Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/440

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


428 Tid, ſom Bergens Handel opmuntrede til en ganſke anden Driftig- hed end den øſtlandſke Trælaſthandel, indeholdt den derfor ogſaa en ſtadig Opfordring til Forſigtighed- Selv Bergens rigeſte Kjøbmænd vogtede ſig i Regelen for at optræde paa den Maade, hvorpaa de rige Trælaſthandlere iKriftiania anvendte ſine Indtægter Der hvilede længe et jævnt, borgerligt Præg over det hele Liv, ſom med al ſin Ensformighed dog gav det en ſtor Soliditet, og ſandſynligvis var det førſt meget ſent, at de Mænd, hvem det til enkelte Tider lykkedes at indtage en dominerende Stilling iHandelsverdenen, gjorde Forſøg paa at ind- tage en tilſvarende i den ſelſkabelige Omgang, i hvilken alene Gmbedsftanden udſkilte ſig fra de andre, endſkjønt vel ogſaa dennes Levemaade i det hele taget maa have været jævn og tarvelig. Langt ind i det ſyttende Aarhundrede vedbleve mellem Borgerſkabet de gamle Skikke at være iHævd, og førſt i det attende Aarhundredes anden Halvdel kan man mærke, at der i denne Henſeende er ind- traadt nogen ſtørre Forandring Den Skildring, ſom Holberg giver i ſin „Bergens Beſkrivelſe“ (S. 86 flg.), og ſom nærmeſt pasſer paa den Tid, da han ſom Barn levede iBergen og der giki Skole, er i denne Henſeende ſærdeles oplyſende: „Borger-Folk havde for 30 Aar ſiden deres egen Dragt, hvilken de beſtandigen holdt vedlige, uden at rette ſig efter fremmede Moder, ſaa at man paa Klæderne ſtrax kunde kjende en Borger-Kone eller Datter fra Folk af anden Stand. Thi Mogi„8trat,8–Perſoner, Gejſtlige og Folk af militajre Stand fulgte de almindelige Lande-Moder og alle de For- andringer, ſom de ere underkaſtede, ſaa at man derfore kunde anſe hele Nykirke-Sogns Folk og det øvrige af Stranden i visſe Maader, ſom en anden Nation og Staden beſtaaende af tvende Partier, hvoraf det ene gjorde Commeoto.rjer og Gloser over det andets ſaa vel Klæde-Dragt og Sæder, ſom Tale-Maaden Saaledes bleve i min Ungdom Borger-Folk af de andre Spott-viis kaldte Peter af det hollandſke Ord 12etie eller Faſter, efterdi de kaldte deres Fader-Søſtre og Morbrødre Peter og Ohmer. Borger-Folk ſor- ſømmede ſig ikke paa deres Side ogſaa at gjøre Critiqver over de andre ſaa kaldne fornemme Folk, hvilke de anſaa ſom fattige og hoffærdige, og til Vederlag kaldte dem Top-høner, efterdi de bare Sætte og Footv.nge13, ſom var en eontrabande Klæde-Dragt paa Stranden, hvor Borger-Koner, ſamt Piger og Døttre bare Huer eller rettere Hætter af en ſærdeles Faeoo, hartad giorte, ſom de Straa-Hætter, Fruentimmeret bruger om Sommeren paa Landet. De