Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/404

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


392 Udſigter at faa Ilden dæmpet, efterat den havde fortæret omtrent femti Huſe og anrettet en Skade, der anſloges til en Værdi af over 2o0,000 Rdl. Som en Mærkelighed anføres, at to Huſe bleve ſtaaende igjen midt inde i det afbrændte Strøg, uagtet alt omkring dem brændte, ligefra Vaagen og op til Hougen. Det ene af disſe laa ved Nyalmenningen, det andet var No. 67 i fjerde Rode. Ildebranden fik ellers et Eſterſpil af en ejendommelig Art, idet Franſkmændenes Deltagelſe iSlukningsarbejdet fremkaldte for- ſkjellige Avisopſatſer og Digte i danſke Aviſer og Tidsſkrifter, hvori den toges til Indtægt af Tidens liberale Politikere. Men denne enſidige og overdrevne Lovprisning af de fremmede fremka1dtei Bergen adſkillig Misſornøjelſe, navnlig mellem Byens egne Brand- folk, og det var endog i den Anledning nær kommet til ubehagelige Op„trin, hvilket dog heldig afværgedes. Kun fem Aar ſenere afbrændte den tilbageſtaaende Del af det Kvarter, der var udſat for Ilden i 1795. Denne Brand tog ſin Begyndelſe Kl. 5 om Gftermiddagen 14 Februar 1800 i et Hus ligeoverfor Nykirken og fortærede i det hele 24 Huſe. Da Vejret var ganſke ſtille, haabede man at kunne redde Nykirken, men havde dog for Sikkerheds Skyld bragt en af Bagerlaugets Sprøjter med tilſtrækkeligt Forraad af Vand op i Taarnet. Desuagtet kom der Ild i dette, uden at det kunde oplyſes, hvorledes dette gik til, og ſnart ſtod Taarnets øverſte Kar-nis, ſom man hidtil havde antaget for at være af Sten, men ſom nu viſte ſig kun at være af Træ, ifald Lue. Sprøjten blev kun daarlig betjent og ſnart forladt, ſaaledes at Ilden fik frit Spillerum. Taarnets Antændelſe fremkaldte en almindelig Modløshed, der lammede Slukningsarbejdet, og ſnart ſtod den hele Kirke i Brand. Med Kirkens Gjenopførelſe gik det denne Gang hurtig og allerede, inden to Aar vare hengaaede, kunde den indvies af Biſkop Brun, 25 November 1801. De til Opførelſen nødvendige Midler tilvejebragtes ved frivillige Sammen- ſkud, hvorved navnlig Kjøbmand Lyder Wentzel Nicolayſen viſte ſig virkſom. Dog ſynes Kirken ikke ſtrax at være kommen i en fuldſtændig tilfredsſtillende Stand, da den ſaavel i 1822, ſomi 1827–1829 maatte undergaa betydelige Reparationer. Ved den ſidſte af disſe fik Taarnet den Bedækning, ſom det ſenere har havt. I de følgende Aar indtil 1814 indtraf ingen mere betydelig Brand. I 1810 brændte rigtignok et Par Huſe ved Theatret, men uden at derved anrettedes nogen ſtørre Odelæggelſe. Det, ſom gjorde meſt Opſigt ved denne Leilighed, var den Maade, hvorpaa Branden„ opkom, idet den var anſtiftet af en Mand, ſom nylig ved