396 alene forbeholden“. Dette foranledigede Hansestæderne til at gjøre meget stærke Forestillinger derimod, og disse frugtede virkelig ogsaa forsaavidt, som der under 14 April 1683 blev udstedt et Privi- legium for Kontoret, der bl. a. hjemlede dettes Medlemmer Ret til at handle med alle Indbyggere i Bergenhus Amt, med Undtagelse af dem, som stode i Gjæld til Borgerne. Uagtet dette naturligvis maatte fremkalde megen Misfornøjelse mellem de norske Kjøbmænd i Bergen, som derved saa sig berøvede en nylig erhvervet, betyd- ningsfuld Eneret, blev den dog staaende ved Magt i hele Kriftian V’s Regjeringstid Først da der ved Frederik 1V’s Regjeringstiltrædelse blev Spørgsmaal om den ved ethvert Thronskifte sædvanlige Be- kræftelse af Stadens Privilegier, lykkedes det Bergenserne at faa den tilbagekaldt, idet Bestemmelserne fra 1680 indgik i de fornyede Privilegier af 29dc April 1702, der indskrænkede Kontorets Handel til Nordlændingerne og gav Borgerne Eneret til at handle med Indbyggerne iBergens Stift og andre Byer, derimod ikke med Indbyggerne i de fire Sølehn, som dog selv skulde have Tilladelse til at føre sine Varer til Bergen eller til Throndhjem, eftersom de ønskede det. Da senere hen Lübeck i 1707 fik Bekræftelse paa sine Privilegier, blev ogsaa dertil knyttet den udtrykkelige Betingelse, at dette ikke skulde medføre nogen Ret til at „præjudieere“ Borgerne i deres Handel paa Bergens Stift. Paa sin Side forsøgte ogsaa Borgerne at udstrække sine Rettigheder saavidt som muligt, og da i 1706 nogle af Kontorets Medlemmer havde kjøbt Fisk af en Iægte- skipper fra Nordmøre, bleve de øjeblikkelig sagsøgte for at have overtraadt Bergens Privilegier og virkelig ogsaa domfældte ved Bythinget og Raadftueretten. Overhosretten var derimod af en anden Mening og frifandt de tiltalte ved Dom af 15de Marts 1708 1). Men om saaledes Kontoret havde beholdt sin Handelsret med Sølehnene, som paa Nordland, kunde dette dog ikke forandre noget i den Bestemmelse, der udestængte dem fra direkte Handel med Jndbyggernei de nærmest Bergen liggende Landskaber Hvis en af Kontorets Stueejere vilde handle med disse, maatte det ske gjennem en norsk Borger som Kommissionær, saaledes at de i denne Henseende vare ligestillede med alle andre Udlændinge. zTilbage- skridtet var forsaavidt meget betydeligt. Kontorets indre Indretning vedblev meget længe at være udelukkende afhængig af dets Forstandere og Hansestædernes F “) N. Nicolaysen, Norske Magastn, III, 99–102 og Overhofrettens Domprotokol, signeret 38, fol. 11–15 i Rigsarkivet
