387 hns kunde blevet, end om, hvad det blev. Ligeledes blev der heller ikke udrettet noget varigt ved de Arbejder, som paatænktesidet 16de og 17de Aarhnndrede, dels for at spærre Vaagen mod indtrængende Fiender, dels for at sikre de derliggende Skibe iTifælde af Uvejr!). En af de første Forandringer, som efter 1660 foretoges med Fæstningen, var den fornyede Indlemmelse af So erresborgs Ruiner under dennes Verker, der allerede i 1665 var saa langt ftemskreden, at det nye Forts Kanoner kunde anvendes i Slaget paa Bergens Vaag. Senere synes det ikke at have undergaaet nogen større Forandring, før det i 1807 paany blev sat istand og derpaa i 1812 fik den For-m, som det siden har beholdt, selv efterat det er nedlagt som militært Verk. Efter hvad Sagen og Foss fortælle, skal der ogsaa paa den strax nordenfor Sverresborg lig- gende Rothoug engang have været et Fæstningsverk. Selve Hovedfæstningens Verker mod Søen og Byen vare dels forbedrede før Slaget i 1665 og bleve dels efter dette udvidede og forbedrede; men fornemlig blev der arbejdet paa dem med megen Kraft i Frederik lV’s Tid. Da blev saaledes Slottets Hovedbygning sat i fuld- kommen Stand og indrettedes til Bolig for Kommandanten med flere af Fæstningen-I øvrige Embedsmænd, ligesom da det saakaldte „daglige Batteri“ ved Hovedvagten (hvor nu Slaver-iets Bygninger ere opsørte) blev anlagt. Dette skal have været det første Verk paa Bergenhns, der blev opført af hel Mnr, medens de tidligere kun havde bestaaet af løse Stene og Iord. De øvrige Verker vedbleve fremdeles at befinde sig i den samme Tilstand, indtil man i 1752 gjorde en Begyndelse med det saakaldte Ahlefeldts Batteri og det nedenfor dette liggende „gesenkte Batteri“, der nu bragtes i en fuldstændig tidsmæssig Stand. Det samme blev ogsaa gjort med det saakaldte „Nordpyntens Batteri“, som ved denne Leilig- hed „blev udført omtrent 30 Alen længere imod Vandet, end det tilforn havde været“. Længere kom man dog ikke for det førfte, end- skjønt man fremdeles havde fastholdt den oprindelige Plan, der gik adskillig videre. Bergenhus var saaledes selv efter denne Udvid- else kun en aaben Fæstning eller rettere en sammenhængende Række af Søbatterier, og først i 1812 bleve dens Verker fuldstændig luk- kede ved Opførelsen af den østlige Mnr. I Forbindelse med Ber-
–j7–
t) N. Nicolaysen i Norske Samlingen I, 287. – Allerede i Begynd- elsen af det syttende Aarhundrede sik Bergen sit første Skibsværft, Bradbænken ved Slottet, der var det enesie, indtil Georgernes Værft blev anlagt i 1786. 25“’
