Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/442

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


430 imidlertid, at der paa det ſidſte var indtraadt en Forandring heti, da man havde begyndt at vanſloegte fra Fcedrene og efter enkelte fremmedes ſlette Exempel „forfalde til Stads og ſaadanne Leve- Maader, hvoraf fornuftige Folk ingen god Virkning otnine1–e ſig“. Man var allerede i hans Skoletid begyndt „med Baller og A1amodjſke A88embIeer at omftøbe Indbyggerne“, og han havde ſiden bragt i Erſaring, at den gamle Borgerdragt ſkulde være gaaet aldeles af Brug. Eneſtaaende i ſin Art er Holbergs Skildring af ſin Samtid mellem de bergenſke Gutter, det øjenſynlig er bygget paa den ſtore Forfatters egne glade Ungdomsminder: „Ieg har tilforn viſet,“ ſkriver han, „at Bergens Indbyggere ingen Nation mere har efter- fuldt udi Skik og Leve-Maader, end den Hollandſke ſaa at end ogſaa de fleſte Spil og Leg blandt Ungdommen ere .ö’dllandſke, ſom at ſvemme, og dukke under Bandet, at lade Drager flyvei Luften og at rende paa Skøyter, og det med ſaadan Behændighed og Konſt, at jeg aldrig paa nogen Sted har ſeet ſlige 13:ercit:iet udi ſtørre Fuldkommenhed Med de gode Hollandſke Steder ere ogſaa indbragte – adſkillige onde, ſaa at unge Perſoner øve visſe I–ioem:er, ſom ere alt for meget 1kepubljoa11ſke. I min Skole-Gang var det ikke rart at ſe et Kirke-Sogns Ungdom at føre Krig med et andet, iligemaade at den hele latiu-Skole har bevæbnet ſig nu mod Garpe-Geſeller og Junger paa Bryggen, nu mod Styrmands Skolen. Saaledes var det ſidſte Aar, jeg gik udi Skolen, den hele Stad bragt udi Allarm formedelſt en Tviſtighed, ſom var rejſet imellem 1atin-Skolen og Garperne, ſaa at det kom til en Slags Batai11e, ſom jeg ſelv bivaanede. Og formerede da Styrmands Skolen det tredie C01’I)8 for at give Agt paa Krigens Udfald. Saaſom ſaadanne Krige gemenligen afgjordes med tørre Hugg, ſaa bekymrede Øvrigheden ſig ikke om dem at dcempe. Tværtimod, mange Borgere vare ſelv 8peetat,eurs deraf og undertiden gave I–eetjooor for deres Sønner, hvorledes de beqvemmeligen kunde forraſte deres Fienden Den ſtørſte B!CS88, jeg derudi haver ſeet, var at Ungdommen en Gang paa Torvet oppasſede 12oljtjemeſiet Fader Mad og bombarderede ham med Steene, da han ſteg udi Baaden Men disſe licentieu8e Bxereitjer ere ogſaa temmeligen

Timmer, end at giøre en ſpanſi Reiſe, hvorudover Foroeldrene ofte have maat ſlutte Partier for deres Børn og afgjøre Sagen ſorud“. De unge Kjøbmcend, ſom lagde ſig efter Galanteri, vare i Holbergs Barndom ikke vel anſeede