Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/408

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


396 alene forbeholden“. Dette foranledigede Hanſeſtæderne til at gjøre meget ſtærke Foreſtillinger derimod, og disſe frugtede virkelig ogſaa forſaavidt, ſom der under 14 April 1683 blev udſtedt et Privi- legium for Kontoret, der bl. a. hjemlede dettes Medlemmer Ret til at handle med alle Indbyggere i Bergenhus Amt, med Undtagelſe af dem, ſom ſtode i Gjæld til Borgerne. Uagtet dette naturligvis maatte fremkalde megen Misfornøjelſe mellem de norſke Kjøbmænd i Bergen, ſom derved ſaa ſig berøvede en nylig erhvervet, betyd- ningsfuld Eneret, blev den dog ſtaaende ved Magt i hele Kriftian V’s Regjeringstid Førſt da der ved Frederik 1V’s Regjeringstiltrædelſe blev Spørgsmaal om den ved ethvert Thronſkifte ſædvanlige Be- kræftelſe af Stadens Privilegier, lykkedes det Bergenſerne at faa den tilbagekaldt, idet Beſtemmelſerne fra 1680 indgik i de fornyede Privilegier af 29dc April 1702, der indſkrænkede Kontorets Handel til Nordlændingerne og gav Borgerne Eneret til at handle med Indbyggerne iBergens Stift og andre Byer, derimod ikke med Indbyggerne i de fire Sølehn, ſom dog ſelv ſkulde have Tilladelſe til at føre ſine Varer til Bergen eller til Throndhjem, efterſom de ønſkede det. Da ſenere hen Lübeck i 1707 fik Bekræftelſe paa ſine Privilegier, blev ogſaa dertil knyttet den udtrykkelige Betingelſe, at dette ikke ſkulde medføre nogen Ret til at „præjudieere“ Borgerne i deres Handel paa Bergens Stift. Paa ſin Side forſøgte ogſaa Borgerne at udſtrække ſine Rettigheder ſaavidt ſom muligt, og da i 1706 nogle af Kontorets Medlemmer havde kjøbt Fiſk af en Iægte- ſkipper fra Nordmøre, bleve de øjeblikkelig ſagſøgte for at have overtraadt Bergens Privilegier og virkelig ogſaa domfældte ved Bythinget og Raadftueretten. Overhoſretten var derimod af en anden Mening og frifandt de tiltalte ved Dom af 15de Marts 1708 1). Men om ſaaledes Kontoret havde beholdt ſin Handelsret med Sølehnene, ſom paa Nordland, kunde dette dog ikke forandre noget i den Beſtemmelſe, der udeſtængte dem fra direkte Handel med Jndbyggernei de nærmeſt Bergen liggende Landſkaber Hvis en af Kontorets Stueejere vilde handle med disſe, maatte det ſke gjennem en norſk Borger ſom Kommisſionær, ſaaledes at de i denne Henſeende vare ligeſtillede med alle andre Udlændinge. zTilbage- ſkridtet var forſaavidt meget betydeligt. Kontorets indre Indretning vedblev meget længe at være udelukkende afhængig af dets Forſtandere og Hanſeſtædernes F “) N. Nicolayſen, Norſke Magaſtn, III, 99–102 og Overhofrettens Domprotokol, ſigneret 38, fol. 11–15 i Rigsarkivet