4o2 – Spor af denne Indflydelse!). Det var derhos et mærkeligt Minde fra svundne Tider, og skjønt det forlængst havde tabt sin gamle Betydning, bevarede det dog lige til det sidste sin gamle Ordning og holdt sig som en særegen Koloni midt inde i det norske Sam- fund. Intet andet hanseatisk Kontor har heller bevaret sin Organi- sation med en saadan Sejghed, som det bergenske, og gjennem saa lang Tid For at skaffe de norske Stueejere en Organisation, der kunde svare til den, de tydske havde havt, blev deri 1754 af Kongen givet en Anordning og Artiklerfor de Kontorske i Bergen, som i sine store Træk var en Fornyelse af den ovenfor omtalte, der i 1672 var udfærdiget af Hansestædernes Senater. Derved or- ganiseredes en norsk Bestyrelse ved Siden af den tydske Sekretæt, i et Forstanderskab af sire paa Livstid valgte Mænd, af hvilke en skulde vælges til Olderntand. Sekretæren, der fornemlig skulde føre Tilsyn med Bryggens Brandvæsen, forudsattes kun at fkulle ved- blive, saalænge Hansestæderne beholdt sine gjenværende Stuer, idet hans Forretninger senere skulde overtages af Oldermanden og For- standerne. Anordningen var meget konservativ og bevarede saa- ledes den gamle Bestemmelse om, at Kontorets Statuter skulde op- læses for alle Gaardens Folk, naar de ved Mot-tenstid flyttedeindi Skjøtningsftuen for der at føre Vinterhusholdningen, og senere hen et Stykke af dem hver Lørdags Aften, naar Folkene vare samlede efter Aftensmaaltid. Den indeholdt tillige flere Bestem- melser, der sigtede til at forebygge Fare for Ildsvaade ved ufor- sigtig Omgang med Lys og Ild. For Nordlands Vedkommende fremkaldte den Overgans, som fandt sin Afslutning i 1764, ingen synderlig Forandring, idet Stuerne fremdeles beholdt den Nordlandsgjæld, som havde fulgt dem iKon- torets Dage og.i Tiderne-s Løb var bleven deres uadskillelige Paa- hæng“). Som en Følge deraf fandt de nordlandske Værejere og !) L. C. M. Aubert, Kontraktspantets historiske Udvikling, S. 72 flg. – I Bergerfarernes- Arkiv i Lübeck findes den kontot-ste Handelsrets Protokol for 1741–1753 og Kontorets Panteprotokol for 1703–1760. De ældre ere maaske brændte i 1702, men kunne dog ogsaa være bevarede. – Ved Visttationen i1604 fastsattes nærmere Grænserne for Kontorets Jurisdiktion (Dokumenter iBremens Stats- arkiv.) Smlgn. Norske Samlinger, I, 257 flg. - ’) En Opgave over „Bremergjælden“, den Gfæld, som Kføbmændene paa Be-yggen skyldte sine Princtpaler iBremen, fra 1615 viser, at der da af „ny Gjæld“ var over 89,000 Daler og 300,000 Laget Fisk og as„gannnel
