429 samme kaldtes ogsaa gemeenligen Skur og bestode af fiint Lærred!). Mand-Folkenes Dragt var og hel 8j1nI)el, saa at de fleste Borgere saa ud som Skippere, bærende Kjoler uden Haand-Klapper.“ I en Ting vare dog efter denne Skildring Fruentimmerne af begge Partier aldeles enige, nemlig „i en særdeles udvortes Mads-8tie udi Mand-Folks Omgjængelse, hvilken gik saa vidt, at det holdtes uanstændigt for et Fruen-Timmer, som blev hilset af en Mands-Person paa Gaden, at hilse igjen“. For Resten giver Holberg ogsaa sin Tids Bergenserinder Ros for at være særdeles arbejdsomme og omtaler, hvorledes de selv plejede at staa i sine Kramboder den hele Dag for at varetage sin egen eller sin Mands Handel. Det samme gjaldt ogsaa om Mændene, af hvilke mange i sin Travlhed næsten ikke havde Stunder til at besvare en Hilsen. „En af de dueligste Borgere i min Barndom“, siger Holberg, „var en ved Navn Jacob Ander8e11, hvilken var en saadan Hader af Ørkesløhed, at han ikke kunde lide at se nogen ørkesløs ung Karl paa Gaden, men snappede dem op og strax s’lydde dem noget at bestille hos sig selv, om de intet andet havde at forrette, saa at hans Aasjun var ligesaa forfærdelig for dovne Arbejds-Karle, som en Hververs er for Bønder og Løsgjængere.“ Duelighed og Ar- bejdsomhed vare i det hele de Egenskaber, som i Bergen vare mest i Pris, og Stadens unge Kvinder plejede ogsaa ved Valget af sine Livsledsagere alene at tage Hensyn til disse2). Han beklager “) Om den bergensie Kvindedragt til forskjellige Tider findes der nogle Oplysninger hos Sagen og Foss, Bergens Beskrivelse, S. 157 flg. i en Note, der indeholder følgende Forklaring over Betydningen af den „Dannekvindesdug“, som Kristofer Valkendorf forbød de løse Kvinder paa Øvregaden at bære (S.295): „Herved forstodes et Klæde- bon, bestaaende af et stort Stykke Linned, som kastedes fra Hovedet bagover Kroppen i visse Folder, og hvori man saaledes indsvøbte sig, at kun Ansigtet blev frit. Dette Klædebon holdt den Tids Bergenser- inder ligesaa højt iQGre, som Romerinderne deres Stola. Senere traadte de sorte Regneklæder, af uldent Stof eller Silke, i disses Sted. For et halvthundrede Aar siden var denne Dragt endnu i fuld Møde blandt Borgerstanden Endnu i vore Dage sees af og til enkelte saa- ledes indhyllede Skikkelser at fremsvæve gjennem Gaderne. Dog er det nu kun enkelte gamle Koner, der holde fast ved denne Fortidens uuderlige Mode.“ Saaledes skrev Sagen og Foss i 1824; men deres sidste Bemærkninger vare vistnok endnu anvendelige mindst i ti Aar til. 2) Paa et andet Sted siger Holberg, at Bergenserne „have stedse været holdne for Folk af liden Fac;on og saa Compljn1entor, saa at det har været en Borgersøn besværligere at gjøre Cour eller frie til et Fruen-
