabnedes af Kammer- raad Kristofer Iohan Mohrsen, der i1700 var bleven Stift- amtskriver i Bergen og i de 11 Aar, i hvilke han beklædte dette Embede, kom i en betydelig Underballanse. Da han mærkede, at denne ikke længer lod sig skjule, drog han for at møde det Uvejr, som truede med at bryde løs, selv til Kjøbenhavn, hvor han imidlertid strax blev arresteret. Han sad derefter i Fængsel paa Akershus, indtil han i 1733 blev frigiven ved Kristian VI’s Besøg. Mohrsens Kassemangelsag var af den Masse af saadanne, som det attende Aarhundrede havde at opvise, en af de mest opsigtvækkende; iOmfang er den maaske endog den største, idet de den vedkommende Dokumenter, der nu ere samlede iRigsarkivet, udgjøre sexten svære Pakker. Allerede Mohrsens Eftermand, Severin Seehusen eller !) Et Medlem af Bergens Handelsstand, som mod det 1Sde Aarhundredes Slutning indtog en fremragende Stilling, var Johan Frederik Foss- winekel, der var født i Mark Brandenburg 1712, kom til Bergen i1729 og levede der i sytti Qlar, til sin Død i 1799. Han „har efterladt sig et ligesaa fkjønt, som uforgjængeligt Minde i det dejlige Nygaard“. Sagen og Foss, Bergens Beskrivelse, S. 683. Ligeledes var den nedenfor omtalte Kjøbmaud, Lyder Wenzel Nieolaysen (s. i Nordland 1727 –s- 1802) en af Bergen meget fortjent Mand, der nød almindelig Anseelse i Byen – Tormöhlens Hus „laa paa det nord- østre Hjørne af Muralmenningen“. Norske Samlin-ger, I, 42.
