404 sornemlig Venedig, Ankona, Triest og Livorno,) og saa „Hollcrnder Zart Titling“, „Bremer Titling“ (Bremen, Pomern, Rostock og Stralsund) og „Gemeen Titling“. Derpaa kom som No. 6 „Lobben“, (Holland og London,) som No. 7 „Mager Rundfisk“, (Ostende og Frankrige,) saa „Belaufen Rundsisch und Rvtscher“ og „Utschott Nundsisch“. Om disse ni Sorter bemaerkedes, at de fiskedes iNord- land, Nomsdalen, Søndmøre og ellers i Bergens Stift i Maanederne Februar til April. Som No. 10 kom derefter „Rotscher Herren Fisch“, saa (11) „Lübsch Zartfisch“ eller „Kehlwecher Fisch“, der stskedes iKjelvik i Finmarken, saa (12) „Lübsch Wecher (eller Höcher) Fisch“,’ (til Lübeck og Hamburg,) saa (13) „Liibsch Losfisch“ eller ,;großer Zart Fisch“ (Litbeck og Holland,) (14) „Holländer oder Hamburger Zart Fisch“, der kom fra Helgeland og Namdalen, (15) „Pladt Fisch“, der tidligere i Almindelighed havde gaaet til Ham- burg, men nu havde fundet et nyt Marked iJtalien, (16) „Dänisch Zart Fisch“, (Danmark, Sverige og Jtalien,) (17) „Hamburger Höcher Fisch“, der gik til Hamburg og Bremen, (18) Dänisch Höcher Fisch“, der gik til Danmark og Sverige, (19) „Middel Fisch“, der gik til Hamburg og Bremen, (20) „Klein Fisch“, der udførtes til de samme Byer, (21) „Hamburger Lossisch“, der gik til Hamburg, (22) „Sundmör Rotscher“, der udførtes til Bareellona, Genua, Livornv, Neapel, Marseil1e, Cadix, Danmark og Sverige, (23) „Mager Rotscher“, der gik til Østersølandene, (24) „Utschott Rotscher“, om hvilken det kun heder: „Von hiesigen Bauern gekauft und ver- zehret,“ (25) „Blanck Brassem“, der gik tilHolland, (26) „Klipsisch“, hvorom oplyses, at den „bestehet von Dorsch, Langen und Brassem“, og som gik til Bareellona, Livorno og Cadix, (27) „Nordliindische Zart Länge“, der gik til Holland og Bremen, (28) „Sundmör Blancke Länge“, der gik til Holland, (29) „Schruf Längen, Gran- schin Längen“!), der gik til Holland og Bremen, (30) „Gemen Länge“,
–j
“) I Bryggens Gaarde havde man i Almindelighed en Skrue, hvormed Fisten blev sammenskruet, naar den skulde udføres. Det er saaledes neppe rigtigt, naar Skrueni Norske Magasin, Il, 17’7 forklares som en Donkraft. Ved Statnterne af 1672 (§ 52) var det forbudt at overlade sin Skrue til nogen „Lorrendreher“. J de bremiske Berger- fareres sidste Tid vare disse ogsaa meget ivrige for at forhindre fine upriviligerede Medbejlere fra at faa Skruer til sin Fisk Dai1735 enaf disse havde faaet en saadan, blev det ham paalagt af Senatet at bort- tage denne. (Cona1usum senatns Bremensis in I)leno af 14 Oktober 1735 i Bremens Arkiv.) I 1747 blev en upriviligeret Bi-emer af Senatet ilagt en stor Bod for at have skruet Fisk paa egen Haand-
