Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/413

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


o 401 ſor, at Bergerſarerue ikke kunde ſkaſſe den nødvendige Fiſk til dennes Faſteſpiſer. I den Anledning kom Bergerfarerne med et Andragende til Senatet, hvori de paaſtode, at de kunde indføre tilſtrekkelige Fifkevarer til Behovet, og at de franſke Soldater neppe heller toge Feſten ſaa ſtrengt 1). Handelens Frigivelſe for Bremens Borgere ſynes at have været Kontorets Dødsſtød. J 1763 var der kun en Bremerſtue (i Bratten) og en Lübeckerſtue (i Ejnarsgaarden) tilbage, af hvilke den førſte i Slutningen af dette Aar blev ſolgt til Johannes Kramer, en Søn af den forrige Ejer, ſom blev norſk Borger, og den anden under 17 Marts 1764 blev overdraget til den tidligere Husbonde, Mohn. Da var der allerede hengaaet tre Aar, ſiden den ſidſte Sekretær, der i den ſenere Tid iForening med to Achtejner havde været alene om Kontorets Beſtyrelſe, var draget ſin Vej hjem til Lübeck Kon- torets Arkiv blev i Auguſt 1764 bragt til Lübeck og der indlemmet i Bergerfarernes Arkiv, hvor det endnu ſindes. Fremdeles vare dog Mariakirken og Kjøbmandsftuen tydſk Gjendom. Den førſte blev i 1766 overdragen til Kongen, medens Kjøbmandsftuen førſt blev ſolgt i 1777 for 2500 Rdl., efterat den fra 1764 havde været-bort- lejet til Madame Greve. Da var allerede det bremiſke Bergerfarer- ſocietet aldeles opløſt og kun to af dets Medlemmer i Live, hvor- imod det lübeckſke fremdeles beſtod og bevarede ſig ſom et afſluttet Kollegium i henimod hundrede Aar, ſkjønt uden at have nogen For- bindelſe med Bergen. Men om ſaaledes det tydſke Kontor forſvandt, vedbleve Birk- ningerne af dettes Tilværelſe længe at viſe ſig. Det tydſke Element formaaede endnu længe at hævde fig, og dets Indflydelſe paa Befolk- ningens ſæregne Præg kan maaſke tildels endnu mærkes. Ogſaa paa andre Maader har det forſtaaet at gjøre ſig gjældende, bl. a. ved at øve Indflydelſe paa Retsforholdenes Udvikling Saaledes er Underpantet med Thinglysning og Protokollation i Norge førſt kommet i Brug i Bergen, ſom en Følge af Paavirkning fra Kon- toret, der anvendte liibeckſk Ret, og et nærmere retshiſtoriſk Studium af de endnu tilgjængelige Kilder, bl. a. af de kontorſke Retsprotokoller, om disſe nu ere bevarede, vil viſtnok kunne paaviſe mange flere j “) Skrivelſe fra Bergerſarerne til Raadet af 29de llug. 17b7 i Bremens Statsarkiv. Det heder heri bl. a.: „– ivann gu mahlen die Soldaten, wenn ſie gu Felde liegen, nicht ſekten pitbſtliche 1)isponeatjons mit ſich ſiihren, tiberdem auch bekannt, daſz die Ftanzoſen keineſonderliche Lieb- haber von Stockſiſchen und Om-ingen ſein.“ en-. mark-„ dem-. W