Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/415

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


403 Almuen ſig efter, ſom før i en betydelig Afhængighed af de bergenſke Kjøbmænd, der navnlig gjorde det umuligt for dem at trædei Handelsforbindelſe med andre. Da ſaaledes Thrønderne idet 17de Aarhundrede for en Tid fik Ret til at handle paa Nordland, var dette kun med Forbehold af, at de ikke indlode ſig med Bergenſernes Skyldnere. En ſaadan Ordning vil naturligvis foranledige mange Misbrug. Men paa den anden Side vilde det her være uretfærdigt at lægge al Skyld paa den ene Part, og i den anden kun ſe den uſkyldig forurettede. Hvor fordelagtig end nemlig den bergenſke Nordfarljebmands Stilling i mange Henſeender kunde være, ſaa var den dog altid til en vis Grad uſikker, og Nordfareren var ingenlunde heller en fordringsløs Debitor. Efterat en Gang, paa Grund af Forholdenes tvingende Magt, denne Gren af Handelen var bragt over i Stueejernes Hænder og disſe derigjennem vare blevne Nordlands Herrer, ſatte Nordlændingerne ſig meget hurtig ind iSituationen og trak paa ſin Side de ſtørft mulige Vexler paa Kontorets Kjøbmænd, der altid maatte forſtrække dem med Penge og med Varer. Alene i de tre Aar fra 1752–-1754 ſik Nordfarerne udbetalt af Stueejerne ved Tydſkebryggen den betyde- lige Sum af 438,794 Rdl. 3 F 5 ß i Kontanter, foruden alt, hvad de fik i Varer!). Af en noget ſenere Opgave ſtemgaar, at den ſamlede gamle og nye Nordlandsgjæld i 1765 udgjorde en Sum af 31o,624 Rdl. 5 F 4 ß2). J Forbindelſe med denne ſidſte Opgave ſtaar ogſaa en Be- ſkrivelſe over de forſkjellige Fiſkeſorter, ſom paa den Tid komi Handelen, med Angivelſe af de Steder, hvorhen de udførtes, og de Priſer, hvortil de ſolgtes. Den førſte af alle disſe Fiſkeſorter var den ſaakaldte „Hollænder Rundfiſk““, ſom udførtes til Holland og Bremen og omtales ſom „Kongen for alle Sorter Ftſk“. Efter denne kom „Bremer Rundſiſken“, (Holland, Bremen og Middelhavet, j Gjæld“ over 26,000 Daler og 103,000 Voger Fiſt. Formodentlig re- præſentere disſe Belpb, hvad Stuekjabmændene igjen havde tilgode af de Nordſarere, ſom handlede med dem, ſaa at den gamle Gjæld er den faſt funderede Gjæld, der aldrig kunde ventes betalt, og den nye de Beløh, ſom bleve udbetalte forſkudsvis og ialfald for en Del kunde ventes at komme tilbage N. Nicolayſe n, Norſke Magaſin, II, 285. Omkring 1615 begyndte man at ſælge los Gjæld. “) Sagen og Foſs, Bergens Beſkrivelſe, 179 flg. 2) I Rigsarkivet (Kancelliet, Fiſkerier, Valle 6). Denne Opgave er for- fattet af Hans J. Iordan og dateret Bergen 21 Decbr. 1765. Sproget er tydft. W–