399 Statuterne af 1672 bleve senere hen gjældende for det tydske Kontor i Bergen, saalænge nogle af dettes Stuer endnu ejedes af Tydskere De hævdede ogsaa den saakaldte Gaardsret, som den Rettesnor, hvorefter „alle Tvistigheder mellem Naboerne skulde af- gjøres, og som endnu bestod ind i dette Aarhundrede uden nogen- sinde at være ophævet Maaske have de dertil hørende Retsregler for en Del været uskrevne. Den tabte imidlertid lidt efter lidt sin Kraft, eftersom Stuerne sik norske Ejere, der ikke følte sig forpligtede til samvittighedsfuld Opretholdelse af de gamle Sædvaner og Ved- tægter. Endnu i 1717, da der indrettedes en Bog, hvori enhver Husbonde aarlig skulde angive sin Herres Navn, vare følgende Stuer i tydsk Besiddelse: to i Guldskoen (Bremere), en i Søster- gaarden (Bremer), en iEngelgaarden (Bremer), en iBredsgaarden (Lübecker), en i Ejnarsgaarden (Lübecker), tre i Svendsgaarden (Bremere), en iIakobsfjorden (Bremer), to iHolmedalen (Bremer), fem i Solegaarden (Bremere), en i Ravelsgaarden (Bremer), to i Leppen (Bremere), en i Bratten (Bremer), fem i Dramshusen (Bremere) og to i Finnegaarden (Bremer og Hamburger). Af disse kom Bredsgaarden“ i 1733 ud af tydsk Besiddelse, Gngelgaarden allerede i 1719, Holmedalen i 1739, Leppen i 1741 og Finnegaarden i 1725.– Efter 1744 savnes saadanne Underretninger, da Bogen ikke er ført længere ned i Tiden !). Det Hensyn, som i Regelen har bestemt de tydske Kjøbmænd til at skille sig ved sine Stuer, har ikke været noget andet, end at de maatte indse Umuligheden af at konkurrere med de ikke privili- gerede, der havde aabnet Handel med det norske Borgerskab Disse havde rigtignok ikke de Toldbegunstigelser, som Kontoret havde op- naaet, men de vare til Gjengjæld heller ikke bebyrdede med dettes Udgifter til Kirker, Prester, Kjøbmandsstuen, de fotfkjellige Lønninger o. s. v., der nok kunde opveje hine. J enkelte Tilfælde gik Stuerne over til de tidligere Ejeres Sønner, der iStedet for at blive Med- lemmer af Kontoret og et Bergerfarer-Soeietet toge norsk Borger- skab og saa fortsatte sine Fædres Handel, idet de derved havde sine
skulde aflægges af de kontorske Bestillingsmænd, hvilken begynder med: „Des löblichen Bergischen Contors Oldermanns und Sem-etarij Eidt.“ Hele denne Edsformular vil med det første blive aftrykt i Kristiania Bidenskabsselskabs Forhandlinger for 1876, hvortil derfor henvtses. – “) Den findes nu i Bergetfarernes Arkiv iLiibeek. Stuen iIakobs- fjorden tilhørte fra 1718–1740 en i Hamburg bosat Enke efter en Bremer, men gik derpaa over i en anden Bremers Besiddelse
