Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/437

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


425 Brandvæſenet kom i denne Periode i bedre Orden end tid- ligere, idet Bergen under 31 Oktober 1675 fik ſin førſte Brand- ordning, ſom ſenere hyppig fornyedes eller forandredes. J 1676 fik den ogſaa ſin egen „Brandmeſter“, ſom anſattes af Magiſtraten med kongelig Approbation. J 1685 blev der anſkaffet nye Sprøjter, ſom da roſtes meget. Meget længere bevarede Fattigvæſenet ſin gamle Indretning – ſaafremt der overhovedet kan tales om nogen almindelig Ordning af dette forinden Forordningen af 29 Auguſt 1755. Selv efter denne vedblev dog Staaderfogdernes Be- ſtilling1). Af ſtor Betydning vare de milde Stiftelſer og Legater, hvorpaa Bergen i det 17de og 18de Aarhundrede blev meget rig, og ſom gjorde meget godt. Den ſtaar i denne Hen- ſeende maaſke alene tilbage for Throndhjem, ſom vel ellers gjen- nem de Angellſke Stiftelſer er den paa Legater rigeſte By iNorge. J Retsvæſenet foregik der ſtrax efter 1660 en meget væſentlig Forandring, idet Byfogden nu ved Kjøbſtædernes almindelige Pri- vilegier af 30 Juli 1662, I 9 blev Underdommer i førſte Inſtans med Appel til Raadſturetten, over hvem man igjen havde Lag- tinget, Overhofretten og Højeſteret. Der var ſaaledes nu i nogen Tid hele fem Inftanſer, hvilket vedvarede, indtil Bergen i 1682 – i Lighed med, hvad Kriſtiania allerede havde erholdt i 1670 og de to andre Stiftsſtæder ſenere fik – opnaaede den ſaakaldte Lag- thingsret, ſom beſtod deri, at Raadftuerettens Domme umiddel- bart kunde indankes til Ooerhofretten. J 1797 ophævedes ſaavel denne Domſtol, ſom Lagthingene2), og Stifsoverretterne, af hvilke den ene fik ſit Sæde iBergen, traadte da i begge disſes Sted ſom anden Inſtans. Noget, ſomjogſaa i denne Periode ſynes

j

“) Et larakteriſtifl Exempel paa den Strenghed, hvormed man gik tilverks mod Betlere, er anført hos Sagen og Foſs, Bergens Beſkrivelſe, S. 514 flg. Disſe Forfattere meddele i det hele taget mange Oplys- ninger om Fattigvæſenet i Bergen i deres egen Tid, ſaavelſom om Til- ſtanden før denne. A 2) Efter 1665 (ſmlgn. S. 366 ovenfor) var der indtil 1797 følgende Lag- mænd i Bergen: Jens Nilsſøn Toller(Roſenheim) ndnævnt 11 Januar 1666, med Hans Hansſøn Smed ſom Vicelagmand fra 1673, GertKoch, udnævnt 6 Septbr. 16S4–1694 eller 1695, Nils Knag (Knagenhjelm) “ udnævnt 2 Febr. 1695 –j- 19de Maj 1737, Johan Bager, udnævnt 26 Auguſt 1713 med Suecesfion efter Knag, † 9 Januar 1744 (tillige fra 1716 Over-fiſtevejer i Bergen), Klaus Bagger, udnævnt 1 Decbr. 1742, virkelig Lagmand 1744 og dpd 1788 eller 1789, Werner Hoſewinckel Chr-iſtie, udnævnt 1789, Afſked 1797, –j-1822–Bergens ſidfte Lagmand