Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/439

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


427 epidemier, der i det 17de Aarhundrede hjemſøgte Bergen. J 1722 ſkal der i Bergen have boet 2500 Familier, hvilket maatte give en Folkemængde af omtrent 21,000 Menneſker I 1751 anſlaaes den til over 19,000, men viſte ſig ved den førſte almindelige Folke- tælling i 1769 kun at være 13,735. Da de ældre Angivelſer ikke kunne betragtes ſom aldeles paalidelige, er det ikke muligt med Sikkerhed at angive, hvor ſtor Tilbagegang iFolkemængde der har været i Bergen i disſe femti Aar, men rimeligvis har en ſaadan dog i nogen Grad fundet Sted i Perioden efter den ſtore nordiſke Krig. Men denne blev dog ikke af lang Varighed. I 1801 var Bergens Indbyggerantal igjen ſteget til 18,080 Menneſker, og ved- blev formodentlig at ſtige indtil Aaret 1807. J de følgende Aar vifte der ſig imidlertid, ſom en Følge af de trykkede Tider, atter en ſtærk Tilbagegang, idet der ved Folketællingen i 1815 kun var 16,903 Indbyggere Efter den Tid har Folkeniængden ſtadig været i Tiltagende. Lige til vore Dage har Bergen i en ganſke anden Grad end Kriſtiania bevaret ſine gamle Handelsfamilier med deres oprindelige Navne og overgaar viſtnok i denne Henſeende alle øvrige norſke Byer. Hvis man gjennemgaar gamle Liſter over Bergens Borgere, ſaadan ſom de haves i Borgerbogen, gamle Skatteregnſkaber eller deslige, vil man uophørlig ſtøde paa Navne, ſom enten den Dag idag bæres af Familier, der ere velbekjendte i den bergenfke Handelsverden, eller ialfald endnu i Mands Minde have indtaget en fremragende Plads inden denne. Men uagtet der ſaaledes i lange Tider har været en talrig Kreds af indfødte Fa- milier, ſom have været de ledende i dens rige Handel, og ſom i Regelen have været i Beſiddelſe af en ikke ubetydelig Formue, ud- dannede der ſig dog aldrig et Handelspatrieiat af den Art, ſom f. Ex. i Kriftiania og andre øſtlandſke Byer Omſtændighederne vare i Bergen heller aldrig gunſtige for Dannelſen af et ſaadant, og navnlig var den mere almindelig udbredte Velſtand en ſtor Hindring derfor. Medens de øſtlandſke Trælaſthandlere i Regelen vare ſtore Jordegodsejere og Driftsherrer, ſtod den bergenſke Fiſke- handler i en ganſke anden Stilling, der ikke paa ſamme Maade gjorde ham til den ledende Sjæl i et lidet Samfund og gav ham det ariftokratiſke Præg, der ſaa let knyttede ſig til Mænd, ſom havde indrettet ſin Handelsvirkſomhed ſaaledes, ſom de øſtlandſke Handelsmagnater kunde gjøre det. Selv om den rige bergenfke Kjøbmand havde det halve Nordland i ſin Lomme, var dette des- uden en Formue af en mere uſikker Art, og Fiſkeriets Haſard kunde i en Fart ſkille ham af med betydelige Summer. Paa ſamme