Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/403

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

391 Krohn, Raadmand Weiner, Jan Fasmer og Konsul Fasmer. Med et Ord: det hele Kvarter fra Apotheker Dynner, som Hjørnehuset af Nyalmenningen, og indtil Muralmenningen, Alleting inelusive ere lagte i Aske til total Ruin for Bergen.“ Al menneskelig An- strengelse syntes længe at være afmægtig ligeoverfor det ødelæg- gende Element, som fortærede den ene af Strandgadens Træbyg- ninger efter den anden; men heldigvis blev Redningsarbejdet un- derstøttet af det blikstille Bejr, som herskede under Branden, saa- ledes at det omstder udpaa Formiddagen lykkedes at dæmpe Ilden. Følgerne vare imidlertid ødelæggende nok, som det heder i den ovenfor paaberaabte Beretning: „Graad-Iammer- Nød og Om- stændighederne ere ubeskrivelige. Den ene Broder kunde neppe til- forn redde den anden, og nu saa meget mindre, naar de rigeste ere ruinerede med de maadelige.“ Ogsaa ved denne Brand red- dedes, ligesom i 1756, de offentlige Kasser. Skaden, som derved var anrettet, ansloges til 100,139 Rdl. Da Ilden var udbrudt 3die Paaskedag, sik denne Brand senerehen i Traditionen Navn af „Paaskebranden“. Ni Aar senere, i 1780, asbrændte (23 September) omtrent 40 Huse i den Del af Byen, som kaldes Strangehaugen. En Gade- oægter, der i Almindelighed gik under Navn af Slæv-Ole, blev mistænkt for at have paasat Ilden og i den Anledning sat fast i en af de mørkeste Kjældere under Raadhuset, hvor han siden blev funden død. Rygtet fortalte bagefter, at han var bleven halv op- ædt af Rotter. I 1783 blev et Hus paa Klosteret (No. 22 i 6te Rode) antændt ved Lynild og nedbrændte; Ildens videre Udbred- else blev hindret ved Nedrivning af Nabohusene. Det Jernspir, som stod paa Husets Gavl og havde foranlediget Ulykken, blev senere opsat paa Domkirketagets østte Kant. Af større Betydning var den Brand, som 20 Januar 1795 øde- lagde Strøget nordenfor Nyalmenningen indtil Nykirkesmuget, hvor Ilden stansede uden endnu at at have angrebet Nykirken. Branden begyndte i en St-gaard mellem Husene 3–7 i 5te Rode, hos en Mand ved Navn Andreas Vandel. Da Ilden udbrød tidlig om Morgenen, medens de fleste endnu sov, havde den allerede angre- bet flere Huse, forinden den blev opdaget, saaledes at den strax sik et betydeligt Raaderum. Slukningsarbejdet hindredes derhos meget af den stærke Frost Matroserne fra en paa Vaagen lig- gende fransk Eskadre ydede imidlertid derved en virksom Hjælp, og dels ved deres, dels ved Byens egne Brandfolks utrættelige An- strengelser lykkedes det, tiltrods for de i Begyndelsen mindre gode