Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/436

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


424 disſe i Beſiddelſe af en betydelig Jndflydelſe, uagtet deres Embede ikke længer var ſaa omfattende, ſom i Lehnstiden, forſaavidt den militære Myndighed nu var overdragen til en kommanderende Ge- neral. Embedet ſom Stiftamtmand beklædtes efter 1663 (ſmlgn. S. 366 ovenfor) af følgende: Georg von Reichwein († i Bergen 5 Mai 1667 og begraven i Kriftiania), Johan Frederik von Mat- ſchalck († 1679), Otto Bjelke, Kriſtian Gyldenløve (udnævnt ſom Barn, hvorfor Embedet til en Tid beſtyredes af Amtmand Lars Lindenow; –f 16 Juli 1703), .Kriſtian de Stockfleth (udnævnt 1700 † 31 Marts 1704), Mathias de Tonsberg (1704 † 1705), Vilhelm de Tonsberg (17l)5–1710), Edvard Hammond (1710 † 9 April 1711), Andreas Lauritsſøn Undal (1711 f 1728), Vilhelm Auguſt von der Oſten (1728–1732, † 1764), Ulrik Kaas (udnævnt 1732), Kriftian Bagger (1738 † 14 April 1741), Kriſtian a Møinichen († 1749), Ulrik Frederik von Eicignon (udnævnt 18 Novbr. 1749 – 1766, † S Juni 1772), Jørgen Erik Scheel (udnævnt 13 Maj 1766 - 1768), Krlſtian Peterſen (1768–1771, † 1775), Albrecht Philip von Lewetzau (1772, 16 Juni 1774 forflyttet til Kriſtiania, hvorhen han rejſte 12 Auguſt; han var almindelig afholdt, og der indkom, da han blev ſorflyttet, Bønfkrifter om at maatte beholde ham), .tkriſtian de Schouboe (1774 † 24 Marts 1789), Frederik von Hauch (udnævnt 1 Juli 1789–1802) og Johan Randulf Bull (1802– 1815), ſom fra Bergens Stiftamtmandſtab befordredes til Juſti- tiarius i den nyoprettede Højefteret. – Beſtyrelſen af Politiet blev i denne Periode henlagt under en ſæregen Politimeſter, der undertiden tillige kunde være Borger- meſter, og for hvem der i 1740 blev udftedt en Jnſtrux, ligeſom Grænſen mellem hans og Byfogdens Myndighed faſtſattes ved to Nefkripter af 16 September 1768 og 26 April 1774. Forſkjellig fra de denne underordnede Gadevægtere var den ſaakaldte „Byens Vagt“, der fremdeles beſtod, ſom den havde gjort lige fra Middelalderen af. .Den var – ialfald i denne Periodes ſenere Del – 16 Mand ſtærk; disſe vare nu lejede Folk, der betaltes af Borgerſkabet. De anførtes af Vagtmeſteren. Perſonlig Deltagelſe i dette Vagthold paalaa ſaaledes nu ikke mere Medlemmerne af Borgervæbningen, der fremdeles beſtod, i det væſentlige ind- rettet paa ſamme Maade, ſom tidligere. Førſt ſaa ſent, ſomt 1814, blev denne omorganiſeret efter Tidens Krav; den var da inddelt i Artilleri og Jnfanteri, hvortil endnu efter 1819 kom den ridende Borgergarde. Dennes Ehef var i de førſte Aar Byens Politimeſter.