424 disse i Besiddelse af en betydelig Jndflydelse, uagtet deres Embede ikke længer var saa omfattende, som i Lehnstiden, forsaavidt den militære Myndighed nu var overdragen til en kommanderende Ge- neral. Embedet som Stiftamtmand beklædtes efter 1663 (smlgn. S. 366 ovenfor) af følgende: Georg von Reichwein († i Bergen 5 Mai 1667 og begraven i Kriftiania), Johan Frederik von Mat- schalck († 1679), Otto Bjelke, Kristian Gyldenløve (udnævnt som Barn, hvorfor Embedet til en Tid bestyredes af Amtmand Lars Lindenow; –f 16 Juli 1703), .Kristian de Stockfleth (udnævnt 1700 † 31 Marts 1704), Mathias de Tonsberg (1704 † 1705), Vilhelm de Tonsberg (17l)5–1710), Edvard Hammond (1710 † 9 April 1711), Andreas Lauritssøn Undal (1711 f 1728), Vilhelm August von der Osten (1728–1732, † 1764), Ulrik Kaas (udnævnt 1732), Kriftian Bagger (1738 † 14 April 1741), Kristian a Møinichen († 1749), Ulrik Frederik von Eicignon (udnævnt 18 Novbr. 1749 – 1766, † S Juni 1772), Jørgen Erik Scheel (udnævnt 13 Maj 1766 - 1768), Krlstian Petersen (1768–1771, † 1775), Albrecht Philip von Lewetzau (1772, 16 Juni 1774 forflyttet til Kristiania, hvorhen han rejste 12 August; han var almindelig afholdt, og der indkom, da han blev sorflyttet, Bønfkrifter om at maatte beholde ham), .tkristian de Schouboe (1774 † 24 Marts 1789), Frederik von Hauch (udnævnt 1 Juli 1789–1802) og Johan Randulf Bull (1802– 1815), som fra Bergens Stiftamtmandstab befordredes til Justi- tiarius i den nyoprettede Højefteret. – Bestyrelsen af Politiet blev i denne Periode henlagt under en særegen Politimester, der undertiden tillige kunde være Borger- mester, og for hvem der i 1740 blev udftedt en Jnstrux, ligesom Grænsen mellem hans og Byfogdens Myndighed fastsattes ved to Nefkripter af 16 September 1768 og 26 April 1774. Forskjellig fra de denne underordnede Gadevægtere var den saakaldte „Byens Vagt“, der fremdeles bestod, som den havde gjort lige fra Middelalderen af. .Den var – ialfald i denne Periodes senere Del – 16 Mand stærk; disse vare nu lejede Folk, der betaltes af Borgerskabet. De anførtes af Vagtmesteren. Personlig Deltagelse i dette Vagthold paalaa saaledes nu ikke mere Medlemmerne af Borgervæbningen, der fremdeles bestod, i det væsentlige ind- rettet paa samme Maade, som tidligere. Først saa sent, somt 1814, blev denne omorganiseret efter Tidens Krav; den var da inddelt i Artilleri og Jnfanteri, hvortil endnu efter 1819 kom den ridende Borgergarde. Dennes Ehef var i de første Aar Byens Politimester.
