Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/391

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


379 Nordenfor Finnegaarden bleve Bryggegaardene gjenopførte al- deles, ſom de tidligere havde ſtaaet, idet Traditionen her bevarede ſin Magt. Dog indførtes der nu den Forandring, at Røgſtnerne afſkaffedes og de nye Skytningsſtuer i det Sted forſynede-s med Bilæggerovne. Mod Nord blev for Eftertiden Guldſkoen den yderſte Gaard, idet der udenfor denne indrettedes en Almenning paa 80 Alens Bredde, der efter den gamle Gaard, Dreggen, fik Navn af Dregs-Almenni„ngen, eller, ſom den ogſaa undertiden er bleven kaldt, Guldſkoens Almenning. Dog blev ikke det hele Rum, ſom nu var udlagt, udelukkende benyttet til Almenning, da det tildels ogſaa kunde anvendes til Haver paa Betingelſe af, at der ikke i disſe maatte opſættes nogen Bygning Strøget norden- for denne Almenning gik for Eftertiden altid under Navn af Dregge n uden Henſyn til, hvilke Gaarde der tidligere havde ligget. Imellem Dreggen og Kontoret ſkulde Forbindelſen ſke over en langsmed den nye Almenning opført Brygge, hvis Vedligeholdelſe efter en i 1712 truffen Aftale blev beſørget af Byen og Kontoret i Fællesſkab. Paa den mod Ovregaden vendende Bagſide af Kontoret blev der ogſaa ved Gjenopførelſen efter Branden i 1702 truffet den For- ſigtighedsregel, at ingen Huſe maatte bygges nærmere ind mod Gaden end i en Afſtand af 55 eller So Alen, ſaa at Kontoret der- ved blev „ſaa at ſige paa alle Sider omkranſet med al den Be- fkjærmelſe, ſom for Menneſker er mulig at opfinde og efter Stedets naturlige Beſkaffenhed og Situationen kunde iverkſættes.“ Med Mariakirken !), der var forbleven uberørt af Branden, foretoges efter denne ingen Forandring, hvorimod den afbrændte Martins- kirke aldrig blev ſat iſtand, da Kontoret ſavnede de dertil for- nødne Midler. Kirkegaarden laa ſenere længe aldeles vanrøgtet, indtil den blev indrettet paany til Benyttelſe for Korskirkens Me- nighed, medens de tilbageværende Reſter af Kirkens Mure anvend- tes til Opførelſen af en Almuefkole for den ſamme Menighed, ſom fik Navn af „Chriſti Krybbe“. Efter 1702 var Mai-iakirken den eneſte Sognekirke for Kontoret. Søndenfor de tre Almenninger, der ved Vaagens nuværende ſyd- lige Afſiutning gjennemfkjære den bebyggede Del af Byen, under-

–j-

“) J Kontorets Belmagtsdage havde det neppe nogen Skole – noget, ſom heller ikke var nødvendigt, da det kun beſtod af voxne Mænd. En ſaadan blev ogſaa før-ſt knyttet til Kirken i 17’78, og virkede derefter, ſom det ſynes, med adſkillig Nytte i flere Aar, indtil den i dette Aarhundrede kom t Forfald. Sagen og Foſs, Bergens Befkrivelfe, S–447flg.