Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/442

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

430 imidlertid, at der paa det sidste var indtraadt en Forandring heti, da man havde begyndt at vansloegte fra Fcedrene og efter enkelte fremmedes slette Exempel „forfalde til Stads og saadanne Leve- Maader, hvoraf fornuftige Folk ingen god Virkning otnine1–e sig“. Man var allerede i hans Skoletid begyndt „med Baller og A1amodjske A88embIeer at omftøbe Indbyggerne“, og han havde siden bragt i Ersaring, at den gamle Borgerdragt skulde være gaaet aldeles af Brug. Enestaaende i sin Art er Holbergs Skildring af sin Samtid mellem de bergenske Gutter, det øjensynlig er bygget paa den store Forfatters egne glade Ungdomsminder: „Ieg har tilforn viset,“ skriver han, „at Bergens Indbyggere ingen Nation mere har efter- fuldt udi Skik og Leve-Maader, end den Hollandske saa at end ogsaa de fleste Spil og Leg blandt Ungdommen ere .ö’dllandske, som at svemme, og dukke under Bandet, at lade Drager flyvei Luften og at rende paa Skøyter, og det med saadan Behændighed og Konst, at jeg aldrig paa nogen Sted har seet slige 13:ercit:iet udi større Fuldkommenhed Med de gode Hollandske Steder ere ogsaa indbragte – adskillige onde, saa at unge Personer øve visse I–ioem:er, som ere alt for meget 1kepubljoa11ske. I min Skole-Gang var det ikke rart at se et Kirke-Sogns Ungdom at føre Krig med et andet, iligemaade at den hele latiu-Skole har bevæbnet sig nu mod Garpe-Geseller og Junger paa Bryggen, nu mod Styrmands Skolen. Saaledes var det sidste Aar, jeg gik udi Skolen, den hele Stad bragt udi Allarm formedelst en Tvistighed, som var rejset imellem 1atin-Skolen og Garperne, saa at det kom til en Slags Batai11e, som jeg selv bivaanede. Og formerede da Styrmands Skolen det tredie C01’I)8 for at give Agt paa Krigens Udfald. Saasom saadanne Krige gemenligen afgjordes med tørre Hugg, saa bekymrede Øvrigheden sig ikke om dem at dcempe. Tværtimod, mange Borgere vare selv 8peetat,eurs deraf og undertiden gave I–eetjooor for deres Sønner, hvorledes de beqvemmeligen kunde forraste deres Fienden Den største B!CS88, jeg derudi haver seet, var at Ungdommen en Gang paa Torvet oppassede 12oljtjemesiet Fader Mad og bombarderede ham med Steene, da han steg udi Baaden Men disse licentieu8e Bxereitjer ere ogsaa temmeligen

Timmer, end at giøre en spansi Reise, hvorudover Foroeldrene ofte have maat slutte Partier for deres Børn og afgjøre Sagen sorud“. De unge Kjøbmcend, som lagde sig efter Galanteri, vare i Holbergs Barndom ikke vel anseede