Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/405

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


sY3 Proces havde maattet give Afkald paa det Hus, hvori han boede, til Fordel for ſin fraſtilte Kone, der var et ligeſaa berygtet Men- neſte, ſom han ſelv. Saaſnart Fyren, hvis Navn var Barckhanſen, ſaa Huſet brænde, ſprang han lige paa Søen og druknede ſig. -

- XIII– Uagtet det hanſeatiſke Forbund i den Form, hvori det havde beſtaaet fra Middelalderen af, var opløſt i 1630, vedblev Kontoret ogſaa efter dette at være iBeſiddelſe af de ſamme Rettigheder, ſom det tidligere havde nydt, og ſtod fremdeles i Afhængighed af de tre Stæder, ſom efter denne Tid bevarede det gamle Forbunds Navn og vedligeholdt ſine indbyrdes gamle Forbindelſer. Stnerne vare nu viſtnok ſaagodtſom alle ibremiſk, hamburgſt og lübeckſl Beſiddelſe, og disſe tre Stæders Bergerfarere dannede fremdeles afſluttede .Korporationer, ſom netop i denne Periode fik ſin fuld- ſtændige Ordning. Bedſt kunne disſe Forhold belyſes for Bremens Vedkommende, der ved denne Tid var den tydſke Stad, ſom havde den livligſte Forbindelſe med Bergen, og hvor Bergerfarerne alle- rede i 1559 og 1564 havde givet ſig Vedtægter, ſom iAarene 1632–1694 hyppig bleve bekræftede eller forandrede!). I Spidſen for deres Samfund ſtode de ſaakaldte Fragtherrer, der bl. a. afſluttede alle Fragter, og af hvilke den ſaakaldte „regjerende Fragt- herre“ aarlig vexlede ſom Societetets Formand og traadte af ved den Sammenkomſt ſom holdtes noget efter Nytaar. Ved Siden af Fragtherrerne ſtode Qldermændene, ſom en Slags Repræ- ſentation for de ſamlede Bergerfarere. Disſe havde ſine Sammen- komſter paa den ved Torvet liggende Schütting, medens deres Forretningslokaler alle ſynes at have ligget ved Marterburg, et “) I Bremens Statsarkiv (It 1l, gg, 2o) findes Afſkrifter af alle disſe Vedtægter efter 1633.