Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/443

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


431 komne af Brug. – Blandt Ungdommens uſkyldige Spil og 1F2xer- eitier ere adſkillige, ſom jeg ikke har ſeet nogen andenſteds; thi en Deel ere ſaadanne, ſom ſætte den hele Stad eller i det ringeſte en heel Gade iBevægelſe, ſaaſom udi en Leg, ſom man kalder at ſpille Vink, hvorudi en hel Gades Ungdom deler ſig ivisſe Bander, og po8tere8 paa visſe Stedet overalt udi Byen; item de 12roee88joner, ſom ſkeer ved Mot-rens Tider, hvor en Dreng gaar førſt ud med en Gaas paa en Stang, ſyngende en Viſe om Markens Gaas, og paa Vejen faaer Tilløb af andre Drenge, hvilke into11ere ſamme Viſe med ham, ſaa at inden han kommer til Bye-Enden, er han gelejdet af den hele Ungdom, og al Staden er udi Sang. At ellers Ungdommen her’’ er ſaa levende, foraarſages deraf, at mange halvvoxne Drcnge have været paa fremmede Stæder, ſæt udi Engeland og Holland, hvor de frie Leve-Maader ere.“ Saa kort og ufuldſtændig end denne Holbergs Skildring er, frembyder den dog megen Interesſe. Den viſer, at Bergen mutandi8 mutati8 i mange Henſeender er det gamle, og at Livet, ſkjønt under nye Former, dog er ensartet, ſom det var. Den Tid, da Holberg ſkrev ſin Bog om Bergen, var imidlertid, ſom han ogſaa ſelv be- mærker, i flere Henſeender væſentlig forſkjellig fra hans Barndoms- tid, idet de nye Sæder og Skikke havde begyndt at trænge ſig ind. Det attende Aarhundredes førſte Halvdel kan- tilligemed de ſidſte Aartier af det ſyttende –i ſocial Henſeende betragtes ſom en Overgangstid, da det nye brødes med det gamle, og da nye Former for det daglige Liv kom iBrug ſom en Følge af det mere udvidede Blik, hvoraf ſamtidig Byens Handelsſtand kom i Beſiddelſe En Banebryder i denne Retning var Jørgen Tormøhlen († 1708) en af de mærkeligſte Perſonligheder, ſom den bergenſke Handels- ftand kan opviſe i det ſidſte Par hundrede Aar. Ingen Bergenſer havde før ham udviklet en Virkſomhed, der kunde ſammenlignes med hans. Han var i ſin Retning et Geni, og om han ogſaa i mange Punkter nærmeſt maa betegnes ſom en Projektmager, er der dog nok af andre Sider ved hans ſtorartede Virkſomhed, ſom maa indgive den ſtørſte Agtelſe Tormøhlen fulgte ikke ide andres Fodſpor, men ſpejdede altid om efter nye Felter, ſom kunde tilgode- gjøres i Handelens Interesſe. „Møhlenpris“ ved Bergen bevaret endnu Mindet om hans Navn; det var hans Tanke paa dette Sted at ſkabe en ſtorartet Fabrikdrift. Men kun faa af hans Anlæg kom iſtand. Han beſejlede Grønland og Guineakyften, var interesſeret i den veſtindiſke Handel og iFinmarksfarten og ſtræbte at faa iſtand et Torſkeftſkeri ved Utſire, formodentlig paa Bankerne langt