Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/443

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

431 komne af Brug. – Blandt Ungdommens uskyldige Spil og 1F2xer- eitier ere adskillige, som jeg ikke har seet nogen andensteds; thi en Deel ere saadanne, som sætte den hele Stad eller i det ringeste en heel Gade iBevægelse, saasom udi en Leg, som man kalder at spille Vink, hvorudi en hel Gades Ungdom deler sig ivisse Bander, og po8tere8 paa visse Stedet overalt udi Byen; item de 12roee88joner, som skeer ved Mot-rens Tider, hvor en Dreng gaar først ud med en Gaas paa en Stang, syngende en Vise om Markens Gaas, og paa Vejen faaer Tilløb af andre Drenge, hvilke into11ere samme Vise med ham, saa at inden han kommer til Bye-Enden, er han gelejdet af den hele Ungdom, og al Staden er udi Sang. At ellers Ungdommen her’’ er saa levende, foraarsages deraf, at mange halvvoxne Drcnge have været paa fremmede Stæder, sæt udi Engeland og Holland, hvor de frie Leve-Maader ere.“ Saa kort og ufuldstændig end denne Holbergs Skildring er, frembyder den dog megen Interesse. Den viser, at Bergen mutandi8 mutati8 i mange Henseender er det gamle, og at Livet, skjønt under nye Former, dog er ensartet, som det var. Den Tid, da Holberg skrev sin Bog om Bergen, var imidlertid, som han ogsaa selv be- mærker, i flere Henseender væsentlig forskjellig fra hans Barndoms- tid, idet de nye Sæder og Skikke havde begyndt at trænge sig ind. Det attende Aarhundredes første Halvdel kan- tilligemed de sidste Aartier af det syttende –i social Henseende betragtes som en Overgangstid, da det nye brødes med det gamle, og da nye Former for det daglige Liv kom iBrug som en Følge af det mere udvidede Blik, hvoraf samtidig Byens Handelsstand kom i Besiddelse En Banebryder i denne Retning var Jørgen Tormøhlen († 1708) en af de mærkeligste Personligheder, som den bergenske Handels- ftand kan opvise i det sidste Par hundrede Aar. Ingen Bergenser havde før ham udviklet en Virksomhed, der kunde sammenlignes med hans. Han var i sin Retning et Geni, og om han ogsaa i mange Punkter nærmest maa betegnes som en Projektmager, er der dog nok af andre Sider ved hans storartede Virksomhed, som maa indgive den største Agtelse Tormøhlen fulgte ikke ide andres Fodspor, men spejdede altid om efter nye Felter, som kunde tilgode- gjøres i Handelens Interesse. „Møhlenpris“ ved Bergen bevaret endnu Mindet om hans Navn; det var hans Tanke paa dette Sted at skabe en storartet Fabrikdrift. Men kun faa af hans Anlæg kom istand. Han besejlede Grønland og Guineakyften, var interesseret i den vestindiske Handel og iFinmarksfarten og stræbte at faa istand et Torskeftskeri ved Utsire, formodentlig paa Bankerne langt