42S at være komnteti en bedre Orden, er Byens Brolægning. Mindft fra det sextende Aarhurdrede af havde Bergens Gader været bro- lagte, – som det heder, fra Jørgen Hanssøns Tid; nu blev det ved Privilegierne af 1702 (§ 15) gjort Borgerne til Pligt at bro- lægge Fortougene udenfor sine Huse, og ved en Anordning af 16 Maj 1707 blev ogsaa selve Gadernes Brolægning paalagt Byens Indbyggere som Pligt. Politimesteren maatte føre Tilsyn med, at denne blev opfyldt (Smlgn. Reskript af 1 August 1732.) For Byens Grænser vedbleve meget længe de gamle middelaldersk-e Bestemmelser at være iKraft, indtil der efterhaanden opkom ad- skillig Forvirring med Hensyn til Byens sydlige Grænse, idet Lunge- gaarden med flere andre Ejendomme ved at gaa over i privat Be- siddelse fraskiltes Byens Takmark. For at ordne disse Forhold blev der i 1774 nedsat en kongelig Kommisfion, som skulde under- søge og fastsætte dem paa ny. Denne blev først i 1789 efter meget langvarige Forhandlinger færdig med sit Arbejde 1). Bergens Vaaben beholdt i denne Periode den forvanskede Form, som det havde faaet efter Reformationen Oprindelig var det den samme Figur, der findes paa mange andre gamle Byers Segl, en Borg med Taarne, staaende paa en Klippe J Norge findes denne Borg ogsaa iTønsbergs Vaaben, og iTydskland har den ligeledes holdt sig paa flere Steder. I Bergen mistede den lidt efter den Klippe, hvorgaa den stod, men fik i det Sted syv Kugler anbragt under sig, i hvilke man da troede at se en symbolsk Betegnellse for Bergens berømte „fyv Fjelde“. Hvilke disse ere, har imidlertid været Gjenstand for forskjellige Fortolkninger, idet man for at faa Syvtallet fuldt har været nødsaget til at medtage dels Aske- landsfjeldet, dels endog et saa langt bortliggende Fjeld, som Siggen paa Bømmelen “). Om Bergens Indbyggerantal haves der i denne Periode mere paalidelige Oplysninger. Ovenfor (S. 365) er der meddelt Oplysning om den betydelige Dødelighed, som herskede under de Pest-
!) N. Nicolaysen, Norske Magasin, II, 661–676 og samme For- fatter-i Norske Samlinger, I, 283–2S9. Ogsaa i Kriftian lV’s Tid paatænktes en Grænseregulering. i 2) Tegninger af Bergens gamle Segl findes i Aarsberetning fra Foreningen til norske Fortidsmindesmærkers Bevaring for 1854. At Aalreken, Løvstakken, Damsgaardfjeldet, Lyderhorn, Fllljfjeldet (med Rundemanden) og Sandviksfjeldet ere de sex af disse Fjelde, derom ere alle enige. Paa to af disse, Fløjfjeldet og Lydet- horn, blev der mellem 1660 og 1670 opsat to Skanser.
