422 og et Universitet Uagtet disse Meninger ikke trængte fuldstændig igjennem, ere dog Privilegierne fremgaaede af de ved denne Leilig- hed førte Forhandlinger. En af de fremsatte Vegjæringer gik ud paa, at der i Kjøbstæderne maatte indrettes „.Kommereekollegier“, bestaaende af deres Ovrighed, „og en af dem, Handelen vel og bedst forstaa, at være Præsident i Stedet for Borgermefter, Konge- lig Majestæt uden Ontkostning.“ Detme Tanke blev senere tildels gjenoptagen, idet den første Embedsmand i Byernes Magiftrat fik Titel af Præsident J sit i 1666 indgivne Forslag til Regjeringen om Ordningen af forskjellige norske Forhold berørte Statholder Gylden- løve denne Sag, idet han da udtalte sig for, at Bergens Magistrat kunde bestaa af en Præsident, to Borgermestere og 6 Raadmænd, hvilket ogsaa blev fastsat ved et kongeligt Reskrlpt af 24 Marts s. A“). Ved et senere Reskript af 31 Juli 1670 fik Bergens Magi- strat, ligesom de øvrige i de norske Kjøbstæder, Ret til at bestikke en større Del af de underordnede Bestillingsmænd, saasom Over- formyndere, .stirkeværger, Prokuratorer, Kænmere, Underfogder, Vagtmestere, Organifter, Inftrumentister, –Havnefogder, Vragere, Maalere o. s. v, Dog brugte saadanne hyppig at erhverve sig en kongelig Approbation. Den egentlige Repræsentation for Borger- skabet dannedes af de saakaldte sexten Mænd, der først bleve udnævnte ved en Anordning af 14 August 1679, som under 31 Juli 1680 fik kongelig .Konsirmation. Disse skulde „iagtage alt, hvad paa Byens og Borgerskabets Vegne kan forefalde om at an- drage, fupplicere og tilkjendegive, de fornødne Begjærlnger opsætte, og Tid efter anden med Magistraten derom konferere, at saa med samtliges Raad kan bearbejdes, hvad Byen og Borgerskabet til Gavn kan gelinge“. Ved de næste Privilegier, som Bergen der- t) Meddelelser fra det norske Rigsarkiv, I, 321, 369 flg. og 395. Samlinger til det norske Folks Sprog og Oistorie, V, 612 . flg. – Meget betegnende for det nye Forhold, saavelsom for den Maade, hvorpaa Bergens Magistrat varetog sine Forretninger, er et Refkr. af2Septbr. 1701, hvori den fik Tilhold om „herefter med større Flid og Agtsomhed at examinere og overoeje, hvad som til dens Gr- klæring henftikkes, saa at Kongen ikke skal foraarsages deres Er-klæring om en Post flere end en Gang at indhente“. Ved et Restr. af 30Decbr. 17sb sit Statholderen Befaling til „Magistraten at tilholde, at de ikke herefter understaa sig til at interpretere Forordningerne anderledes, end Ordene lyde, men at de st1–iete holde sig Loven og Forordningerne efterrettelige tilligemed Stistamtmandens derpaa grundede Resolntioner“. Dette var rene Ord for Pengene1
