Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/416

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


404 ſornemlig Venedig, Ankona, Trieſt og Livorno,) og ſaa „Hollcrnder Zart Titling“, „Bremer Titling“ (Bremen, Pomern, Roſtock og Stralſund) og „Gemeen Titling“. Derpaa kom ſom No. 6 „Lobben“, (Holland og London,) ſom No. 7 „Mager Rundfiſk“, (Oſtende og Frankrige,) ſaa „Belaufen Rundſiſch und Rvtſcher“ og „Utſchott Nundſiſch“. Om disſe ni Sorter bemaerkedes, at de fiſkedes iNord- land, Nomsdalen, Søndmøre og ellers i Bergens Stift i Maanederne Februar til April. Som No. 10 kom derefter „Rotſcher Herren Fiſch“, ſaa (11) „Lübſch Zartfiſch“ eller „Kehlwecher Fiſch“, der ſtſkedes iKjelvik i Finmarken, ſaa (12) „Lübſch Wecher (eller Höcher) Fiſch“,’ (til Lübeck og Hamburg,) ſaa (13) „Liibſch Losfiſch“ eller ,;großer Zart Fiſch“ (Litbeck og Holland,) (14) „Holländer oder Hamburger Zart Fiſch“, der kom fra Helgeland og Namdalen, (15) „Pladt Fiſch“, der tidligere i Almindelighed havde gaaet til Ham- burg, men nu havde fundet et nyt Marked iJtalien, (16) „Däniſch Zart Fiſch“, (Danmark, Sverige og Jtalien,) (17) „Hamburger Höcher Fiſch“, der gik til Hamburg og Bremen, (18) Däniſch Höcher Fiſch“, der gik til Danmark og Sverige, (19) „Middel Fiſch“, der gik til Hamburg og Bremen, (20) „Klein Fiſch“, der udførtes til de ſamme Byer, (21) „Hamburger Losſiſch“, der gik til Hamburg, (22) „Sundmör Rotſcher“, der udførtes til Bareellona, Genua, Livornv, Neapel, Marſeil1e, Cadix, Danmark og Sverige, (23) „Mager Rotſcher“, der gik til Øſterſølandene, (24) „Utſchott Rotſcher“, om hvilken det kun heder: „Von hieſigen Bauern gekauft und ver- zehret,“ (25) „Blanck Braſſem“, der gik tilHolland, (26) „Klipſiſch“, hvorom oplyſes, at den „beſtehet von Dorſch, Langen und Braſſem“, og ſom gik til Bareellona, Livorno og Cadix, (27) „Nordliindiſche Zart Länge“, der gik til Holland og Bremen, (28) „Sundmör Blancke Länge“, der gik til Holland, (29) „Schruf Längen, Gran- ſchin Längen“!), der gik til Holland og Bremen, (30) „Gemen Länge“,

–j

“) I Bryggens Gaarde havde man i Almindelighed en Skrue, hvormed Fiſten blev ſammenſkruet, naar den ſkulde udføres. Det er ſaaledes neppe rigtigt, naar Skrueni Norſke Magaſin, Il, 17’7 forklares ſom en Donkraft. Ved Statnterne af 1672 (§ 52) var det forbudt at overlade ſin Skrue til nogen „Lorrendreher“. J de bremiſke Berger- fareres ſidſte Tid vare disſe ogſaa meget ivrige for at forhindre fine upriviligerede Medbejlere fra at faa Skruer til ſin Fiſk Dai1735 enaf disſe havde faaet en ſaadan, blev det ham paalagt af Senatet at bort- tage denne. (Cona1usum senatns Bremensis in I)leno af 14 Oktober 1735 i Bremens Arkiv.) I 1747 blev en upriviligeret Bi-emer af Senatet ilagt en ſtor Bod for at have ſkruet Fiſk paa egen Haand-