Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/441

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


429 ſamme kaldtes ogſaa gemeenligen Skur og beſtode af fiint Lærred!). Mand-Folkenes Dragt var og hel 8j1nI)el, ſaa at de fleſte Borgere ſaa ud ſom Skippere, bærende Kjoler uden Haand-Klapper.“ I en Ting vare dog efter denne Skildring Fruentimmerne af begge Partier aldeles enige, nemlig „i en ſærdeles udvortes Mads-8tie udi Mand-Folks Omgjængelſe, hvilken gik ſaa vidt, at det holdtes uanſtændigt for et Fruen-Timmer, ſom blev hilſet af en Mands-Perſon paa Gaden, at hilſe igjen“. For Reſten giver Holberg ogſaa ſin Tids Bergenſerinder Ros for at være ſærdeles arbejdſomme og omtaler, hvorledes de ſelv plejede at ſtaa i ſine Kramboder den hele Dag for at varetage ſin egen eller ſin Mands Handel. Det ſamme gjaldt ogſaa om Mændene, af hvilke mange i ſin Travlhed næſten ikke havde Stunder til at beſvare en Hilſen. „En af de dueligſte Borgere i min Barndom“, ſiger Holberg, „var en ved Navn Jacob Ander8e11, hvilken var en ſaadan Hader af Ørkesløhed, at han ikke kunde lide at ſe nogen ørkesløs ung Karl paa Gaden, men ſnappede dem op og ſtrax ſ’lydde dem noget at beſtille hos ſig ſelv, om de intet andet havde at forrette, ſaa at hans Aaſjun var ligeſaa forfærdelig for dovne Arbejds-Karle, ſom en Hververs er for Bønder og Løsgjængere.“ Duelighed og Ar- bejdſomhed vare i det hele de Egenſkaber, ſom i Bergen vare meſt i Pris, og Stadens unge Kvinder plejede ogſaa ved Valget af ſine Livsledſagere alene at tage Henſyn til disſe2). Han beklager “) Om den bergenſie Kvindedragt til forſkjellige Tider findes der nogle Oplysninger hos Sagen og Foſs, Bergens Beſkrivelſe, S. 157 flg. i en Note, der indeholder følgende Forklaring over Betydningen af den „Dannekvindesdug“, ſom Kriſtofer Valkendorf forbød de løſe Kvinder paa Øvregaden at bære (S.295): „Herved forſtodes et Klæde- bon, beſtaaende af et ſtort Stykke Linned, ſom kaſtedes fra Hovedet bagover Kroppen i visſe Folder, og hvori man ſaaledes indſvøbte ſig, at kun Anſigtet blev frit. Dette Klædebon holdt den Tids Bergenſer- inder ligeſaa højt iQGre, ſom Romerinderne deres Stola. Senere traadte de ſorte Regneklæder, af uldent Stof eller Silke, i disſes Sted. For et halvthundrede Aar ſiden var denne Dragt endnu i fuld Møde blandt Borgerſtanden Endnu i vore Dage ſees af og til enkelte ſaa- ledes indhyllede Skikkelſer at fremſvæve gjennem Gaderne. Dog er det nu kun enkelte gamle Koner, der holde faſt ved denne Fortidens uuderlige Mode.“ Saaledes ſkrev Sagen og Foſs i 1824; men deres ſidſte Bemærkninger vare viſtnok endnu anvendelige mindſt i ti Aar til. 2) Paa et andet Sted ſiger Holberg, at Bergenſerne „have ſtedſe været holdne for Folk af liden Fac;on og ſaa Compljn1entor, ſaa at det har været en Borgerſøn beſværligere at gjøre Cour eller frie til et Fruen-