Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/399

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


387 hns kunde blevet, end om, hvad det blev. Ligeledes blev der heller ikke udrettet noget varigt ved de Arbejder, ſom paatænktesidet 16de og 17de Aarhnndrede, dels for at ſpærre Vaagen mod indtrængende Fiender, dels for at ſikre de derliggende Skibe iTifælde af Uvejr!). En af de førſte Forandringer, ſom efter 1660 foretoges med Fæſtningen, var den fornyede Indlemmelſe af So erresborgs Ruiner under dennes Verker, der allerede i 1665 var ſaa langt ftemſkreden, at det nye Forts Kanoner kunde anvendes i Slaget paa Bergens Vaag. Senere ſynes det ikke at have undergaaet nogen ſtørre Forandring, før det i 1807 paany blev ſat iſtand og derpaa i 1812 fik den For-m, ſom det ſiden har beholdt, ſelv efterat det er nedlagt ſom militært Verk. Efter hvad Sagen og Foſs fortælle, ſkal der ogſaa paa den ſtrax nordenfor Sverresborg lig- gende Rothoug engang have været et Fæſtningsverk. Selve Hovedfæſtningens Verker mod Søen og Byen vare dels forbedrede før Slaget i 1665 og bleve dels efter dette udvidede og forbedrede; men fornemlig blev der arbejdet paa dem med megen Kraft i Frederik lV’s Tid. Da blev ſaaledes Slottets Hovedbygning ſat i fuld- kommen Stand og indrettedes til Bolig for Kommandanten med flere af Fæſtningen-I øvrige Embedsmænd, ligeſom da det ſaakaldte „daglige Batteri“ ved Hovedvagten (hvor nu Slaver-iets Bygninger ere opſørte) blev anlagt. Dette ſkal have været det førſte Verk paa Bergenhns, der blev opført af hel Mnr, medens de tidligere kun havde beſtaaet af løſe Stene og Iord. De øvrige Verker vedbleve fremdeles at befinde ſig i den ſamme Tilſtand, indtil man i 1752 gjorde en Begyndelſe med det ſaakaldte Ahlefeldts Batteri og det nedenfor dette liggende „geſenkte Batteri“, der nu bragtes i en fuldſtændig tidsmæsſig Stand. Det ſamme blev ogſaa gjort med det ſaakaldte „Nordpyntens Batteri“, ſom ved denne Leilig- hed „blev udført omtrent 30 Alen længere imod Vandet, end det tilforn havde været“. Længere kom man dog ikke for det førfte, end- ſkjønt man fremdeles havde faſtholdt den oprindelige Plan, der gik adſkillig videre. Bergenhus var ſaaledes ſelv efter denne Udvid- elſe kun en aaben Fæſtning eller rettere en ſammenhængende Række af Søbatterier, og førſt i 1812 bleve dens Verker fuldſtændig luk- kede ved Opførelſen af den øſtlige Mnr. I Forbindelſe med Ber-

–j7–

t) N. Nicolayſen i Norſke Samlingen I, 287. – Allerede i Begynd- elſen af det ſyttende Aarhundrede ſik Bergen ſit førſte Skibsværft, Bradbænken ved Slottet, der var det eneſie, indtil Georgernes Værft blev anlagt i 1786. 25“’