395 disse bleve ikke af lang Barighed, og det en Gang begyndte For- fald lod sig ikke i Længden afocerge. Trediveaarskrigen, der bl. a. ogsaa medførte det store hanseatiske Forbunds Opløsning, vari denne Henseende en lidet gunstig Tid, og selv efter dennes Af- slutning varede det lcenge, forinden der indtraadte en saa fuld- stændig Ro, at de tydske Søftceders Handel kunde komme i sin gamle Flor. Regjeringsforandringen i 1660 øvede rigtignok ikke i denne Henseende nogen direkte Jndflydelse, men var dog heller ikke uden Betydning ved de Birkninger, som den havde paa anden Haand, idet den norske Handels forøgede Selvstcendighed maatte medføre tilsvarende Indskrcenkninger iKontorets Virksomhed Heller ikke viste Regjeringen sig i den første Tid efter 1660 synderlig gunstig stemt mod Hansestcederne. Da der saaledes i 1663 kom Sendebud fra de tre Stæder til Kjøbenhavn for at anholde om Fornyelse af de ældre Privilegier, blev dette kun tilstaaet dem enkeltvis, ikke under et, ligesom de samme Rettigheder ogsaa i1664 udstraktes til Stralsund og Rostock, der ikke vare Medlemmer af Forbundet i dettes nye Skikkelse!). Fra Borgerskabets Side fremkom i den følgende Tid flere Klager over, at Kontoret forsøgte at udvide sig udover sine Privilegier. Da saaledes Anklams Borgere vilde handle paa Kontoret i Hen- hold til en i 1663 given almindelig Bestemmelse om, at ogsaa de andre Stceder, som havde Stuer ved Kontoret, indtil videre kunde nyde de samme Privilegier, som Liibeck, forsøgte det norske Borger- skab at hindre dette. Det fik imidlertid ikke Medhold af Statholder Gyldenløve, for hvem Kontoret indbragte denne Sag ved hans Besøg i Bergen 1666. Senere derimod blev der under 21de Maj 1668 udstedt en kgl. Resolution, hvorved det paalagdes Magistraten at vaage over, at de kontorske Privilegier overholdtes uden Ud- videlse. Da maa altsaa det norske Borgerskab have havt Stem- ningen for sig paa allerhøjeste Sted. Denne Stemning vedblev ogsaa at vcere den fremherskende i den følgende Tid og viste sig bl. a. ved det Tillceg, som Bergens Borgere „til Kommereiens og Trafikens Opkomst“ fik til sine Pri- vilegier under 27 November 168o, hvorefter „Haandteringen med Jndvaanerne “ udi Bergens Stift skulde forblive Bergens Borgere “) N. Nicolaysen, Norske Magasin, I1I, 88. Lübeeks Privilegier ere af 23 Septbr., Hamburgs af 2 Oktober og Bremens af 19 Oktober 1663, Stralsunds af 6 April og Rostocks af 25 Maj 1664. Efter Kristian V“s Regjeringstiltrædelse bleve de tre Stceders Privilegier konfirmerede.
