Hopp til innhold

Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/440

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

428 Tid, som Bergens Handel opmuntrede til en ganske anden Driftig- hed end den østlandske Trælasthandel, indeholdt den derfor ogsaa en stadig Opfordring til Forsigtighed- Selv Bergens rigeste Kjøbmænd vogtede sig i Regelen for at optræde paa den Maade, hvorpaa de rige Trælasthandlere iKriftiania anvendte sine Indtægter Der hvilede længe et jævnt, borgerligt Præg over det hele Liv, som med al sin Ensformighed dog gav det en stor Soliditet, og sandsynligvis var det først meget sent, at de Mænd, hvem det til enkelte Tider lykkedes at indtage en dominerende Stilling iHandelsverdenen, gjorde Forsøg paa at ind- tage en tilsvarende i den selskabelige Omgang, i hvilken alene Gmbedsftanden udskilte sig fra de andre, endskjønt vel ogsaa dennes Levemaade i det hele taget maa have været jævn og tarvelig. Langt ind i det syttende Aarhundrede vedbleve mellem Borgerskabet de gamle Skikke at være iHævd, og først i det attende Aarhundredes anden Halvdel kan man mærke, at der i denne Henseende er ind- traadt nogen større Forandring Den Skildring, som Holberg giver i sin „Bergens Beskrivelse“ (S. 86 flg.), og som nærmest passer paa den Tid, da han som Barn levede iBergen og der giki Skole, er i denne Henseende særdeles oplysende: „Borger-Folk havde for 30 Aar siden deres egen Dragt, hvilken de bestandigen holdt vedlige, uden at rette sig efter fremmede Moder, saa at man paa Klæderne strax kunde kjende en Borger-Kone eller Datter fra Folk af anden Stand. Thi Mogi„8trat,8–Personer, Gejstlige og Folk af militajre Stand fulgte de almindelige Lande-Moder og alle de For- andringer, som de ere underkastede, saa at man derfore kunde anse hele Nykirke-Sogns Folk og det øvrige af Stranden i visse Maader, som en anden Nation og Staden bestaaende af tvende Partier, hvoraf det ene gjorde Commeoto.rjer og Gloser over det andets saa vel Klæde-Dragt og Sæder, som Tale-Maaden Saaledes bleve i min Ungdom Borger-Folk af de andre Spott-viis kaldte Peter af det hollandske Ord 12etie eller Faster, efterdi de kaldte deres Fader-Søstre og Morbrødre Peter og Ohmer. Borger-Folk sor- sømmede sig ikke paa deres Side ogsaa at gjøre Critiqver over de andre saa kaldne fornemme Folk, hvilke de ansaa som fattige og hoffærdige, og til Vederlag kaldte dem Top-høner, efterdi de bare Sætte og Footv.nge13, som var en eontrabande Klæde-Dragt paa Stranden, hvor Borger-Koner, samt Piger og Døttre bare Huer eller rettere Hætter af en særdeles Faeoo, hartad giorte, som de Straa-Hætter, Fruentimmeret bruger om Sommeren paa Landet. De