Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/398

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


’ 386 ſiden fik ſit Lokale i en af det offentlige indljøbt Bygning, der op- rindelig havde tilhørt Sognepreſt Fris paa Bodø, en af Norges og Danmarks faa titulære Biſkoper. Raadhuſet var en af de offentlige Bygninger, ſom lagdes i Ruiner ved Branden i 1702, men rejſte ſig efter denne atter paa de ſamme Mure. Dette havde i Løbet af det foregaaende Aar- hundrede modtaget enkelte Tilbygninger. Senerehen blev der i Stiftamtmand Cieignons Tid –- tildels endog paa hans Bekoſt- ning – foretaget forſkjellige Forandringer ved Bygningen, og navnlig blev i 1762 den ſtore Sal prydet med en Platfond af Wagner, hvis Midtparti allerede havde været anvendt ved den Ære- port, der var opført til Kriſtian den Sjettes Modtagelſe i 1733, og med et ſtort Maleri af Mathias Blumenthal1). Ved Branden i 1702 blev Bergenhus aldeles urørt. Denne Fæſtning havde efterhaanden fra Reformationstiden undergaaet for- ſkjellige Forandringer og Udvidelſer, ſom efterhaanden havde for- mindſket Antallet af de ſynlige Minder, ſom der knyttede ſig til den gamle Kongsgaards Tid. Dog bevarede den ſtore Hal og Taarnet frem- deles længe ſine ydre Former, og det ſidſte var endog i det 16de Aarhundrede af Erik Roſenkrans udvidet paa en Maade, der end mere forøgede dets borgmæsſige Udſeende. J det ſyttende og attende Aarhundrede henvendte man meſt Opmærlſomheden paa de ydre Befæſtninger, ſom da efterhaanden bragtes i en mere tidsmæsſig Stand, fornemlig efter Suverænitetens I“ndførelſe. Dette bidrog ikke lidet til at give Slottet en ſtørre Styrke Dog bleve ikke de Planer, ſom man i det attende Aarhundrede havde udkaſtet til en Ombygning af hele den gamle Fæſtning, gjennemførte i ſin fulde Udſtrækning, maaſke fornemlig af den Grund, at der aldrig var nok Penge til at udføre dem, og disſe meget omfattende Planer, ſom nu hvile i Rigsarlivet, vidne derfor mere om, hvad Bergen- t) Under Raadhuſet var der oprindelig ogſaa en Del „D aarekiſte r“, hvori der var Plads for Sindsfyge. „Men ſamme havde i flere end en Hen- ſeende deres Banſkelighed; om Vinteren vare de udſatte for altfor ſtor Kulde, og andre Tider toge de Skade paa deres Helbred, dels af Fug- tighed, dels af andet.“ N. Nicolayſen, Norſke Magaſin, lII, 672. J forrige Aarhundrede bleve de ulykkelige flyttede derfra til et eget Hus, ſom dog ikke ſynes at have været meget bedre end deres førſte Op- holdsſted. Sagen og Foſs, Bergens Beſkrivelſe, S.435. Dette blev bygget umiddelbart ved Sygehnſet, der i 1779 blev opfertiNær- heden af Sydneskleven, efterat det allerede havde været paatænkt i over 30 Aar. Sagen og Foſs, S. 430–45.