Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/437

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

425 Brandvæsenet kom i denne Periode i bedre Orden end tid- ligere, idet Bergen under 31 Oktober 1675 fik sin første Brand- ordning, som senere hyppig fornyedes eller forandredes. J 1676 fik den ogsaa sin egen „Brandmester“, som ansattes af Magistraten med kongelig Approbation. J 1685 blev der anskaffet nye Sprøjter, som da rostes meget. Meget længere bevarede Fattigvæsenet sin gamle Indretning – saafremt der overhovedet kan tales om nogen almindelig Ordning af dette forinden Forordningen af 29 August 1755. Selv efter denne vedblev dog Staaderfogdernes Be- stilling1). Af stor Betydning vare de milde Stiftelser og Legater, hvorpaa Bergen i det 17de og 18de Aarhundrede blev meget rig, og som gjorde meget godt. Den staar i denne Hen- seende maaske alene tilbage for Throndhjem, som vel ellers gjen- nem de Angellske Stiftelser er den paa Legater rigeste By iNorge. J Retsvæsenet foregik der strax efter 1660 en meget væsentlig Forandring, idet Byfogden nu ved Kjøbstædernes almindelige Pri- vilegier af 30 Juli 1662, I 9 blev Underdommer i første Instans med Appel til Raadsturetten, over hvem man igjen havde Lag- tinget, Overhofretten og Højesteret. Der var saaledes nu i nogen Tid hele fem Inftanser, hvilket vedvarede, indtil Bergen i 1682 – i Lighed med, hvad Kristiania allerede havde erholdt i 1670 og de to andre Stiftsstæder senere fik – opnaaede den saakaldte Lag- thingsret, som bestod deri, at Raadftuerettens Domme umiddel- bart kunde indankes til Ooerhofretten. J 1797 ophævedes saavel denne Domstol, som Lagthingene2), og Stifsoverretterne, af hvilke den ene fik sit Sæde iBergen, traadte da i begge disses Sted som anden Instans. Noget, somjogsaa i denne Periode synes

j

“) Et larakteristifl Exempel paa den Strenghed, hvormed man gik tilverks mod Betlere, er anført hos Sagen og Foss, Bergens Beskrivelse, S. 514 flg. Disse Forfattere meddele i det hele taget mange Oplys- ninger om Fattigvæsenet i Bergen i deres egen Tid, saavelsom om Til- standen før denne. A 2) Efter 1665 (smlgn. S. 366 ovenfor) var der indtil 1797 følgende Lag- mænd i Bergen: Jens Nilssøn Toller(Rosenheim) ndnævnt 11 Januar 1666, med Hans Hanssøn Smed som Vicelagmand fra 1673, GertKoch, udnævnt 6 Septbr. 16S4–1694 eller 1695, Nils Knag (Knagenhjelm) “ udnævnt 2 Febr. 1695 –j- 19de Maj 1737, Johan Bager, udnævnt 26 August 1713 med Suecesfion efter Knag, † 9 Januar 1744 (tillige fra 1716 Over-fistevejer i Bergen), Klaus Bagger, udnævnt 1 Decbr. 1742, virkelig Lagmand 1744 og dpd 1788 eller 1789, Werner Hosewinckel Chr-istie, udnævnt 1789, Afsked 1797, –j-1822–Bergens sidfte Lagmand