Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/404

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest

392 Udsigter at faa Ilden dæmpet, efterat den havde fortæret omtrent femti Huse og anrettet en Skade, der ansloges til en Værdi af over 2o0,000 Rdl. Som en Mærkelighed anføres, at to Huse bleve staaende igjen midt inde i det afbrændte Strøg, uagtet alt omkring dem brændte, ligefra Vaagen og op til Hougen. Det ene af disse laa ved Nyalmenningen, det andet var No. 67 i fjerde Rode. Ildebranden fik ellers et Esterspil af en ejendommelig Art, idet Franskmændenes Deltagelse iSlukningsarbejdet fremkaldte for- skjellige Avisopsatser og Digte i danske Aviser og Tidsskrifter, hvori den toges til Indtægt af Tidens liberale Politikere. Men denne ensidige og overdrevne Lovprisning af de fremmede fremka1dtei Bergen adskillig Missornøjelse, navnlig mellem Byens egne Brand- folk, og det var endog i den Anledning nær kommet til ubehagelige Op„trin, hvilket dog heldig afværgedes. Kun fem Aar senere afbrændte den tilbagestaaende Del af det Kvarter, der var udsat for Ilden i 1795. Denne Brand tog sin Begyndelse Kl. 5 om Gftermiddagen 14 Februar 1800 i et Hus ligeoverfor Nykirken og fortærede i det hele 24 Huse. Da Vejret var ganske stille, haabede man at kunne redde Nykirken, men havde dog for Sikkerheds Skyld bragt en af Bagerlaugets Sprøjter med tilstrækkeligt Forraad af Vand op i Taarnet. Desuagtet kom der Ild i dette, uden at det kunde oplyses, hvorledes dette gik til, og snart stod Taarnets øverste Kar-nis, som man hidtil havde antaget for at være af Sten, men som nu viste sig kun at være af Træ, ifald Lue. Sprøjten blev kun daarlig betjent og snart forladt, saaledes at Ilden fik frit Spillerum. Taarnets Antændelse fremkaldte en almindelig Modløshed, der lammede Slukningsarbejdet, og snart stod den hele Kirke i Brand. Med Kirkens Gjenopførelse gik det denne Gang hurtig og allerede, inden to Aar vare hengaaede, kunde den indvies af Biskop Brun, 25 November 1801. De til Opførelsen nødvendige Midler tilvejebragtes ved frivillige Sammen- skud, hvorved navnlig Kjøbmand Lyder Wentzel Nicolaysen viste sig virksom. Dog synes Kirken ikke strax at være kommen i en fuldstændig tilfredsstillende Stand, da den saavel i 1822, somi 1827–1829 maatte undergaa betydelige Reparationer. Ved den sidste af disse fik Taarnet den Bedækning, som det senere har havt. I de følgende Aar indtil 1814 indtraf ingen mere betydelig Brand. I 1810 brændte rigtignok et Par Huse ved Theatret, men uden at derved anrettedes nogen større Odelæggelse. Det, som gjorde mest Opsigt ved denne Leilighed, var den Maade, hvorpaa Branden„ opkom, idet den var anstiftet af en Mand, som nylig ved