Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/42

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


30 vare baade gode og vel bemandede. „Olafsſuden“ alene, der var paa 25 Rum, havde en Vefætning af henimod 200 Mand, og en- kelte af de øvrige Langſkibe vare ikke meget mindre. „Haarkniven“ ſ. Ex., der var bemandet med Kongens Gjæſter, var paa 23 Rum; den førtes af Gjæſtehøvdingen Audbjørn. Paa „Fjordekollen“ vare Huskarlene under Asgejr .5amarſkalle. Ogſaa paa Sverres Flaade var der desuden mange Lendermænd, Ulf af Lauvnes, Ulf Fly, Haavard Iarlsſøn, Vaard Guttormsſøn af Rejn m. ſk. Idet Kam- pen begyndte, roede „Olaſsſuden“ yderſt fra Land, altſaa paa højre Side og blev ſtrax omringet af ni ſvære fjendtlige Skibe. Disſe kunde imidlertid ikke alle faa Plads uden ved at lægge til med fine Stævne, hvoraf Følgen blev, at der foreløbig ikke blev noget Haandgemæng, men at Kampen i det Sted indſkrænkedes til at kaſte med Vaaben og Stene paa hinanden. Det gik imidlertid desuagtet meget blodig til, og en Mængde af „Olafsfudens“ Beſætning ſaa- redes eller dræbtes af Fiendens Kaſtevaaben Da Stene og Kaſte- vaaben ſlap op for Magnus’s Mænd, og de tænkte at ſkride til Haandgemæng, grebe ogſaa Birkebejnerne til ſine Vaaben og op- muntrede hinanden gjenſidig til Forſvar. Mange, ſom før under Skudkampen vare faldne ned, ſaarede eller beſvimede, rejſte ſig og- ſaa op igjen, og Kampen begyndte atter med forøget Heftighed. Sverre havde derunder ſelv ſtillet ſig paa en meget bemærket Plads og var derhos klædt i en Dragt, ſom endmere maatte tiltrække ham Qpmærkſomheden, med en hvid Kappe og rødt Skjold. Han op- muntrede af al Kraft ſine Mænd. Idet han derunder vendte ſig mod Bagbord, ſaa han StalIaren, Gudlaug Vale, ſom ikke havde lagt ſit Skib „Garnen“ længer frem end til det agterſte Øſel-um; ved Beſætningen paa „Olafsſuden“ fik han det imidlertid trukket frem til det forrefte. Kampen var da ſaa voldſom, at ganſke kort Tid efter var der ikke en Mand foran Seilet paa Gudlaugs Skib, ſom ikke blødte. Mellem de to Kongers Gjæſteſkibe ſtod der ogſaa en voldſom og længe meget uvis Kamp. Sverre ſelv gik, medens Striden raſede paa det Værſte, og Ingen kunde ſige, hvad Udfald Kampen kunde faa, uden at holde Skjold foran ſig frem paa Dækket, løftede Hænderne mod Himmelen og ſang helt til Enden den latinſke Hymne: A1ma ohorn8 (lomj11j. Magnus gik ogſaa frem paa ſit Skib og kjæmpede i Forrummet. I ſin Kampiver ſatte han ſin ene Fod op paa Skibskanten for med ſit Sværd at kunne naa en Mand paa Fiendens Side. Men Birke- bejnerne kjendte ham paa hans Vaaben og Klæder og angrede ham. En af dem ftak ham gjennem Vriften, og idet han nu vilde trække