423 efter erholdt, de af 29 April 1702, blev denne Institution til en Del nærmere fastslaaet. Som Borgerrepræfentanternes første Medlem betragtedes efter disse Stadshaup tmand en, der sammen- kaldte dem til Møder ved Bagtmesteren. Naar en af dem afgik ved Døden, valgte de gjenlevende selv hans “Eftermand. For øvrigt vare disse Privilegier meget mere udførlige end de fore- gaaende, idet der nu i dem var optaget meget, som tidligere var ordnet ved Vedtægter, ogsaa et Tegn paa den IndskrænkninS, som var foregaaet i den kommunale Selvstændighed!). Efter et Reslript af 3 Marts 1714 skulde de 16 Mænd, naar Stadshauptmanden eller en Stadskaptejn var afgaaet, foreslaa tre Mænd, af hvilke Magistraten igjen skulde vælge en, som derpaa skulde faa kgl. Ap- prabation. Hvad selve de sextens Stilling angaar, da synes denne, uagtet de skulde være „distingverede fremfor de øvrige Borgere“, og der var dem tillagt nogle ubetydelige Forrettigheder, ikke at have været særdeles eftertragtet; ialfald maatte det ved et Re- skript af 4 August 1747 udtrykkelig bestemmes, at ingen af de tra- fikerende Borgere maatte undslaa sig for at overtage dette Hverv, naar de dertil bleve udvalgte. Senere blev der i 1775 og 1786 givet nærmere Regler for Valget og Fremgangsmaaden ved dette. En Hovedgrund til denne Borgernes Ulyst til at deltage i den kommunale Repræsentation maa ellers søges i den ringe Ind- flydelse, der var tilstaaet de sex-ten Mænd, idet de ikke en Gang havde med Fastsættelsen af Byens Udgiftsbudget at gjøre. Dette blev nu fastsat af Magistraten og fik kongelig Konsirmation. I Slutningen af det 17de Aarhundrede udgjorde det omkring 1400 Rdl. om Aaret, ifølge en kgl. Konsirmation af 19 Februar 1687. Denne Sum udlignedes paa Borgerne og blev derefter indkrævet ved Kæmneren. Den, som havde den størfte Indflydelse paa Kommunens An- liggender, var Stiftamtmand en. Dennes Embede var nyt efter Suverænitetens Indførelse i 1660, idet da de gamle Befalings- mænd over Lehnene afløstes af faftlønnede Amtmænd, af hvilke de sire, som residerede i en Stiftsstad, paa Grund af sin Deltagelse i Stiftets Anliggender, førte Navn af Stiftsbefalingsmænd eller Stiftamtmænd. Som den enevældige Konges Stedfortrædere vare !) Ved disse Privilegier (§ 4) gjordes ogsaa bl. a. et Forsøg paa at ordne Kræmmerlejernes Forhold, idet disses Antal nu skulde sastsættes af Stiftamtmanden, Magistraten og de 16 Mænd og kun Byens Borgere have Ret til at drive dem.
