Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/397

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


385 “ ſtæder, ingen Strafanſtalt, men en kommunal Inſtitution, der reg- nedes for at være til „Stadens Zir“, ſom det heder i den Tids Sprog. Tugthuſene, der i det hele taget i vort Land ſkrive ſig fra det 17de Aarhundrede, vare oprindelig en Forening af en mild Stiftelſe og en Manufakturindretning, hvorfor de ogſaa hyppig gaa under Navn af „Tugt- og Manufalturhuſe“, ligeſom de desuden i Regelen vare forbundne med et „Børnehus“, hvori vanartede Børn kunde indſættes til Forbedring Førſt efterhaanden gik disſe gamle Tugthuſe over til at være Strafanſtalter, hvad de egentlig ikke helt ud kunne ſiges at have været før udimod Slutningen af det forrige Aarhundrede, da Tugthusarbejde blev en faſt Straf for Tyveri, ligeſom Fæſtningsarbejde allerede hundrede Aar tidligere var ble- vet det ſamme for forſkjellige Forbrydelſer Omtrent ſamtidig der- med gik Tugthuſene over til at være Statsinſtitutioner, der erholdt aarligt Tilſkud af det Offentlige, ſaaledes at der nu kun er levnet ganſke enkelte Træk ved deres Indretning, der minde om deres op- rindelige Beſtemmelſe. I Bergens Tugthus ſkulde efter de kom- munale Vedtægter af 1648 indſættes Børn, ſom ikke af ſine For- ældre kunde faa ſit tilbørlige Underhold og derfor ſendtes ud paa Tiggeri, men ſom nu her ſkulde gjøres nyttige for Samfundet ved at oplæres „til et ærligt Haandoerk“. Senere anvendtes det ved Siden heraf ogſaa til en Arbejdsanſtalt for arbejdsføre Tiggere, ſom der ſkulde forarbejde Lærred, Olmerdug, Dynevar o. ſ. v. I 1684 blev det endelig overladt til Jakob von Wida, ſom agtede at benytte Tugthuſet og dets „Lemmer“, hvis Antal, efter hvad denne Gntreprenør ſtillede i Udſigt, nu ſkulde forøges til hundrede, til en ſtorartet Manufakturvirkſomhed, hvorved der bl. a. ſkulde leveres alt, hvad de kriſtiansſandſke, bergenhuſiſke og throndhjem- ſke Regimenter behøvede af Klæde, Hatte, Patrontaſker og Bly. Den oprindelige Gntreprenør foreſtod Anlægget til 1721, da han blev afſkediget. Senere gik det ikke rigtig med den der indrettede Fabrikvirkſomhed, indtil Anſtalten igjen efter et kgl. Reſkript af 11 Oktober 1743 blev ſat i fuld Stand. Dog drev man ſelv da paa med flere ejendommelige Foretagender, idet man f. Ex. i 1749 benyttede en Del af Tugthuſets Rum til deri at indrette en To- baksfabrik, – en Drift, ſom dog hverken blev lønnende eller lang- oarig. Den nuværende Tugthuskirke blev førſt indrettet i 1744; hvor den af Edoard Edvardsſøn omtalte Kirke har ligget, derihans Tid hørte til Tugthuſet, vides ikke. Til det oprindelige Øjemed af Tugthuſet ſvarer nu mere den i 1810 oprettede Arbejdsanſtalt, der for omkring ſexti Aar O–gv. Ntelſm sersen. W