Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/397

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

385 “ stæder, ingen Strafanstalt, men en kommunal Institution, der reg- nedes for at være til „Stadens Zir“, som det heder i den Tids Sprog. Tugthusene, der i det hele taget i vort Land skrive sig fra det 17de Aarhundrede, vare oprindelig en Forening af en mild Stiftelse og en Manufakturindretning, hvorfor de ogsaa hyppig gaa under Navn af „Tugt- og Manufalturhuse“, ligesom de desuden i Regelen vare forbundne med et „Børnehus“, hvori vanartede Børn kunde indsættes til Forbedring Først efterhaanden gik disse gamle Tugthuse over til at være Strafanstalter, hvad de egentlig ikke helt ud kunne siges at have været før udimod Slutningen af det forrige Aarhundrede, da Tugthusarbejde blev en fast Straf for Tyveri, ligesom Fæstningsarbejde allerede hundrede Aar tidligere var ble- vet det samme for forskjellige Forbrydelser Omtrent samtidig der- med gik Tugthusene over til at være Statsinstitutioner, der erholdt aarligt Tilskud af det Offentlige, saaledes at der nu kun er levnet ganske enkelte Træk ved deres Indretning, der minde om deres op- rindelige Bestemmelse. I Bergens Tugthus skulde efter de kom- munale Vedtægter af 1648 indsættes Børn, som ikke af sine For- ældre kunde faa sit tilbørlige Underhold og derfor sendtes ud paa Tiggeri, men som nu her skulde gjøres nyttige for Samfundet ved at oplæres „til et ærligt Haandoerk“. Senere anvendtes det ved Siden heraf ogsaa til en Arbejdsanstalt for arbejdsføre Tiggere, som der skulde forarbejde Lærred, Olmerdug, Dynevar o. s. v. I 1684 blev det endelig overladt til Jakob von Wida, som agtede at benytte Tugthuset og dets „Lemmer“, hvis Antal, efter hvad denne Gntreprenør stillede i Udsigt, nu skulde forøges til hundrede, til en storartet Manufakturvirksomhed, hvorved der bl. a. skulde leveres alt, hvad de kristianssandske, bergenhusiske og throndhjem- ske Regimenter behøvede af Klæde, Hatte, Patrontasker og Bly. Den oprindelige Gntreprenør forestod Anlægget til 1721, da han blev afskediget. Senere gik det ikke rigtig med den der indrettede Fabrikvirksomhed, indtil Anstalten igjen efter et kgl. Reskript af 11 Oktober 1743 blev sat i fuld Stand. Dog drev man selv da paa med flere ejendommelige Foretagender, idet man f. Ex. i 1749 benyttede en Del af Tugthusets Rum til deri at indrette en To- baksfabrik, – en Drift, som dog hverken blev lønnende eller lang- oarig. Den nuværende Tugthuskirke blev først indrettet i 1744; hvor den af Edoard Edvardssøn omtalte Kirke har ligget, derihans Tid hørte til Tugthuset, vides ikke. Til det oprindelige Øjemed af Tugthuset svarer nu mere den i 1810 oprettede Arbejdsanstalt, der for omkring sexti Aar O–gv. Ntelsm sersen. W