378 lang Varighed. Han førte Titel af General-Toldforvalter og kom i December 1649 til Bergen „med et lidet, fuldt monteretKongeskib,“ formodentlig baade for at undersøge Toldforholdene i Byen og udse Plads til den nye Toldbod, hvis Bygning da var bleven bestemt- Ved et kgl. Missive af 4de Marts 1651 blev det senere atter paa- lagt ham at udføre dette Arbejde, hvilket da ogsaa skede. Det var en Tømmerbygning, der blev opført paa Pæle ud i Vandet, meget længere ud end de private Pakhuse; efter Beskrivelsen maa den og- saa have havt et meget anseeligt Ydre og var indtil Brandeni 1756 Stadens største Tømmerbygning. I Længden havde den 26 Fag Vinduer og var indredet saavel med de nødvendige Pakrum og Konlorlokaler, som med Beboelseslejlighed for General-Toldforvalteren„ Ved Ildebranden i 1702 var den bleven urørt; derimod synes den i den følgende Tid at være bleven temmelig forfalden, saaledes at den i 1738 maatte underkastes en Hovedreparation, som kostede om- trent 4,000 Rigsdaler, medens den første Opførelse blot skal have kostet 2,50o Rdlr. Ved Vaagens sydlige Ende sik efter Branden i l702 det der- liggende Parti i det væsentlige den samme Indretning med de tre sammenstødende Almenninger, som siden har været bevaret lige til Nutiden. Vaagen var da nemlig bleven aldeles opgrundet i sin inderste Del, saaledes at man ikkeien Gang kunde lægge til med Iægter eller Baade, og da det befandtes altfor kostbart at foretage de større Opmud1ingsarbejder, som vilde blive nødvendige, hvis man atter vilde gjøre dette Parti af Havnen brugeligt, blev det i det Sted besluttet at udfylde det aldeles, hvilket ogsaa skede. Torvet fik derved –—– ialfald fra 1730 – den Udstrækning, som det senere har havt, og blev i Begyndelsen af det attende Aarhundrede end- videre forsynet med „en meget smuk og nyttig Bro, af Figur som en Triangel, hvilken og derefter haver faaet det Navn, at den kaldes Triangelen.“ Omtrent samtidig blev ogsaa et ordentligt Bolverk opsat langs Vaagens sydlige Ende, hvor der tidligere kun havde været en aaben Fjære. Mod Vest stod Torvet i hele sin Brede i Forbindelse med Vaags- eller Torve-Almenningen, medens mod Øst Vetrlids-Almenningen i 1702 fik en yder- ligere Udvidelse derved, at hverken Vetrliden eller Brødregaarden bleve gjenopførte efter Branden. Finnegaarden blev saaledes fra nu af den sydligste af Kontorets Gaarde, der var hundrede Alen fjærnet fra de nærmeste Huse i Byen. Paa Bysiden blev det fra nu af kun tilladt at bygge enetages Træhuse ud imod denne Al- menning, medens alle Stenhuse der kunde have to Etager.
