Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/434

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


422 og et Univerſitet Uagtet disſe Meninger ikke trængte fuldſtændig igjennem, ere dog Privilegierne fremgaaede af de ved denne Leilig- hed førte Forhandlinger. En af de fremſatte Vegjæringer gik ud paa, at der i Kjøbſtæderne maatte indrettes „.Kommereekollegier“, beſtaaende af deres Ovrighed, „og en af dem, Handelen vel og bedſt forſtaa, at være Præſident i Stedet for Borgermefter, Konge- lig Majeſtæt uden Ontkoſtning.“ Detme Tanke blev ſenere tildels gjenoptagen, idet den førſte Embedsmand i Byernes Magiftrat fik Titel af Præſident J ſit i 1666 indgivne Forſlag til Regjeringen om Ordningen af forſkjellige norſke Forhold berørte Statholder Gylden- løve denne Sag, idet han da udtalte ſig for, at Bergens Magiſtrat kunde beſtaa af en Præſident, to Borgermeſtere og 6 Raadmænd, hvilket ogſaa blev faſtſat ved et kongeligt Reſkrlpt af 24 Marts ſ. A“). Ved et ſenere Reſkript af 31 Juli 1670 fik Bergens Magi- ſtrat, ligeſom de øvrige i de norſke Kjøbſtæder, Ret til at beſtikke en ſtørre Del af de underordnede Beſtillingsmænd, ſaaſom Over- formyndere, .ſtirkeværger, Prokuratorer, Kænmere, Underfogder, Vagtmeſtere, Organifter, Inftrumentiſter, –Havnefogder, Vragere, Maalere o. ſ. v, Dog brugte ſaadanne hyppig at erhverve ſig en kongelig Approbation. Den egentlige Repræſentation for Borger- ſkabet dannedes af de ſaakaldte ſexten Mænd, der førſt bleve udnævnte ved en Anordning af 14 Auguſt 1679, ſom under 31 Juli 1680 fik kongelig .Konſirmation. Disſe ſkulde „iagtage alt, hvad paa Byens og Borgerſkabets Vegne kan forefalde om at an- drage, fupplicere og tilkjendegive, de fornødne Begjærlnger opſætte, og Tid efter anden med Magiſtraten derom konferere, at ſaa med ſamtliges Raad kan bearbejdes, hvad Byen og Borgerſkabet til Gavn kan gelinge“. Ved de næſte Privilegier, ſom Bergen der- t) Meddelelſer fra det norſke Rigsarkiv, I, 321, 369 flg. og 395. Samlinger til det norſke Folks Sprog og Oiſtorie, V, 612 . flg. – Meget betegnende for det nye Forhold, ſaavelſom for den Maade, hvorpaa Bergens Magiſtrat varetog ſine Forretninger, er et Refkr. af2Septbr. 1701, hvori den fik Tilhold om „herefter med ſtørre Flid og Agtſomhed at examinere og overoeje, hvad ſom til dens Gr- klæring henftikkes, ſaa at Kongen ikke ſkal foraarſages deres Er-klæring om en Poſt flere end en Gang at indhente“. Ved et Reſtr. af 30Decbr. 17sb ſit Statholderen Befaling til „Magiſtraten at tilholde, at de ikke herefter underſtaa ſig til at interpretere Forordningerne anderledes, end Ordene lyde, men at de st1–iete holde ſig Loven og Forordningerne efterrettelige tilligemed Stiſtamtmandens derpaa grundede Reſolntioner“. Dette var rene Ord for Pengene1