Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/41

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


W bad dem derfor ſige, hvad de foretrak, enten at kjæmpe mod en ſaadan Overmagt eller at flygte nordover. Men hvad det ſidſte an- gik, da bad ham dem erindre, hvor daarligt de før havde havt det, naar de en enkelt Gang havde indladt ſig paa at flygte for ſine Fiender, og foreholdt dem derhos, at de nu allerede en Gang havde vendt Magnus Ryggen, ſaa at der for Fremtiden kun vilde ſtaa liden Skræk af dem, hvis de paa Ny gjorde dette. Hertil ſvarede hans Folk, at de rigtignok havde meſt Lyſt til at fly, men at de dog vilde, at Kongen ſkulde afgjøre, hvad der ſkulde vælges, og han valgte, ſom de maatte kunne have forudſeet, at optage Kampen. Efterat han derpaa i en Tale havde opmuntret ſine Folk til at være modige og ſtillet dem Sejer i Udſigt, lod han ſin Flaade ro frem imod Fiendens, men lod derved ikke Skibene binde ſammen, idet han idet Sted befalede, at hvert af dem ſkulde ro for ſig ſelv, og at enhver ſkulde lægge frem med ſit Skib, ſom han var Mand til. Sverres Flaade roede ſaaledes frem forbi Rordnes. Strax efter kom de ftendtlige Skibe ſejlende frem, og efterat der var blæft Signal til at lægge dem ſammen, holdt ogſaa Kong Magnus en Tale for ſine Folk, hvem han foreholdt den nære Udſigt, de nu havde til endelig en Gang at kunne tage Hævn over Birkebejnerne for al den Skade, ſom de før havde lidt af disſe. Det forekom ham, ſom om han nu maatte være vis paa at knuſe ſin Modſtander, og i Visheden herom bød han endog, at man ikke engang ſkulde give nogen af Birkebejnerne Grid. I den ſamme ſejerstrygge Be- vidſthed traf han ogſaa ſine Beſtemmelſer for Angrebet og gav ſaa- ledes Befaling til, at hans Skibe førſt ſkulde lægge ſig om Sverres Skib „Olafsſuden“ for at rydde den ved forenede Kræfter, da han mente, at naar det var gjort, vilde det blive lettere at vinde Bugt med de øvrige, hvis Beſætninger da vilde tabe Modet. Orm Kongs- broder, der var med ham ombord paa „Graagaaſen“, mente rigtig- nvk, at denne Fremgangsmaade ikke var den bedſte; men hans Ad- varsler bleve ikke hørte. Kongens eget Skib kaldtes „Skjeggen“; et andet hed „Høvdebusſen“. Dette ſidſte ſtyredes af den oplandſke sendermandsſøn, Narve af Saaftad og hans Frænde Stejnfinn. For Om-igt2 var der mange fornemme Mænd mellem Magnus’s Ledſagere, ſaavel fra Viken ſom fra det Veſtenfjeldſke, deriblandt Hovedmanden for den –mægtige Arnungeæt, Nikolas Kuvung af Giſke fra Søndmøre, ſin Konges troeſte Tilhænger, den eneſte af alle hans Lendermænd, ſom ikke den foregaaende Vinter ſkal have vaklet i ſin-Troſkab. Sverre havde, ſom forhen omtalt, kun 16 Skibe; men disſe