Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/438

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


42S at være komnteti en bedre Orden, er Byens Brolægning. Mindft fra det ſextende Aarhurdrede af havde Bergens Gader været bro- lagte, – ſom det heder, fra Jørgen Hansſøns Tid; nu blev det ved Privilegierne af 1702 (§ 15) gjort Borgerne til Pligt at bro- lægge Fortougene udenfor ſine Huſe, og ved en Anordning af 16 Maj 1707 blev ogſaa ſelve Gadernes Brolægning paalagt Byens Indbyggere ſom Pligt. Politimeſteren maatte føre Tilſyn med, at denne blev opfyldt (Smlgn. Reſkript af 1 Auguſt 1732.) For Byens Grænſer vedbleve meget længe de gamle middelalderſk-e Beſtemmelſer at være iKraft, indtil der efterhaanden opkom ad- ſkillig Forvirring med Henſyn til Byens ſydlige Grænſe, idet Lunge- gaarden med flere andre Ejendomme ved at gaa over i privat Be- ſiddelſe fraſkiltes Byens Takmark. For at ordne disſe Forhold blev der i 1774 nedſat en kongelig Kommisfion, ſom ſkulde under- ſøge og faſtſætte dem paa ny. Denne blev førſt i 1789 efter meget langvarige Forhandlinger færdig med ſit Arbejde 1). Bergens Vaaben beholdt i denne Periode den forvanſkede Form, ſom det havde faaet efter Reformationen Oprindelig var det den ſamme Figur, der findes paa mange andre gamle Byers Segl, en Borg med Taarne, ſtaaende paa en Klippe J Norge findes denne Borg ogſaa iTønsbergs Vaaben, og iTydſkland har den ligeledes holdt ſig paa flere Steder. I Bergen miſtede den lidt efter den Klippe, hvorgaa den ſtod, men fik i det Sted ſyv Kugler anbragt under ſig, i hvilke man da troede at ſe en ſymbolſk Betegnellſe for Bergens berømte „fyv Fjelde“. Hvilke disſe ere, har imidlertid været Gjenſtand for forſkjellige Fortolkninger, idet man for at faa Syvtallet fuldt har været nødſaget til at medtage dels Aſke- landsfjeldet, dels endog et ſaa langt bortliggende Fjeld, ſom Siggen paa Bømmelen “). Om Bergens Indbyggerantal haves der i denne Periode mere paalidelige Oplysninger. Ovenfor (S. 365) er der meddelt Oplysning om den betydelige Dødelighed, ſom herſkede under de Peſt-

!) N. Nicolayſen, Norſke Magaſin, II, 661–676 og ſamme For- fatter-i Norſke Samlinger, I, 283–2S9. Ogſaa i Kriftian lV’s Tid paatænktes en Grænſeregulering. i 2) Tegninger af Bergens gamle Segl findes i Aarsberetning fra Foreningen til norſke Fortidsmindesmærkers Bevaring for 1854. At Aalreken, Løvſtakken, Damsgaardfjeldet, Lyderhorn, Fllljfjeldet (med Rundemanden) og Sandviksfjeldet ere de ſex af disſe Fjelde, derom ere alle enige. Paa to af disſe, Fløjfjeldet og Lydet- horn, blev der mellem 1660 og 1670 opſat to Skanſer.