Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/390

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


378 lang Varighed. Han førte Titel af General-Toldforvalter og kom i December 1649 til Bergen „med et lidet, fuldt monteretKongeſkib,“ formodentlig baade for at underſøge Toldforholdene i Byen og udſe Plads til den nye Toldbod, hvis Bygning da var bleven beſtemt- Ved et kgl. Misſive af 4de Marts 1651 blev det ſenere atter paa- lagt ham at udføre dette Arbejde, hvilket da ogſaa ſkede. Det var en Tømmerbygning, der blev opført paa Pæle ud i Vandet, meget længere ud end de private Pakhuſe; efter Beſkrivelſen maa den og- ſaa have havt et meget anſeeligt Ydre og var indtil Brandeni 1756 Stadens ſtørſte Tømmerbygning. I Længden havde den 26 Fag Vinduer og var indredet ſaavel med de nødvendige Pakrum og Konlorlokaler, ſom med Beboelſeslejlighed for General-Toldforvalteren„ Ved Ildebranden i 1702 var den bleven urørt; derimod ſynes den i den følgende Tid at være bleven temmelig forfalden, ſaaledes at den i 1738 maatte underkaſtes en Hovedreparation, ſom koſtede om- trent 4,000 Rigsdaler, medens den førſte Opførelſe blot ſkal have koſtet 2,50o Rdlr. Ved Vaagens ſydlige Ende ſik efter Branden i l702 det der- liggende Parti i det væſentlige den ſamme Indretning med de tre ſammenſtødende Almenninger, ſom ſiden har været bevaret lige til Nutiden. Vaagen var da nemlig bleven aldeles opgrundet i ſin inderſte Del, ſaaledes at man ikkeien Gang kunde lægge til med Iægter eller Baade, og da det befandtes altfor koſtbart at foretage de ſtørre Opmud1ingsarbejder, ſom vilde blive nødvendige, hvis man atter vilde gjøre dette Parti af Havnen brugeligt, blev det i det Sted beſluttet at udfylde det aldeles, hvilket ogſaa ſkede. Torvet fik derved –—– ialfald fra 1730 – den Udſtrækning, ſom det ſenere har havt, og blev i Begyndelſen af det attende Aarhundrede end- videre forſynet med „en meget ſmuk og nyttig Bro, af Figur ſom en Triangel, hvilken og derefter haver faaet det Navn, at den kaldes Triangelen.“ Omtrent ſamtidig blev ogſaa et ordentligt Bolverk opſat langs Vaagens ſydlige Ende, hvor der tidligere kun havde været en aaben Fjære. Mod Veſt ſtod Torvet i hele ſin Brede i Forbindelſe med Vaags- eller Torve-Almenningen, medens mod Øſt Vetrlids-Almenningen i 1702 fik en yder- ligere Udvidelſe derved, at hverken Vetrliden eller Brødregaarden bleve gjenopførte efter Branden. Finnegaarden blev ſaaledes fra nu af den ſydligſte af Kontorets Gaarde, der var hundrede Alen fjærnet fra de nærmeſte Huſe i Byen. Paa Byſiden blev det fra nu af kun tilladt at bygge enetages Træhuſe ud imod denne Al- menning, medens alle Stenhuſe der kunde have to Etager.