Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/407

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


395 disſe bleve ikke af lang Barighed, og det en Gang begyndte For- fald lod ſig ikke i Længden afocerge. Trediveaarskrigen, der bl. a. ogſaa medførte det ſtore hanſeatiſke Forbunds Opløsning, vari denne Henſeende en lidet gunſtig Tid, og ſelv efter dennes Af- ſlutning varede det lcenge, forinden der indtraadte en ſaa fuld- ſtændig Ro, at de tydſke Søftceders Handel kunde komme i ſin gamle Flor. Regjeringsforandringen i 1660 øvede rigtignok ikke i denne Henſeende nogen direkte Jndflydelſe, men var dog heller ikke uden Betydning ved de Birkninger, ſom den havde paa anden Haand, idet den norſke Handels forøgede Selvſtcendighed maatte medføre tilſvarende Indſkrcenkninger iKontorets Virkſomhed Heller ikke viſte Regjeringen ſig i den førſte Tid efter 1660 ſynderlig gunſtig ſtemt mod Hanſeſtcederne. Da der ſaaledes i 1663 kom Sendebud fra de tre Stæder til Kjøbenhavn for at anholde om Fornyelſe af de ældre Privilegier, blev dette kun tilſtaaet dem enkeltvis, ikke under et, ligeſom de ſamme Rettigheder ogſaa i1664 udſtraktes til Stralſund og Roſtock, der ikke vare Medlemmer af Forbundet i dettes nye Skikkelſe!). Fra Borgerſkabets Side fremkom i den følgende Tid flere Klager over, at Kontoret forſøgte at udvide ſig udover ſine Privilegier. Da ſaaledes Anklams Borgere vilde handle paa Kontoret i Hen- hold til en i 1663 given almindelig Beſtemmelſe om, at ogſaa de andre Stceder, ſom havde Stuer ved Kontoret, indtil videre kunde nyde de ſamme Privilegier, ſom Liibeck, forſøgte det norſke Borger- ſkab at hindre dette. Det fik imidlertid ikke Medhold af Statholder Gyldenløve, for hvem Kontoret indbragte denne Sag ved hans Beſøg i Bergen 1666. Senere derimod blev der under 21de Maj 1668 udſtedt en kgl. Reſolution, hvorved det paalagdes Magiſtraten at vaage over, at de kontorſke Privilegier overholdtes uden Ud- videlſe. Da maa altſaa det norſke Borgerſkab have havt Stem- ningen for ſig paa allerhøjeſte Sted. Denne Stemning vedblev ogſaa at vcere den fremherſkende i den følgende Tid og viſte ſig bl. a. ved det Tillceg, ſom Bergens Borgere „til Kommereiens og Trafikens Opkomſt“ fik til ſine Pri- vilegier under 27 November 168o, hvorefter „Haandteringen med Jndvaanerne “ udi Bergens Stift ſkulde forblive Bergens Borgere “) N. Nicolayſen, Norſke Magaſin, I1I, 88. Lübeeks Privilegier ere af 23 Septbr., Hamburgs af 2 Oktober og Bremens af 19 Oktober 1663, Stralſunds af 6 April og Roſtocks af 25 Maj 1664. Efter Kriſtian V“s Regjeringstiltrædelſe bleve de tre Stceders Privilegier konfirmerede.