Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/405

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

sY3 Proces havde maattet give Afkald paa det Hus, hvori han boede, til Fordel for sin frastilte Kone, der var et ligesaa berygtet Men- neste, som han selv. Saasnart Fyren, hvis Navn var Barckhansen, saa Huset brænde, sprang han lige paa Søen og druknede sig. -

- XIII– Uagtet det hanseatiske Forbund i den Form, hvori det havde bestaaet fra Middelalderen af, var opløst i 1630, vedblev Kontoret ogsaa efter dette at være iBesiddelse af de samme Rettigheder, som det tidligere havde nydt, og stod fremdeles i Afhængighed af de tre Stæder, som efter denne Tid bevarede det gamle Forbunds Navn og vedligeholdt sine indbyrdes gamle Forbindelser. Stnerne vare nu vistnok saagodtsom alle ibremisk, hamburgst og lübecksl Besiddelse, og disse tre Stæders Bergerfarere dannede fremdeles afsluttede .Korporationer, som netop i denne Periode fik sin fuld- stændige Ordning. Bedst kunne disse Forhold belyses for Bremens Vedkommende, der ved denne Tid var den tydske Stad, som havde den livligste Forbindelse med Bergen, og hvor Bergerfarerne alle- rede i 1559 og 1564 havde givet sig Vedtægter, som iAarene 1632–1694 hyppig bleve bekræftede eller forandrede!). I Spidsen for deres Samfund stode de saakaldte Fragtherrer, der bl. a. afsluttede alle Fragter, og af hvilke den saakaldte „regjerende Fragt- herre“ aarlig vexlede som Societetets Formand og traadte af ved den Sammenkomst som holdtes noget efter Nytaar. Ved Siden af Fragtherrerne stode Qldermændene, som en Slags Repræ- sentation for de samlede Bergerfarere. Disse havde sine Sammen- komster paa den ved Torvet liggende Schütting, medens deres Forretningslokaler alle synes at have ligget ved Marterburg, et “) I Bremens Statsarkiv (It 1l, gg, 2o) findes Afskrifter af alle disse Vedtægter efter 1633.