Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/435

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


423 efter erholdt, de af 29 April 1702, blev denne Inſtitution til en Del nærmere faſtſlaaet. Som Borgerrepræfentanternes førſte Medlem betragtedes efter disſe Stadshaup tmand en, der ſammen- kaldte dem til Møder ved Bagtmeſteren. Naar en af dem afgik ved Døden, valgte de gjenlevende ſelv hans “Eftermand. For øvrigt vare disſe Privilegier meget mere udførlige end de fore- gaaende, idet der nu i dem var optaget meget, ſom tidligere var ordnet ved Vedtægter, ogſaa et Tegn paa den IndſkrænkninS, ſom var foregaaet i den kommunale Selvſtændighed!). Efter et Reſlript af 3 Marts 1714 ſkulde de 16 Mænd, naar Stadshauptmanden eller en Stadskaptejn var afgaaet, foreſlaa tre Mænd, af hvilke Magiſtraten igjen ſkulde vælge en, ſom derpaa ſkulde faa kgl. Ap- prabation. Hvad ſelve de ſextens Stilling angaar, da ſynes denne, uagtet de ſkulde være „diſtingverede fremfor de øvrige Borgere“, og der var dem tillagt nogle ubetydelige Forrettigheder, ikke at have været ſærdeles eftertragtet; ialfald maatte det ved et Re- ſkript af 4 Auguſt 1747 udtrykkelig beſtemmes, at ingen af de tra- fikerende Borgere maatte undſlaa ſig for at overtage dette Hverv, naar de dertil bleve udvalgte. Senere blev der i 1775 og 1786 givet nærmere Regler for Valget og Fremgangsmaaden ved dette. En Hovedgrund til denne Borgernes Ulyſt til at deltage i den kommunale Repræſentation maa ellers ſøges i den ringe Ind- flydelſe, der var tilſtaaet de ſex-ten Mænd, idet de ikke en Gang havde med Faſtſættelſen af Byens Udgiftsbudget at gjøre. Dette blev nu faſtſat af Magiſtraten og fik kongelig Konſirmation. I Slutningen af det 17de Aarhundrede udgjorde det omkring 1400 Rdl. om Aaret, ifølge en kgl. Konſirmation af 19 Februar 1687. Denne Sum udlignedes paa Borgerne og blev derefter indkrævet ved Kæmneren. Den, ſom havde den ſtørfte Indflydelſe paa Kommunens An- liggender, var Stiftamtmand en. Dennes Embede var nyt efter Suverænitetens Indførelſe i 1660, idet da de gamle Befalings- mænd over Lehnene afløſtes af faftlønnede Amtmænd, af hvilke de ſire, ſom reſiderede i en Stiftsſtad, paa Grund af ſin Deltagelſe i Stiftets Anliggender, førte Navn af Stiftsbefalingsmænd eller Stiftamtmænd. Som den enevældige Konges Stedfortrædere vare !) Ved disſe Privilegier (§ 4) gjordes ogſaa bl. a. et Forſøg paa at ordne Kræmmerlejernes Forhold, idet disſes Antal nu ſkulde ſaſtſættes af Stiftamtmanden, Magiſtraten og de 16 Mænd og kun Byens Borgere have Ret til at drive dem.