Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/411

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


399 Statuterne af 1672 bleve ſenere hen gjældende for det tydſke Kontor i Bergen, ſaalænge nogle af dettes Stuer endnu ejedes af Tydſkere De hævdede ogſaa den ſaakaldte Gaardsret, ſom den Retteſnor, hvorefter „alle Tviſtigheder mellem Naboerne ſkulde af- gjøres, og ſom endnu beſtod ind i dette Aarhundrede uden nogen- ſinde at være ophævet Maaſke have de dertil hørende Retsregler for en Del været uſkrevne. Den tabte imidlertid lidt efter lidt ſin Kraft, efterſom Stuerne ſik norſke Ejere, der ikke følte ſig forpligtede til ſamvittighedsfuld Opretholdelſe af de gamle Sædvaner og Ved- tægter. Endnu i 1717, da der indrettedes en Bog, hvori enhver Husbonde aarlig ſkulde angive ſin Herres Navn, vare følgende Stuer i tydſk Beſiddelſe: to i Guldſkoen (Bremere), en i Søſter- gaarden (Bremer), en iEngelgaarden (Bremer), en iBredsgaarden (Lübecker), en i Ejnarsgaarden (Lübecker), tre i Svendsgaarden (Bremere), en iIakobsfjorden (Bremer), to iHolmedalen (Bremer), fem i Solegaarden (Bremere), en i Ravelsgaarden (Bremer), to i Leppen (Bremere), en i Bratten (Bremer), fem i Dramshuſen (Bremere) og to i Finnegaarden (Bremer og Hamburger). Af disſe kom Bredsgaarden“ i 1733 ud af tydſk Beſiddelſe, Gngelgaarden allerede i 1719, Holmedalen i 1739, Leppen i 1741 og Finnegaarden i 1725.– Efter 1744 ſavnes ſaadanne Underretninger, da Bogen ikke er ført længere ned i Tiden !). Det Henſyn, ſom i Regelen har beſtemt de tydſke Kjøbmænd til at ſkille ſig ved ſine Stuer, har ikke været noget andet, end at de maatte indſe Umuligheden af at konkurrere med de ikke privili- gerede, der havde aabnet Handel med det norſke Borgerſkab Disſe havde rigtignok ikke de Toldbegunſtigelſer, ſom Kontoret havde op- naaet, men de vare til Gjengjæld heller ikke bebyrdede med dettes Udgifter til Kirker, Preſter, Kjøbmandsſtuen, de fotfkjellige Lønninger o. ſ. v., der nok kunde opveje hine. J enkelte Tilfælde gik Stuerne over til de tidligere Ejeres Sønner, der iStedet for at blive Med- lemmer af Kontoret og et Bergerfarer-Soeietet toge norſk Borger- ſkab og ſaa fortſatte ſine Fædres Handel, idet de derved havde ſine

ſkulde aflægges af de kontorſke Beſtillingsmænd, hvilken begynder med: „Des löblichen Bergiſchen Contors Oldermanns und Sem-etarij Eidt.“ Hele denne Edsformular vil med det førſte blive aftrykt i Kriſtiania Bidenſkabsſelſkabs Forhandlinger for 1876, hvortil derfor henvtſes. – “) Den findes nu i Bergetfarernes Arkiv iLiibeek. Stuen iIakobs- fjorden tilhørte fra 1718–1740 en i Hamburg boſat Enke efter en Bremer, men gik derpaa over i en anden Bremers Beſiddelſe