Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/412

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


- 400 ſelvſkrevne Handelsforbindelſer i de tydſke Stæder. De gjenblivende Bergerfarere ſaa naturligvis aldrig blidt til ſaadanne Ftafald, men vare tvungne til at taale, hvad de ikke kunde hindre !). Paa alle Kanter gik man dem iNæringen. – Andre tydſke Kjøb- mænd beſejlede tiltrods for det derimod i Hanſeſtæderne udſtedte Forbud norſke Havne paa Veſtkyſten, ſaavel norden- ſom ſøndenfor Bergen, fra Stavanger til Throndhjem, og hvormeget end Berger- farerne klagede herover-, hjalp det dem intet. Fornemlig tiltage disſe Klager meget i det 18de Aarhundrede, da det endog i 1735 kom til den Yderlighed, at Bremens Bergerfarere tænkte paa at ophæve ſit Soetetei og ſkille ſig fra Kontoret for ſaaledes at blive fri for de dermed følgende Byrder. Underretningen herom vakte megen Uro ved Kontoret, og formodentlig paa Foranledning derfra ſatte Lübecks Bergerfarere ſig iBevægelſe for gjennem de to Staters Senater at paavirke ſine Kolleger iBremen. Det lykkedes dog ogſaa at forhindre en pludſelig og ſamlet Udtræden af disſe og derigjennem at holde et Slags Liv i Kontoret gjennem næſten treti Aar2). I denne Tid formindſkedes ſtadig Tallet paa Bremens Bergerfarere, idet den ene efter den anden trak ſig ud af denne nu lidet indbringende Handel. De Forſøg, ſom flere Gange bleve gjorte paa at finde Midler, hvorved den atter kunde kaldes til Live, viſte ſig ogſaa frugtesløſe, og de priviligerede Handelsmænds Stilling blev for hvert Aar mere og mere fortvivlet. I 1757 var der kun tilbage en Lübeckerſtue og tre Bremerſtuer; men endnu havde ikke Bremens Bergerfarere opgivet alt Haab. I Modſætning til Hamburgs og Lübecks Borgere, ſom da allerede forlængſt havde givet den bergenſke Handel aldeles fri, vilde de endnu forſøge at kjæmpe for de Privilegier, ſom man tidligere ikke bavde villet tillade dem at opgive frivillig. Bremens Senat havde netop da ogſaa fulgt de to Naboſtæders Exempel og frigivet Bergenshandelen, ſom det hed ſig, fordi man paa Grund af en franſk Hærs Nærmelſe frygtede

–jH–

1) J 1699 ſkulde der paa Bremens Schiitting holdes Auktion over en Sy- ſtue i Holmedalen (med Barer for 535 Daler, en Borgergjæld af 130 Daler og en Rordfargjæld, hvoraf henved 500 Daler antoges at ville indkomme). Da Bremens Bergerfarere frygtede for, at Bergenſere havde kaſtet ſine Øine paa denne, ſkrev de under5Iuni til ſine Kollega i Hamburg og Lübeck med Anmodning om at ſørge for, at denne Stue kunde blive bevaret for Sol-ietetet. (Koncevt i Bremens Statsarkiv). ’) Det er nok muligt, at den hele Plan kun har tilſigtet at viſe Berget- farernes Uundværlighed og at fremtvinge Skridt fra deres Kollega og Senaterne mod den upriviligerede Handel